Jernmangel ses ofte i Danmark, specielt bland kvinder i den fødedygtige alder. Jern er vigtig fordi mangel på jern forhindre kroppen i at danne hæmoglobin Når man danner for lidt hæmoglobin får man blodmangel. Læs mere om jernmangel årsager, symptomer mm nedenfor
Definition og årsager
Hæmoglobin er det ilt- og kuldioxidtransporterende stof i de røde blodlegemer, hvor jern indgår som en vigtig bestanddel. I tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelige mængder jern i kroppen, bliver der dannet mindre hæmoglobin, hvilket medfører blodmangel (anæmi). Jernmangelanæmi er den 2. hyppigste mangeltilstand i verden efter kaloriemangel.
I kroppen findes 70% af jernet som hæmoglobin og resten er fordelt i depoter i lever, milt og den røde knoglemarv. Når de røde blodlegemer bliver nedbrudt efter endt levetid, transporteres hæmoglobinet til den røde knoglemarv , hvor det bliver genbrugt til at danne nye røde blodlegemer. Derfor mister man normalt ikke så meget jern, og man behøver under normale omstændigheder ikke at indtage supplerende jernpiller.
I Danmark er jernmangelanæmi en meget hyppig form og det ses hos 3-5% af fertile kvinder (se kraftig menstruation ) og hos 1-2% hos den øvrige voksne befolkning. Ved visse sygdomme og tilstande er jernreserven i kroppen lille, hvilket medfører jernmangelanæmi. Dette kan have følgende årsager:
I kroppen findes 70% af jernet som hæmoglobin og resten er fordelt i depoter i lever, milt og den røde knoglemarv. Når de røde blodlegemer bliver nedbrudt efter endt levetid, transporteres hæmoglobinet til den røde knoglemarv , hvor det bliver genbrugt til at danne nye røde blodlegemer. Derfor mister man normalt ikke så meget jern, og man behøver under normale omstændigheder ikke at indtage supplerende jernpiller.
I Danmark er jernmangelanæmi en meget hyppig form og det ses hos 3-5% af fertile kvinder (se kraftig menstruation ) og hos 1-2% hos den øvrige voksne befolkning. Ved visse sygdomme og tilstande er jernreserven i kroppen lille, hvilket medfører jernmangelanæmi. Dette kan have følgende årsager:
Årsager til jernmangel:
- Utilstrækkelig indtagelse af jern. Dette kan have betydning ved tilstande, hvor kroppen vokser meget og har brug for ekstra jern. Dette ses specielt hos børn der vokser hurtigt (se jernmangel hos børn ) samt hos gravide specielt i 2. og 3. trimester (se blodmangel under graviditeten ). Derudover ses der ofte jernmangelanæmi hos ældre med dårlige kostvaner.
- Skyldes ofte en vedvarende blødning , som kan komme fra lidelser i mave-tarmkanalen, såsom mavesår , hæmoroider eller ved kraftige menstruationer . Jernmanglen opstår pga. blødningen, og blødningskilden skal lokaliseres. Ved store ydre blødninger ses også jerntab, men dette kan hurtigt erstattes igen ved blodtransfusion . Bloddonorer kan efter en tapning opleve jernmangel.
- Ved forskellige tarmsygdomme nedsættes jernoptagelsen i tarmen. Dette kan være tilfældet, hvor dele af tarmen er blevet bortopereret, ved cøliaki eller ved cancer i tarmkanalen .
Symptomer på jernmangelanæmi
- Der findes de sædvanlige anæmi - symptomer som bleghed, svimmelhed, hovedpine og træthed.
- Derudover findes gener fra slimhinder, i form af rød, glat og brændende tunge, irriterede læber samt sprækker i mundvigene.
- Der kan udvikles nedsat appetit og synkebesvær.
- Kvinder kan udvikle menstruationsforstyrrelser.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man har symptomer på blodmangel, skal man søge læge for at få diagnosticeret den bagved liggende årsag til blodmanglen. Det er vigtigt, at man ikke selv prøver at behandle sygdommen med jernpiller, da dette vil kunne skjule en vedvarende blødning, som forårsager anæmien.
Diagnosen stilles i de fleste tilfælde ved at tage en blodprøve, hvor man måler blodets indhold af hæmoglobin, jern og forskellige proteiner som transporterer og lagrer jern. I tvivlstilfælde kan der suppleres med en knoglemarvsbiopsi , hvor man undersøger knoglemarvens indhold af jern. Hvis der mistænkes en blødning i mave-tarm kanalen, kan det blive nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse af maven eller tyktarmen.
