Det er din ret at få indsigt i din egen journal. Uden omkostninger ud over eventuelle fotokopier eller porto ved forsendelse. Tidsfristen er dog forskellig for offentlige hospitaler og private læger
De offentlige hospitaler og behandlingssteder har pligt til at yde aktindsigt i journaler tilbage til 1. januar 1987, mens de private praktiserende læger kun skal gå tilbage til 1. januar 1994.
Kun i tilfælde, hvor lægen skønner, at udleveringen af journalen vil være til betydelig skade for patienten selv eller for andre, kan den efter loven holdes tilbage. Klage over en begrænsning kan indbringes for Patientklagenævnet.
Patienter under 18 år har krav på aktindsigt, men skal være fyldt 15.
Fagsproget i en journal kan være vanskeligt at forstå, og du har derfor også ret til at få hjælp til at få gennemgået journalen. Til at læse, forstå og tolke journalen og må ikke spises af med "et gennemsyn".
Man skal have svar på sin anmodning om aktindsigt senest 10 dage efter anmodningen. Hvis akterne ikke kan udleveres med det samme, skal sundhedspersonen skrive, hvornår patienten så kan forvente at få dem. Første gang en patient beder om aktindsigt er det gratis. Derefter kan der opkræves 10 kr. for første side og 1 kr. for efterfølgende sider.
Lægen skal på en hensynsfuld måde fortælle patienten om en diagnose, hvis det ønskes, uanset hvor alvorlig den måtte være. Du har som patient ret til at kende indholdet af den journal, som lægen fører, og lægen har pligt til informere om virkninger og bivirkninger af såvel behandling, som den medicin, der bliver ordineret. Det gælder også, hvis behandling eller medicin ændres.
Dette gælder både sygehusjournaler, journaler hos lægen og den journal, der føres i socialforvaltningen, ved andre offentlige myndigheder, private hospitaler og klinikker.
Du har ret til at vide hvorfra informationerne i journalen kommer fra og hvem der ellers har modtaget den.
Det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at retten til aktindsigt omfatter hele journalen. Omfattet af journalen er således også materiale såsom lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behandling, observationer m.v.
Retten til aktindsigt omfatter også ikke-optegnelsespligtige oplysninger, som ligger i journalen, samt eventuel brevveksling med f.eks. andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen som bilag. Selvom patienten har mulighed for tillige at få aktindsigt andetsteds, kan sundhedspersonen således ikke afstå fra selv at give aktindsigten.
Denne tekst er opdateret i november 2004