Infektiøs endokarditis er betændelse i hinden i indersiden af hjertet forårsaget af mikororganismer. Symptomer er unormal træthed, let feber, svedture om natten, nedsat appetit med vægttab, hovedpine og små punktformede blødninger under neglene, i mundhulen eller i øjnene. Ved aktut infektiøs endokarditis er feberen høj, der er hjetebanken og begyndenede symptomer på hjertesvigt. Uden behandling er sygdommen oftest dødeligt.
Definition og årsager
Endokarditis er en betændelsestilstand i endokardiet, som er den hinde, der beklæder indersiden af hjertet, dvs. hjertekamre og hjerteklapper. Infektiøs endokarditis skyldes infektion med mikroorganismer (bakterier, virus, svampe).
Normalt beskytter endokardiet mod, at mikroorganismer, der er trængt ind i blodet, kan hægte sig fast og gro i hjertet. Men hvis hinden bliver beskadiget, f.eks. i forbindelse med skade på en hjerteklap, en medfødt hjertesygdom, eller hvis man har fået indopereret en kunstig hjerteklap, har mikroorganismerne mulighed for at slå sig ned og gro på det pågældende sted.
Oftest er det bakterier som streptokokker eller stafylokokker og i sjældne tilfælde svampe, der forårsager infektiøs endokarditis, og det er hyppigst hjerteklapperne, der rammes (se hjertets klapper). Bakterierne danner en vegetation eller koloni, der beklædes af blodets egne størkningskomponenter, der således uhensigtsmæssigt beskytter bakterierne mod kroppens immunforsvar samt vanskeliggør behandling med antibiotika. Der kan udvikles en kronisk infektion, hvor vegetationen af og til afgiver klumper af bakterier, der føres rundt med blodet og kan sætte sig som en blodprop rundt omkring i kroppen (se symptomer).
Normalt kan harmløse bakterier komme ind i blodet efter et tandlægebesøg, især i forbindelse med tandudtrækning, eller efter et kirurgisk indgreb på tarm eller urinveje. Anlæggelse af urinvejskateter (gummislange, der føres ind i kroppen gennem urinrøret) eller andre katetre til indgift af medicin direkte i blodbanen kan også resultere i bakterier i blodet.
Bakterier i blodet er normalt ikke farligt, men hvis man har svækket immunforsvar f.eks. pga. HIV, AIDS eller en blodsygdom, er man særlig udsat. Infektiøs endokarditis ses især hos mennesker, der i forvejen har hjerte(klap)sygdom eller en kunstig hjerteklap. Hvis man har sukkersyge, har man forhøjet risiko for infektiøs endokarditis. Stiknarkomaner har især risiko for infektiøs endokarditis i højre side af hjertet, fordi bakterier injiceres direkte i blodårer (vener), som leder blodet og dermed bakterierne til højre hjertehalvdel.
Normalt beskytter endokardiet mod, at mikroorganismer, der er trængt ind i blodet, kan hægte sig fast og gro i hjertet. Men hvis hinden bliver beskadiget, f.eks. i forbindelse med skade på en hjerteklap, en medfødt hjertesygdom, eller hvis man har fået indopereret en kunstig hjerteklap, har mikroorganismerne mulighed for at slå sig ned og gro på det pågældende sted.
Oftest er det bakterier som streptokokker eller stafylokokker og i sjældne tilfælde svampe, der forårsager infektiøs endokarditis, og det er hyppigst hjerteklapperne, der rammes (se hjertets klapper). Bakterierne danner en vegetation eller koloni, der beklædes af blodets egne størkningskomponenter, der således uhensigtsmæssigt beskytter bakterierne mod kroppens immunforsvar samt vanskeliggør behandling med antibiotika. Der kan udvikles en kronisk infektion, hvor vegetationen af og til afgiver klumper af bakterier, der føres rundt med blodet og kan sætte sig som en blodprop rundt omkring i kroppen (se symptomer).
