Jalousi har i mange menneskers ører en dårlig klang - det er ikke en "pæn" følelse.
Alligevel er det en følelse, som vi alle på et eller andet tidspunkt støder på og er tvunget til at tage stilling til. Jalousi er en naturlig følelsesreaktion, som opstår i en situation, hvor man oplever, at der er fare for at miste det menneske, man holder meget af. Derfor er det vigtigt at acceptere jalousien både hos sig selv samt hos ens partner og give hinanden lov til at tale åbent om den. Der er nogle mænd, der bliver jaloux, når de ser kvinden kærtegne og give al sin kærlighed til det lille nyfødte barn. Den kærlighed, der tidligere blev givet til ham. Manden kan jo blive bekymret og måske angst for, ikke at få den kærlighed igen!
Kvinden kan blive jaloux, når manden kommer hjem fra arbejde, går direkte hen til den lille og kun spørger til, hvordan barnet har det. Den opmærksomhed, som tidligere tilfaldt hende ? får hun mon nogensinde den igen?
Husk at lægge mærke til hinanden som de to voksne I var, før I fik barn, og som I stadig er!
Fortæl hinanden, hvilke følelser I har, både de gode og de dårlige. Den, der er blevet storesøster/-bror, gennemgår en stor ændring i sit liv, og en del af reaktionen på dette kan være jalousifølelse, som i øvrigt sjældent går ud over den lille, men retter sig imod jer voksne. Den dybe årsag er barnets ønske om at få al forældrenes kærlighed.
Det er vigtigt at respektere jalousifølelsen. Det store barn føler sig usikker på den nye rolle og, afhængig af alder, vil det mere eller mindre bevidst stille sig nogle spøgsmål.: "Hvorfor har de ikke nok i mig?" "Elsker de mig ikke mere?" "Skal den lille nu have alt det, jeg plejer at få?" |
I sin usikkerhed prøver det mindre barn måske at blive baby igen:
- Kan ikke længere selv gå på toilettet.
- Kan ikke selv knappe bukserne.
- Skal mades.
- Vil have ble på eller begynder at tisse i bukserne.
- Vil prøve at sove i indsatsen til barnevognen.
- Vil gerne bruge sut igen.
osv.
Lad ham/hende endelig prøve det hele ? de bliver ikke i rollen så længe. De skal bare sikre sig, hvordan det føles at være lille, og om I stadig elsker dem.
Se det som noget positivt, at dit barn reagerer, så det kan ses og høres ? derved får du mulighed for, at hjælpe det. Hvis det er forbudt at vise jalousi i jeres familie, bliver barnet måske nødt til at gemme det inden i sig selv, og det er aldrig sundt.
Tag den store med i så mange gøremål, som han/hun har lyst til. Når den lille får mad, kan den store også få et hyggemåltid, og måske kan I læse en bog sammen.
Hvis den store reagerer uhensigtsmæssigt overfor dig eller den lille, så undlad at bebrejde ham, prøv i stedet at hjælpe ham med at sætte ord på: "Du kan ikke lide, at lillesøster sidder ved mig lige nu", eller "du er træt af, at jeg ikke kan hjælpe dig lige nu", o.s.v.
Sig højt, når den lille tager for megen tid, græder for meget osv. Dermed gør du det legalt, at det ikke altid er "ren romantik", og den store får lejlighed til selv at sige, hvad han/hun mener.
Lad den store være alene med jer voksne på tidspunkter i døgnet, hvor det passer bedst for alle. Det er bedst, hvis I skiftes til at gøre noget rart sammen med den store, således at I alle kan bevare et tæt forhold til hinanden.
Er du alene med børnene, vil det være en fordel, at de, der står jer nærmest, kommer og tager sig af den lille, så du og den store kan få en hyggestund for jer selv.
Giv jævnligt udtryk for, at det er dejligt at have et stort barn, der kan så mange ting.
Delebørn kan, forståeligt nok, blive jaloux over, at halvsøskende kan have deres far/mor hver dag, mens de selv kun besøger ham /hende en gang imellem. Det er naturligvis vigtigt at tale med barnet om denne følelse, at den er O.K., og om der er noget, I kan ændre i jeres sammenvær, f.eks. at være helt alene en gang imellem og få mere kontakt med hinanden.