Definition og årsager
Inkontinens er alle former for ufrivillig vandladning hos børn undtagen ufrivillig natlig vandladning . Inkontinens er meget hyppigt. Forekomsten er ca. 6% hos piger og 4% hos drenge ved skolestart. Den specielle type urge inkontinens, hvor inkontinensen er forudgået af en meget kraftig/bydende vandladningstrang, er endnu hyppigere og ses hos 20% af 7 årige piger.
Man kan inddele årsagerne til inkontinens i tre grupper: Neurologiske sygdomme, strukturelle sygdomme i urinvejene og funktionelle årsager.
Annonce:
Neurologiske sygdomme
med forstyrrelser i funktionen af hjernen eller rygmarven kan give problemer med blærefunktionen og resultere i inkontinens. De vigtigste sygdomme er:
- Rygmarvsbrok.
- Cerebral parese .
- Degenerative sygdomme i centralnervesystemet. Hos børn drejer det sig specielt om sjældne arvelige stofskiftesygdomme med aflejringer af forskellige biologiske stoffer i hjerne og nervesystem.
Strukturelle sygdomme
i urinvejene skyldes ofte misdannelser. Misdannelser i urinvejenes opbygning kan forstyrre blærefunktionen og derfor forårsage inkontinens. De vigtigste sygdomme omfatter:
- Epispadi er en misdannelse, hvor den nederste bugvæg og forvæggen i blæren ikke lukker som normalt under fosterets udvikling. Det resulterer i, at der er direkte forbindelse til blærens indre fra omgivelserne. Den er meget sjælden og ses ved ca. 2 fødsler om året i Danmark.
- Ektopisk ureter er en misdannelse, hvor urinrøret ikke munder ud på det normale sted.
- Urogenital sinus er en misdannelse hos piger, hvor åbningen til skeden og urinrøret munder ud i et fælles hulrum (sinus) i stedet for hver for sig.
Funktionelle årsager
er de hyppigste. Her findes der ingen sygdom, og inkontinensen skyldes en fejl i urinvejenes funktion. Den hyppigste årsag er en overaktiv blære, også kaldet urge-syndrom, hvor muskulaturen i blæren, der sørger for blæretømning, er overaktiv. En anden, men sjældnere, funktionel årsag er dårlig koordination mellem blæremuskulaturen og blærens lukkemuskel under vandladning.
Hos piger kan der ses to specielle former for inkontinens. Vaginalrefluks ses ofte hos overvægtige piger, der presser lårene sammen under vandladning. Dette blokerer for urinstrømmen, der i stedet løber op i skeden. Urinen kan senere udtømmes herfra og kan således ligne ufrivillig vandladning. Fniseinkontinens ses hyppigst hos piger, der endnu ikke er kommet i pubertet. Inkontinensen består i en pludselig tømning af blæren under latter. Årsagen til dette kendes ikke.
Neurologiske og strukturelle årsager til inkontinens er sjældne. Størsteparten skyldes funktionelle problemer, hvoraf den hyppigste er overaktiv blære.
Inkontinens ses ofte samtidig med forstoppelse og enkoprese . Behandling af forstoppelse kan ofte også løse problemet med inkontinens.
Symptomer på inkontinens
De hyppigste symptomer er:
- Pludselig og kraftig vandladningstrang (urge). Denne kan hos piger være ledsaget af squatting, hvor pigen ved urge sætter sig på hug og presser hælen mod området med urinrøret for at mindske blærens sammentrækning og forbedre lukkemuskulaturens funktion.
- Hyppige vandladninger (Pollakisuri). Ofte over 10 vandladninger i dagtiden.
- Smertefuld vandladning (dysuri). Ses ofte ved urinvejsinfektion.
- Ufrivillig vandladning (inkontinens).
- Gentagne urinvejsinfektioner .
