Is-behandling. Hvornår og hvordan. Artikel

I århundreder har man vidst, at lokal nedkøling kan være en effektiv behandling eller hjælpebehandling ved mange problemer i led eller muskler. Som andre behandlingsformer, kan behandling med is selvfølgelig bruges rigtigt eller forkert. Her er nogle gode råd og vejledning.

Ved akutte skader

Ved akutte, dvs. pludseligt opståede smerter er isbehandling næsten altid en effektiv førstehjælp. Det gælder f.eks. akut hold i nakke, brysthvirvelsøjle eller lænd, men også forstuvet,forstrakt eller forvredet fod, ankel, knæ, hofte, hånd, håndled, albue eller skulder. Selvom isen er mest effektiv den første tid efter en skade, kan den også ofte hjælpe senere på spændte muskler og/eller væskeansamlinger omkring overbelastede led. Små børn og svækkede ældre bør ikke bruge isbehandling. Deres krop er nemlig ikke så god til at regulere temperaturen af kroppen. Det samme gælder ved alvorlig sygdom i hjertet, problemer med kredsløbet, hvis der er nedsat følsomhed i huden, eller på områder af huden, hvor der har været forfrysninger.

Læs også: Ankelsmerter efter forstuvning

Hold pauser i behandlingen

I sjældne tilfælde vil isen medføre ubehag ud over kulden. Skulle det være tilfældet, stop da helt! Hvor lang tid isen skal ligge på det område, der skal nedkøles, afhænger af almentilstand, alder og bygning, specielt hvor tyk muskulaturen er på det sted, isen skal ligge. På tyndere muskellag bruges isen kortere tid, på tykkere længere. Som hovedregel gælder, at man starter med 5 minutter med is og så en times pause. Hvis det ikke giver ubehag, kan man forlænge tiden til først 10- og så 15 minutter. Hold altid mindst en times pause mellem hver gang. Brug ikke isen i længere tid, da det så kan forværre smerterne eller føre til forfrysninger.

Læs også: Træn for hårdt og bliv skadet

Brug hvad du har ved hånden

Normalt føles isen først kold, så brændende, og til sidst bliver man følelsesløs. I princippet kan man bruge hvad som helst, der er koldt, hvis det har en brugbar facon. Små fryseelementer som de, der bruges i køletasker, er egnede til at ligge på. De er altså velegnede f.eks. til brysthvirvelsøjlen eller lænden.

Til nakke, arme og ben kan man f.eks. bruge en pose frosne ærter, en vandtæt pose med knust is, en pose med iskugler til drinks eller frosset brun sæbe i blød plasticemballage. I sportsforretninger, hos Matas eller på apoteker kan man også købe gelposer, der er beregnet til formålet. Nogle udvikler kulde, når de bliver vredet, andre skal køles ned. Alle disse former har den fordel, at de kan formes efter den del af kroppen de skal lægges på, også efter de er frosset.

På vinterferien er der (forhåbentlig) altid noget koldt lige i nærheden, så kom sne på med det samme, hvis uheldet er ude. Man kan også få en kulde på spraydåse, men effekten er noget tvivlsom, da man kun må bruge spray ganske kort tid, og kulden ikke trænger ret langt ind. Det kolde må aldrig komme direkte på den bare hud! Sørg for der er 2-3 lag tøj mellem isen og huden.

Ved lændesmerter

Ved lænde smerter med eller uden iskias virker isen mest effektivt, hvis man ligger på gulvet med en pude under nakken. Lårene skal være lodrette og benene bøjede, så underbenene kan hvile på en stol eller en skammel. Hvis det er for svært at komme ned i denne stilling eller op igen, kan man ligge på ryggen på sengen med godt bøjede ben og en stor pude under knæene.

Lændesmerter er tit værst om morgenen. Så det kan være en fordel at bruge is, inden man står op. Har man ikke nogen, der kan hente isen, kan man have den liggende i en køletaske ved siden af sengen. Hvis kiropraktoren ikke har sagt andet, skal isen ligge på tværs af lænden lidt over bæltestedet også selvom det gør ondt et andet sted, f.eks. balder eller ben.

I nakken og på arme eller ben kan man lægge den indpakkede is på det overbelastede område, og binde den fast med f.eks. et halstørklæde.

Hvordan virker is?

Isen virker på 3 måder:
  • Smertestillende
  • Afslappende på musklerne
  • Får hævelser til at falde
Afkølingen nedsætter funktionen i de nerveender, der registerer smerte. Samtidig passerer impulserne langsommere igennem nerverne. På den måde opstår den smertestillende effekt.

Når hud og muskler bliver afkølet, sker der først en sammentrækning af blodkarrene, derefter udvidder karrene sig i perioder. Det medfører større blodtilførsel, især til musklerne, som så reagerer ved at slappe af. Den afslappende effekt kan blandt andet udnyttes, hvis man gerne vil træne de muskler, der udfører det modsatte arbejde af dem, der er spændte.

Den kraftige blodgennemstrømning medfører også, at affaldsstoffer, der irriterer de omkringliggende væv, hurtigere bliver ført væk. På den måde får det hævelserne til at falde hurtigere.

Varme virker modsat og vil ofte forværre smerterne, hvis der er tale om et akut problem. Hos ældre kan varme dog nogle gange have en lindrende virkning.

Det, at isen i mange tilfælde kan hjælpe, er ikke det samme, som at der er stillet en diagnose, eller at man er helt rask. Der vil ofte være unormal bevægelighed i de involverede led og spændte, svage eller stramme muskler. Det er kun, hvis disse problemer også behandles, for eksempel hos kiropraktoren, at det bedst mulige resultet kan opnås.