Normalt kan harmløse bakterier komme ind i blodet efter et tandlægebesøg, især i forbindelse med tandudtrækning, eller efter et kirurgisk indgreb på tarm eller urinveje. Anlæggelse af urinvejskateter (gummislange, der føres ind i kroppen gennem urinrøret) eller andre katetre til indgift af medicin direkte i blodbanen kan også resultere i bakterier i blodet.
Bakterier i blodet er normalt ikke farligt, men hvis man har svækket immunforsvar f.eks. pga. HIV, AIDS eller en blodsygdom, er man særlig udsat. Infektiøs endokarditis ses især hos mennesker, der i forvejen har hjerte(klap)sygdom eller en kunstig hjerteklap. Hvis man har sukkersyge, har man forhøjet risiko for infektiøs endokarditis. Stiknarkomaner har især risiko for infektiøs endokarditis i højre side af hjertet, fordi bakterier injiceres direkte i blodårer (vener), som leder blodet og dermed bakterierne til højre hjertehalvdel.
Symptomer på infektiøs endokarditis
Infektiøs endokarditis inddeles i akut og kronisk endokarditis, alt efter symptombilledet, der afhænger af, hvilken mikroorganisme, der er tale om, og hvor godt immunforsvaret kan håndtere infektionen.
Kronisk endokarditis giver et sygdomsbillede, der er mindre specifikt end den akutte endokarditis, og symptomerne er ofte langsomt indsættende, hvilket gør sygdommen sværere at opdage. Symptomerne kan inkludere:
Kronisk endokarditis giver et sygdomsbillede, der er mindre specifikt end den akutte endokarditis, og symptomerne er ofte langsomt indsættende, hvilket gør sygdommen sværere at opdage. Symptomerne kan inkludere:
- Unormal træthed
- Let feber og natlige svedeture
- Vægttab pga. nedsat appetit
- Hovedpine
- Små blodpropper kan danne små punktformede blødninger under negle, i mundhule eller i øjnene. Blodpropperne kan forårsage arteriel emboli eller i værste fald en blodprop i hjernen
Akut endokarditis giver mere pludseligt opståede symptomer, der udover ovennævnte symptomer også kan inkludere:
- Høj feber
- Hjertebanken
- Begyndende symptomer på hjertesvigt
Forholdsregler
Hvis man har øget risiko for infektiøs endokarditis (se ovenfor), er det vigtigt at oplyse sin læge eller tandlæge om tilstanden. Ved indgreb hvor der er risiko for at overføre bakterier til blodet, behandles der forebyggende med antibiotika.
Diagnose
Kronisk endokarditis er svær at opdage, da symptomerne ofte ikke er relaterede til hjertesygdom. Der kan opstå mistanke om sygdommen, hvis lægen hører en hjertemislyd ved at lytte på hjertet med et stetoskop. En blodprøve (en såkaldt bloddyrkning) kan afsløre, om der er bakterier i blodet. En ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kan afsløre større bakterievækster f.eks. på hjerteklapperne og samtidig afgøre, om hjerteklapper eller andre dele af hjertet har taget skade af infektionen.
Behandling af infektiøs endokarditis
Ubehandlet er sygdommen oftest dødelig, og det er vigtigt at henvende sig til lægen, hvis man har ovenstående symptomer.
Der gives langvarig (uger til måneder) intravenøs (direkte i blodårerne) antibiotisk behandling. Selv med medicinsk behandling er der en betydelig dødelighed, fordi diagnosen ofte stilles sent i forløbet. Hvis der ikke er bedring inden for et par uger, kan det blive nødvendigt med en operation, hvor man udskifter den inficerede hjerteklap med en kunstig hjerteklap. Hvis man succesfuldt får indsat en ny hjerteklap, kan men leve helt normalt med denne i mange år.
Der gives langvarig (uger til måneder) intravenøs (direkte i blodårerne) antibiotisk behandling. Selv med medicinsk behandling er der en betydelig dødelighed, fordi diagnosen ofte stilles sent i forløbet. Hvis der ikke er bedring inden for et par uger, kan det blive nødvendigt med en operation, hvor man udskifter den inficerede hjerteklap med en kunstig hjerteklap. Hvis man succesfuldt får indsat en ny hjerteklap, kan men leve helt normalt med denne i mange år.