Diagnosen stilles i de fleste tilfælde ved at tage en blodprøve, hvor man måler blodets indhold af hæmoglobin, jern og forskellige proteiner som transporterer og lagrer jern. I tvivlstilfælde kan der suppleres med en knoglemarvsbiopsi , hvor man undersøger knoglemarvens indhold af jern. Hvis der mistænkes en blødning i mave-tarm kanalen, kan det blive nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse af maven eller tyktarmen.
Behandling af jernmangelanæmi
Ved milde former for jernmangel, og når man har påvist, at der ikke er tale om en indre blødning, kan man sikre sig tilstrækkeligt jernindtag ved at spise jernholdig mad såsom kød, lever, spinat og fuldkornsbrød.
Kvinder i puberteten, ved graviditet i 2. eller 3. trimester, i amningsfasen, eller hvis man har gentagne kraftige menstruationer, kan man supplere sin kost med jernpiller. Det er vigtigt, at man tager dem over en længerevarende periode, for at sikre at ens jerndepoter bliver fyldt op. Denne behandling skal foregå efter lægens anbefalinger.
Ved jernmangelanæmi, som ikke skyldes for lidt indtagelse af jern, er man nødt til at finde den bagvedliggende sygdom. Er det en sygdom, som kræver kirurgisk indgreb, giver man en blodtransfusion inden operationen for at afhjælpe anæmien. Hvis der er tale om en tilstand, som ikke kan bedres ved kirurgisk indgreb, kan der gives gentagne blodtransfusioner. I dette tilfælde er jernpilletilskud ikke nødvendigt, da en blodtransfusion indeholder rigelige mængder af jern.
Kvinder i puberteten, ved graviditet i 2. eller 3. trimester, i amningsfasen, eller hvis man har gentagne kraftige menstruationer, kan man supplere sin kost med jernpiller. Det er vigtigt, at man tager dem over en længerevarende periode, for at sikre at ens jerndepoter bliver fyldt op. Denne behandling skal foregå efter lægens anbefalinger.
Ved jernmangelanæmi, som ikke skyldes for lidt indtagelse af jern, er man nødt til at finde den bagvedliggende sygdom. Er det en sygdom, som kræver kirurgisk indgreb, giver man en blodtransfusion inden operationen for at afhjælpe anæmien. Hvis der er tale om en tilstand, som ikke kan bedres ved kirurgisk indgreb, kan der gives gentagne blodtransfusioner. I dette tilfælde er jernpilletilskud ikke nødvendigt, da en blodtransfusion indeholder rigelige mængder af jern.
Forløb og komplikationer
Prognosen for jernmangelanæmi som følge af for lidt jernindtag via kosten er sædvanligvis god, da man kan supplere kosten med jernpiller. Ved overdrevet indtag af jernpiller kan der ses forstoppelse af tarmene, sort afføring, ubehagelig fornemmelse i den øvre maveregion og hos børn sortfarvning af tænder.
Skyldes jernmanglen en vedvarende blødning, som for eksempel et mavesår, er prognosen ligeledes god. I sjældne tilfælde kan den bagvedliggende sygdom ikke behandles, og man vælger at give vedvarende blodtransfusioner for at undgå jernmangelanæmi.
Skyldes jernmanglen en vedvarende blødning, som for eksempel et mavesår, er prognosen ligeledes god. I sjældne tilfælde kan den bagvedliggende sygdom ikke behandles, og man vælger at give vedvarende blodtransfusioner for at undgå jernmangelanæmi.
Forebyggelse af jernmangelanæmi
Ved at sikre en alsidig kostsammensætning, der består af rigelige mængder af kød, lever, spinat og fuldkornsbrød, kan man forebygge en jernmangelanæmi forårsaget af for lidt jernindtag.
Gravide i det midterste og sidste trimester har et stort jernbehov, og det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at gravide fra den 20. svangerskabsuge supplerer kosten med jerntilskud.
Ved gentagne kraftige menstruationer og hurtig vækst i puberteten kan det blive nødvendigt med jerntilskud.
Gravide i det midterste og sidste trimester har et stort jernbehov, og det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at gravide fra den 20. svangerskabsuge supplerer kosten med jerntilskud.
Ved gentagne kraftige menstruationer og hurtig vækst i puberteten kan det blive nødvendigt med jerntilskud.