For tre år blev Linda Kongerslev mor til Oliver, en sund og rask dreng. Men den første tid var hård, fordi amningen ikke fungerede. Oliver var Lindas første barn, og hun ville gerne amme sin søn, men opgav efter flere måneders kamp med masser af frustrationer, stress og et grædende barn:
”Allerede under graviditeten fik jeg at vide, at alle kan amme, hvis de vil. Jeg fik også at vide, at amning er det eneste rigtige. Det lød som om, der ikke var noget alternativ. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg selvfølgelig både gerne ville og kunne amme min søn”, siger Linda Kongerslev.
Ikke meget mælk
Men det viste sig ikke at være så nemt. Oliver faldt hele tiden i søvn ved brystet, og der var ikke meget mælk:
”Jeg ventede på, at mælken nærmest ville stå ud af mine bryster, som mine veninder havde fortalt om. Men det skete ikke, og Oliver skreg hele tiden, fortæller Linda, 33 år, der stadig den dag i dag får tårer i øjnene, når hun mindes den første svære tid.
”Jeg ventede på, at mælken nærmest ville stå ud af mine bryster, som mine veninder havde fortalt om. Men det skete ikke, og Oliver skreg hele tiden, fortæller Linda, 33 år, der stadig den dag i dag får tårer i øjnene, når hun mindes den første svære tid.
Linda forsøgte alt, i håb om at få amningen til at fungere:
”Jeg brugte næsespray, der skulle sætte gang i nedløbsrefleksen, så mælken kunne løbe hurtigere til. Jeg drak amme-te. Jeg sørgede for at få nok at spise og hvile mig. Jeg fik at vide, at jeg skulle lægge Oliver til så tit som muligt for at styrke mælkeproduktionen, og det gjorde jeg så.”
”Vi lejede også en pumpemaskine, og jeg pumpede ud hver 3. time. Om natten satte jeg vækkeuret for at pumpe ud. Men efter en uge kom der stadig kun en lidt slat mælk, når jeg pumpede ud, og vi afleverede pumpemaskinen tilbage, for jeg var tyndslidt. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg var så ked af det, for min søn skreg hele tiden, og da han var en uge gammel, havde han tabt 500 gram”, fortæller hun.
”Vi lejede også en pumpemaskine, og jeg pumpede ud hver 3. time. Om natten satte jeg vækkeuret for at pumpe ud. Men efter en uge kom der stadig kun en lidt slat mælk, når jeg pumpede ud, og vi afleverede pumpemaskinen tilbage, for jeg var tyndslidt. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg var så ked af det, for min søn skreg hele tiden, og da han var en uge gammel, havde han tabt 500 gram”, fortæller hun.
En svær beslutning
En dag faldt Linda over en artikel i et børneblad om flaskebørn, og hun og hendes mand besluttede at give sønnen sutteflaske udover modermælk. Det var en svær beslutning:
”Fra alle sider: Pjecer, bøger, jordemor, sundhedsplejerske og veninder havde jeg jo fået at vide, at amning er det bedste for barnet. Og hvem vil ikke gerne give sit barn det bedste? Som førstegangsmor var jeg utrolig sårbar, og jeg følte virkelig, at jeg var en rigtig dårlig mor. Tænk, hvis Oliver risikerede at få allergi og flere infektioner end andre børn, fordi han ikke blev ammet. Så det var en kæmpe falliterklæring for mig at opgive amningen. Jeg var så usikker og ville gerne have at vide, at jeg var en god mor, selv om jeg ikke kunne amme”, siger Linda, der efterlyser information om flaskebørn:
”I alle de pjecer og bøger om spædbørn, som jeg læste, stod der næsten ikke noget om modermælkserstatning. Og jeg måtte f.eks. spørge min mor, hvordan man gør en sutteflaske ren. Jeg ledte efter information alle vegne: I bøger, pjecer og på internettet, men jeg fandt ingenting dengang, fortæller Linda, der også frygtede omgivelsernes reaktion:
”Jeg havde en klump i halsen, da jeg skulle fortælle sundhedsplejersken, at vi var gået i gang med sutteflasken. Hun sagde, at det selvfølgelig var vores eget valg, men at vi skulle vide, at amningen nok stoppede, når man gik i gang med sutteflasken.”
”Fra alle sider: Pjecer, bøger, jordemor, sundhedsplejerske og veninder havde jeg jo fået at vide, at amning er det bedste for barnet. Og hvem vil ikke gerne give sit barn det bedste? Som førstegangsmor var jeg utrolig sårbar, og jeg følte virkelig, at jeg var en rigtig dårlig mor. Tænk, hvis Oliver risikerede at få allergi og flere infektioner end andre børn, fordi han ikke blev ammet. Så det var en kæmpe falliterklæring for mig at opgive amningen. Jeg var så usikker og ville gerne have at vide, at jeg var en god mor, selv om jeg ikke kunne amme”, siger Linda, der efterlyser information om flaskebørn:
”I alle de pjecer og bøger om spædbørn, som jeg læste, stod der næsten ikke noget om modermælkserstatning. Og jeg måtte f.eks. spørge min mor, hvordan man gør en sutteflaske ren. Jeg ledte efter information alle vegne: I bøger, pjecer og på internettet, men jeg fandt ingenting dengang, fortæller Linda, der også frygtede omgivelsernes reaktion:
”Jeg havde en klump i halsen, da jeg skulle fortælle sundhedsplejersken, at vi var gået i gang med sutteflasken. Hun sagde, at det selvfølgelig var vores eget valg, men at vi skulle vide, at amningen nok stoppede, når man gik i gang med sutteflasken.”
