Motion på recept - hvornår ikke motion? Artikel

Motion på recept, Motionsmanualen, hvornår ikke motion?


Symptomer og advarselstegn


Patienterne vil tit være bange for, om de vil være i stand til at dyrke motion uden fare for liv og lemmer. Ofte kan lægen også komme i tvivl om, hvorvidt patientens helbredstilstand er god nok til den belastning, som hjerte og kredsløb udsættes for ved motion.

Når spørgsmålet drejer sig om fare for pludselig død, er det primært den kardiovaskulære tilstand, man skal fokusere på. De specifikke diagnoser, man skal være opmærksom på, er anført i det specielle skema vedr. Sygdomsgruppe 2, Arteriosklerotiske sygdomme.

På samme måde er der på de respektive skemaer anført forholdsregler for de andre sygdomsgrupper. Tidligere tiders meget restriktive holdning til, at patienter med kroniske sygdomme dyrkede motion, er ændret radikalt. Motion indgår nu i stigende grad som led i behandlingen og profylakse. Det indebærer, at vejledningen til patienterne skal individualiseres, fordi både sygdommens sværhedsgrad og patienternes udgangspunkt er meget forskellige.

Banale febrile tilstande kan blive alvorlige, idet den fysiske aktivitet risikerer at fremkalde en disseminering af mikroorganismerne med risiko for endo- eller pericardit. Lettere forkølelser uden feber regnes dog for ufarligt, men hvis almentilstanden og/eller respirationen er påvirket f.eks. med hoste, bør patienten holde sig i ro.

Patienten kan påbegynde træning igen, når almentilstanden er i bedring, og feberen er væk. Det skal dog ske med langsom progression, idet muskelvævet er meget svækket efter en febril tilstand, og risikoen for overbelastningsskader i rekonvalescensen er stor.

Ved ustabile, kroniske sygdomme, f.eks. ustabil angina pectoris, skal der ligeledes udvises stor forsigtighed. Det er vigtigt at informere patienterne om, hvilke symptomer, der skal føre til ophør med aktiviteten. De alvorlige advarselstegn, som primært hidrører fra hjerte-karsystemet er:

- Brystsmerter
- Nærsynkope
- Vedvarende hjertebanken/forpustethed
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Næseblødning
- Usædvanlig træthed
- Bevidsthedspåvirkning
- Initiativløshed
- Synsforstyrrelser

Patienterne skal også informeres om, at den udbredte opfattelse af, at "smerter skal løbes væk", er forkert og direkte farlig. Pludselig opståede smerter skal føre til øjeblikkelig ophør med aktiviteten.

Langsom progression i den fysiske aktivitet er meget vigtig for alle. Specielt gælder det dog for personer, der ikke tidligere eller ikke i mange år har dyrket nogen form for motion.

Det er også vigtigt for de ældre, idet de meget lettere får overbelastningsskader end unge. Derfor skal træning af ældre altid foregå med langsom stigningstakt, både når det drejer sig om konditions- og styrketræning.