Definition og årsager
Hyperaldosteronisme er en relativt sjælden sygdom, der skyldes overproduktion af hormonet aldosteron.
Aldosteron dannes sammen med stresshormonet kortisol i binyrernes yderste lag, kaldet binyrebarken og bidrager til at regulere kroppens salt- og væskebalance.
Hyperaldosteronisme skyldes i 60% af tilfældene en overproducerende, godartet knude i binyrebarken og kaldes i så fald Conns Syndrom.
De sidste 40% skyldes forstørret binyrebark (hyperplasi), hvilket kan have flere årsager, deriblandt lever-, nyre- eller hjertesygdom, men årsagen findes ikke altid.
Symptomer på hyperaldosteronisme
Sygdommen har kun sparsomme symptomer, det vigtigste er højt blodtryk, som kan være meget udtalt. Der kan også være træthed, muskelsvaghed og forøget urinudskillelse.
Diagnose
Sygdommen mistænkes, hvis lægen opdager højt blodtryk og lavt kaliumniveau i blodet. Dette kan dog ses ved mange sygdomme, og der skal foretages en række undersøgelser af blod og urin for at fastslå diagnosen hyperaldosteronisme.
Binyrerne undersøges for størrelsesændringer og knuder med CT- og magnet (MR)-scanning, hvis blodprøverne giver mistanke om sygdommen.
=msonormal>
Behandling og forløb af hyperaldosteronisme
Er årsagen en hormonproducerende knude i binyren (et adenom), fjernes denne ved en kikkertoperation. Indgrebet har god effekt, og de fleste får igen normalt blodtryk og normal kaliumværdi i blodet.
Skyldes sygdommen forstørret binyrebark, eller er det af en eller anden grund umuligt at operere, behandles med vanddrivende medicin, der modvirker aldosterons effekt.
I øvrigt vil man fokusere på at behandle den udløsende årsag, hvis den kendes.