Definition og årsager til hydrocephalus
Hydrocefalus, også kaldet "vand i hovedet", er karakteriseret ved et overskud af hjerne- og rygmarvsvæske (cerebrospinalvæske) i hjernen.
Dette overskud af cerebrospinalvæske i hjernen udvider hjernens hulrum (ventrikler), forøger trykket i hjernen og kraniet og kan medføre skadelig virkning på hjernevævet.
Cerebrospinalvæskens (CSV) produktion er meget nøje afstemt med flere forskellige funktioner i systemet. Den har en støddæmpende effekt for hjernen og rygmarven, den sørger for transport af næringsstoffer til og affald fra hjernen, og sidst men ikke mindst fungerer den som trykudligner mellem hjernen og rygmarven.
CSV dannes i hjernens hulrum centralt i hjernen og optages herfra til blodbanen igennem hjernens blodkar. Når denne balance bliver afbrudt eller forstyrret, kan der forekomme overproduktion af CSV med deraf følgende stigning i hjerne- og kranietrykket. Det medfører, at kraniet udvides, da børns knogler er bløde og ikke færdigsammenvoksede.
Hydrocefalus kan være medfødt, men kan dog optræde senere i livet som følge af hjernehindebetændelse eller en tumor.
Symptomer på hydrocephalus
Det mest åbenlyse tegn på hydrocephalus hos barnet er den hurtige vækst i hovedomfang eller en usædvanlig hovedstørrelse.
Andre symptomer inkluderer opkast, døsighed, søvnighed, irritabilitet, kramper og barnet kan få "solnedgangsblik" (øjnene peger nedad, så man kun kan se halvdelen af det farvede øje).
Ved fund af abnormt hovedomfang og størrelse ved fødslen måler man løbende hovedets størrelse med korte mellemrum for at følge en eventuel unormal ændring i målene. Hvis dette er tilfældet, laves mere indgående billedundersøgelser af hjernen.
Behandling og forløb af hydrocephalus
Hydrocefalus er sjældent, og det kan forekomme sammen med spina bifida.
Hvis tilstanden ikke opdages tidligt efter fødslen, kan den føre til svære varige skader på hjernen. I visse tilfælde kan barnet dø som følge af infektion.
Det høje kranietryk nedsættes ved hjælp af en operation, hvor der dannes et afløb fra hulheden i kraniet til et andet sted på kroppen, et såkaldt dræn. Typisk ledes væsken ud i bughulen eller hjertet. Drænet er envejs, således at væsken kun kan ledes den ene vej væk fra hjernen.
Derved nedsættes trykket og dette følges nøje indtil et normalt niveau er opnået. Barnets hoved antager normal størrelse, men denne kontrolleres regelmæssigt, da drænet kan blokeres. Man skal derfor være meget opmærksom på symptomerne for hydrocefalus hos et barn med dræn.