Intern medicin, eller "medicina interna," betyder helbredelseskunst ved indvendige midler, og er det største lægelige speciale. Intern medicin omfatter ikke-kirurgisk diagnostik, behandling og udforskning af sygdomme, der udspiller sig i de indre organer.
Intern medicinerens uddannelse
Uddannelsen inden for intern medicin hører under speciallæge uddannelsen, og er dermed en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for kroppens indre sygdomme.
- Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
- Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
- Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
- Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år
Uddannelsen som speciallæge i intern medicin tager op mod 12 år at gennemføre. Speciallægen arbejder på sygehuse på intern medicinske afdelinger.
Hvad kan behandles hos en speciallæge i intern medicin?
På en afdeling for intern medicin er der ofte mange forskellige typer patienter. Det er en slags fællesafdeling for sygdomme, der kan kræve medicinsk behandling. Man kan bl.a. finde patienter med lungesygdomme, hjertesygdomme og stofskiftesygdomme.
På afdelingen for intern medicin søger man først og fremmest at finde frem til, hvilken sygdom der er tale om. Kan den behandles umiddelbart, gøres dette. Eventuelt videresendes patienten til en specialafdeling.
Hvordan foregår en behandling hos en speciallæge i intern medicin?
Behandlingen er altid, hvis det overhovedet skønnes nødvendigt at behandle, medicinsk. I de tilfælde, hvor en operation vil kunne løse patientens problemer, vil man henvise til en kirurgisk afdeling.
I nogle tilfælde vil afdelingen ikke kunne magte opgaven, enten diagnostisk eller terapeutisk. Der vil i sådanne tilfælde blive truffet aftale med patienten om overflytning til en specialafdeling. På specialafdelingen findes særligt udstyr, og personalet vil være særligt uddannet.