Forholdsregler og diagnose
Hvis ens barn ikke har opnået kontrol over sin vandladning i 4 - 5 års alderen, bør man søge læge med henblik på undersøgelse og behandling.
Et af de vigtigste redskaber lægen benytter sig af er et vandladningsskema. Her skal der registreres væskeindtag, vandladninger og tilfælde af inkontinens med mængde og tidspunkter. Ved urge ses inkontinensen ofte lige før vandladning. Ved strukturelle lidelser kan der være en konstant siven af urin. Man skal også være opmærksom på uhensigtsmæssige væskeindtag, f.eks. store mængder før der er en periode, hvor barnet ikke kan komme på toilettet.
Et andet vigtigt redskab er uroflowundersøgelse. Denne bruges specielt til at skelne mellem de funktionelle årsager til inkontinens. Her skal barnet tisse i et specielt apparat, som måler mængden af urin pr. sekund (flow). Apparatet tegner en kurve over vandladningen. Denne skal normalt være klokkeformet. Hvis der er overaktivitet i blæren, bliver kurven tårnformet (højere og stejlere). Hvis der derimod er forstyrret koordination mellem blære og lukkemuskel, bliver kurven afbrudt og takket.
Efter vandladning kan man udføre en ultralydsscanning af blæren for at se, hvor godt den tømmer sig. Hvis der stadig står urin over en vis mængde i blæren efter endt vandladning, tømmer den sig dårligt. Den tilbageværende urin kaldes residualurin. Residualurin øger risikoen for urinvejsinfektioner . Man udfører en ultralydsscanning, hvis inkontinensen har stået på længe, eller, hvis der er andre symptomer f.eks. urinvejsinfektion, smerter eller en udfyldning i maven. Hvis der er mistanke om neurologisk eller strukturel årsag til inkontinensen, bør man henvise til en specialafdeling, der har erfaring med udredning og behandling af disse sygdomme.
Behandling af inkontinens
Behandlingen består i flere elementer:
- Råd og vejledning: Gode råd om drikke- og vandladningsvaner.
Barnet skal lære at sidde ordentligt på toilettet og give sig god tid. - Faste vandladningstidspunkter f.eks. hver 3. time uanset om der er vandladningstrang eller ej.
- Hvis der er påvist urin tilbage i blæren efter vandladning, skal barnet lære at lade vandet flere gange i træk f.eks. 2 eller 3 gange for at sikre, at blæren tømmes bedst muligt.
- Behandling af evt. samtidig forstoppelse.
- Behandling af urinvejsinfektioner med antibiotika.
Ved svær urge, hvor ovenstående tiltag ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at behandle med medicin. Medicinen tilhører gruppen af antikolinergika, som virker ved at hæmme sammentrækningen af blæremuskulaturen.
Annonce:
Hvis inkontinensen skyldes forstyrrelse i koordinationen mellem blæremuskelsammentrækning og lukkemusklen under vandladning, kan barnet træne i at lade vandet med afslappet bækkenbund. Dette foregår med hjælp fra en specialuddannet sygeplejerske (uroterapeut).
Ved strukturelle årsager til inkontinens er behandlingen ofte kirurgisk. Hvis årsagen er neurologisk sygdom kan det være nødvendigt at bruge forskellige andre metoder. Man kan deponere medicin (antikolinergika) i blæren, stimulere blæren elektrisk via indoperede elektroder eller tømme blæren regelmæssigt med et kateter.
Forløb og komplikationer
En af de vigtigste komplikationer til inkontinens er urinvejsinfektion . Hvis blæren gennem længere tid er overfyldt, bliver muskulaturen udspilet og mindre effektiv, resulterende i en stor slap og dårligt fungerende blære.
Prognosen for funktionel inkontinens er meget god, og behandlingen har en stor effekt. Mange vil blive helt raske af sig selv eller med behandling. Prognosen er dårligere ved neurologisk sygdom, mens den ved strukturelle årsager ofte afhænger af resultatet af kirurgien.