På internettet kan du finde forskellige løbeprogrammer.At træne til fx et 8 km, 12 km eller en ½-maraton med et personligt løbetræningsprogram er både sjovt og motiverende - og resultaterne kan ses.
Foråret er på vej, og måske er du allerede begyndt at bekymre dig om den kommende badesæson: Hvordan slipper jeg af med de overflødige kilo og appelsinhuden, og får en mere fast og velproportioneret figur, inden bikinien eller badebukserne igen skal vises frem på stranden?
Motiveret til løb?
Løb virker, fordi det har en positiv indvirkning på din fedtforbrænding og din muskelmasse, og samtidig regulerer det din appetit. Men det er svært for mange at holde motivationen, og der findes masser af gode undskyldninger for alligevel ikke at få løbeskoene på de 2-3 gange om ugen, som man højt og helligt lovede sig selv Nytårsaften.
Læs også: Løbetræning
Den indre diskussion med dig selv - skal jeg løbe i dag, skal jeg ikke? - kan du imidlertid komme af med på en nem måde: Beslut, at du vil nå at komme i form til et bestemt løb, og hent derefter et løbeprogram på Internettet eller få lavet et personligt løbetræningsprogram. Når du både har et mål og et program at løbe efter, er det ikke længere din (dårlige) samvittighed, der bærer ansvaret, men derimod udsigten til at opnå en personlig sejr og mærke resultaterne på egen krop, der lokker dig ud på løbestierne.
Annonce:
Hvor finder jeg et program?
En del løbeklubber, erfarne løbere og motionssider har lagt gratis løbeprogrammer ud på Internettet - og mange af dem er rigtig gode. Vær dog opmærksom på, at du ikke skal gå i gang med et løbeprogram for øvede, hvis du selv aldrig har løbet mere end 5 km.
Hvilket løb skal jeg vælge?
Der arrangeres rigtig mange løb over hele landet - alt fra de helt korte 5 km løb til maratonløb på næsten 42 km! Du kan derfor nemt finde et løb i nærheden af din bopæl. På www.motionslob.dk finder du en samlet oversigt over både korte og lange løb året rundt.
Det er en uforglemmelig oplevelse at deltage i et større løb: Forventningen og spændingen fra mange mennesker giver en fantastisk stemning, og følelsen af at være en del af noget stort giver dig ekstra motivation og energi til at holde farten oppe. Bagefter er du glad, nærmest euforisk, stolt af dig selv - og sikker på, at det ikke var det sidste løb, du deltog i!
På med løbeskoene og rigtig god tur.
Det er en uforglemmelig oplevelse at deltage i et større løb: Forventningen og spændingen fra mange mennesker giver en fantastisk stemning, og følelsen af at være en del af noget stort giver dig ekstra motivation og energi til at holde farten oppe. Bagefter er du glad, nærmest euforisk, stolt af dig selv - og sikker på, at det ikke var det sidste løb, du deltog i!
På med løbeskoene og rigtig god tur.