Havde det skidt med at give flaske
”I starten havde jeg det skidt med at give flaske, og jeg skulle vænne mig til at tage sutteflasken frem, når jeg var på cafe. Jeg vidste jo, at folk ville kigge. Jeg var også meget nervøs, da jeg første gang skulle forbi mit arbejde og vise min søn frem. Og når folk undrende spurgte: ”Ammer du ikke?”, ja, så begyndte jeg at græde, og jeg følte, at jeg skulle forklare mig. De forventede at få en forklaring”, siger Linda, der følte sig meget alene i den periode:
Skulle have droppet amning tidligere
”Heldigvis var kvinderne i min mødregruppe meget forstående, men der var ingen af dem, der gav flaske. Jeg følte mig meget alene og savnede nogle at tale med. Jeg kunne heller ikke spørge mine veninder, for ingen af dem havde haft problemer med at amme. Og de havde svært ved at forstå mine frustrationer. Det var som om, at jeg var den eneste i verden, der ikke kunne amme, fortæller Linda, der først efter fire måneder besluttede helt at droppe amningen.
”Jeg ville bare ikke give op, og jeg var stolt over, at jeg havde kæmpe så længe. Men i dag ærgrer det mig, at jeg ikke droppede amningen meget tidligere i forløbet. For de første måneder var præget af problemerne omkring amning. Det var næsten det eneste, jeg gik op i. Var jeg derimod holdt op med at amme tidligere, ville jeg have haft meget mere energi og overskud til min søn. Og en gladere dreng, der ikke var så sulten hele tiden. Så i dag har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare gav ham den flaske, så han kunne blive mæt og tilfreds”, understreger hun.
”Jeg ville bare ikke give op, og jeg var stolt over, at jeg havde kæmpe så længe. Men i dag ærgrer det mig, at jeg ikke droppede amningen meget tidligere i forløbet. For de første måneder var præget af problemerne omkring amning. Det var næsten det eneste, jeg gik op i. Var jeg derimod holdt op med at amme tidligere, ville jeg have haft meget mere energi og overskud til min søn. Og en gladere dreng, der ikke var så sulten hele tiden. Så i dag har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare gav ham den flaske, så han kunne blive mæt og tilfreds”, understreger hun.
Afklaret
Sidste år blev Linda mor til Caroline. Linda forsøgte i starten at få gang i amningen, men det lykkedes heller ikke denne gang, og hun besluttede hurtigt at opgive kampen for at skåne både sig selv og datteren. Og modsat første gang havde Linda det denne gang helt fint med beslutningen om at give flaske:
”Jeg var helt afklaret, og jeg kunne jo også se, at min søn var blevet en stor og sund dreng, selv om han fik flaske som lille. Og der er stor forskel på dengang og i dag: Jeg har nydt min barsel meget mere denne gang. Min datter er glad, fordi hun ikke er sulten hele tiden, og jeg er en glad mor, fordi hun er glad. Jeg har haft meget mere overskud og energi”, påpeger hun og fortsætter:
”Jeg var helt afklaret, og jeg kunne jo også se, at min søn var blevet en stor og sund dreng, selv om han fik flaske som lille. Og der er stor forskel på dengang og i dag: Jeg har nydt min barsel meget mere denne gang. Min datter er glad, fordi hun ikke er sulten hele tiden, og jeg er en glad mor, fordi hun er glad. Jeg har haft meget mere overskud og energi”, påpeger hun og fortsætter:
Også tæt kontakt når du giver flaske
”Du kan uden tvivl få et lige så tæt forhold til dit barn, selv om du ikke ammer. Jeg gør det til en hyggestund, når jeg giver min datter sutteflaske. Jeg synger for hende, snakker med hende og vi har øjenkontakt, og hun kan mærke og dufte mig. Min datter ved udmærket, at jeg er hendes mor, selv om hun ikke er blevet ammet. Amning skaber i hvert fald ikke et godt mor-barn forhold, hvis det er forbundet med frustrationer og et skrigende barn”, understreger Linda, der er holdt op med at hænge sig i, hvad omgivelserne mener:
”Jeg skal ikke stå til regnskab overfor andre. Jeg ved, at jeg har truffet den rigtige beslutning, for det vigtigste er, at min datter er glad og tilfreds.”
”Jeg skal ikke stå til regnskab overfor andre. Jeg ved, at jeg har truffet den rigtige beslutning, for det vigtigste er, at min datter er glad og tilfreds.”