Kan man spise sig fra symptomerne ved herpes virus? Artikel

Herpes virus inddeles generelt i type 1 (oral) og type 2 (genital) herpes, eller HSV-1 og HSV-2. 80% af den voksne befolkning er smittede med HSV-1 og 30% med HSV-2. - Hvis man er smittet med HSV-2 er der større risiko for opblussen af symptomerne / flare-ups.

Sollys, psykogent stress, nedsat immunforsvar og fx menstruation kan alle medføre flare-ups.

De fleste udbrud varer 7-10 dage og de fleste mærker en prikkende, stikkende fornemmelse 12-36 timer før udbrud. For mere information om herpes samt symptomer se Herpes.

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men kan man spise sig fra herpes virus udbruddene?

De første studier vedrørende forebyggelse af herpesvirusudbrud stammer helt tilbage fra 1950’erne. Forskere undersøgte om nærringsstoffer fra forskellige typer af føde eventuelt påvirkede antallet af herpes virus udbrud hos smittede, samt hvor kraftige de smittedes udbrud var, efter forskelligt fødeindtag.

Mennesker, bakterier og vira består alle af proteiner, der er opbygget af sammensatte kæder af aminosyrer. Ofte indgår flere end 20 forskellige slags aminosyrer i hvert protein. Herpes, der er en virus, har som andre vira en ydre kappe dannet af proteiner, kaldet capsid, der bl.a. beskytter virusset mod nedbrydelse.

I 1950’erne undersøgte forskere om det var muligt at ændre proteinsammensætningen i vira, ved at styre tilbuddet af forskellige aminosyrer / proteinbyggesten for den enkelte virus. Enten begrænsede man tilbuddet, eller også blev tilbuddet af enkelte aminosyrer øget til vira i petriskåle ved laboratorieforsøg.

Det viste sig, at det var muligt at ændre proteinsammensætningen, og dermed den virale reproduktionshastighed og –evne, samt capsid’s (viruskappens) opbygning. Nogle nærringstoffer øgede den virale reproduktionsevne, mens andre sænkede den.

År efter de første forskningsprojekter i 1964 ville R. W. Tankersley finde ud af hvilke aminosyrer der påvirkede herpesvirus mest. Han fandt ud af at aminosyren arginin accelererede væksten mest, imedens aminosyren lysin havde en hæmmende effekt på væksten. Mangel på arginin hæmmede ligeledes væksten af virus.

10 år efter i 1974 foretog Dr. Christopher Kagan det første kliniske studie hvor 10 patienter med enten herpes type 1 eller herpes type 2 fik 390mg af det nemmere optagelige L-lysin allerede ved de første symptomer på herpes udbrud. Udbruddene fortog sig hurtigt, men man kan ikke udtale sig videnskabeligt ud fra resultater fra kun 10 patienter. I 1978 fulgte R. S. Griffith op på studiet, med 45 patienter med HSV-1 og HSV-2. De fik alle L-lysin samt blev bedt om at holde sig fra argininholdig kost med god effekt på deres herpesudbrud.

For at forklare effekten af lysin og arginin på herpes virus har forskere set på deres kemiske opbygning samt på tilbuddet af de to aminosyrer i den menneskelige krop. Lysin og arginin har i deres kemiske opbygning nogle segmenter, der ligner hinanden, evt. til forveksling.

Herpes virus’ beskyttende proteinkappe består af mere end 25% arginin. hvilket er en stor andel, hvis man fx sammenligner det med det menneskelige DNA, der består af ca. 28% lysin og 3-4% arginin. Da noget af den kemiske opbygning mellem arginin og lysin er ens, kan man forestille sig at virus ved en fejl, kan komme til at inkorporere lysin i sin kappe i stedet for arginin. - Især hvis tilbuddet af arginin er for lavt i den humane celle, hvor virus opholder sig.

Lysin i kappen medfører en svagere virusproteinkappe, samt en hæmmet vækst for virus. Det er dog ikke kun i de humane celler at arginin og lysin kæmper med hinanden om at kunne tilbyde sig til proteinproduktion.

De to aminosyrer kæmper om optagelsen igennem mavetarmkanalen, om genoptag i nyrerne, samt om at blive transporteret ind i de humane celler. Hvis tilbuddet af lysin er højt, vil mindre arginin derfor optages grundet den indbyrdes kamp, hvorfor viruskappeproteinerne svækkes. - Det vil medføre mindre virulente vira, der får sværere ved at smitte nye celler.

Der er adskillelige eksempler på, at patienter har øget deres lysin indtag og begrænset deres arginin indtag, og dermed fået bedring af deres herpes virus symptomer. Eksemplerne er ikke alle videnskabeligt beviste, men derfor kan øget lysin og begrænset arginin godt have en god effekt for patienter.

For at undgå flare-ups af herpes virus, er det ud fra ovenstående vigtigt at nettoindtaget af lysin overstiger nettoindtaget af arginin. Begge aminosyrer fås ved indtag af proteinholdig føde. - Lysin kan desuden indtages som L-lysin kapsler.

Mælkeprodukter, kartofler, kød, fisk, æg og lever er alle produkter, der har et relativt højere indhold af lysin sammenlignet med arginin, og er derfor godt at spise ved symptomer på herpes virus udbrud. For vegetarer er ærter, bønner og linser gode kilder til lysin.

Chokolade, majs, ris og jordnødeprodukter indeholder dog en større mængde arginin sammenholdt med lysin, og kan derfor ikke anbefales at spise ved flare-ups eller symptomer på herpesudbrud. Imellem do’s and dont’s findes der mange - hvad man kan kalde borderline produkter. Det vigtigste er at nettoindtaget af arginin ikke overstiger nettoindtaget af lysin i løbet af dagen, hvis man isoleret fokuserer på aminosyrehypotesen.

Aminosyren lysin er en essentiel aminosyre, hvilket vil sige at den ikke kan dannes i kroppen, men skal tilføres udefra med kosten.

Et tænkt eksempel kan f.eks. være en kvinde, der har menstruation og som samtidigt lider af herpesudbrud. For hende vil det nok ikke være anbefalelsesværdigt at spise en snickers eller en plade chokolade, selvom hun kan have lyst til det, grundet det relativ høje indhold af arginin. - Dermed kan hun måske undgå et flare-up.

Et studie fra 1984 med 26 deltagende patienter med HSV-1, der som supplement profylaktisk spiste 1.000 mg L-lysin over 12 måneder grundet symptomer på HSV-1.

Sammenlignet med kontrolgruppen fik L-lysin gruppen signifikant færre herpetiske læsioner1. Der er desuden efterfølgende blevet lavet forskningsprojekter, der viser at det er meget svært at kontrollere indtaget af hhv. lysin og arginin hos den enkelte person, samt koncentrationen af de enkelte aminosyrer i kroppen2.

Det kan dog ikke udelukkes at personer, der lider af herpes virus udbrud kan have gavn af L-lysin tilskud samt af lysinholdig/argininfattig kost.

Slutteligt skal det nævnes at der er mange andre faktorer end lysin og arginin indtag, der har indflydelse på herpes virus samt flare-ups.

Ovenstående oversigtartikel er dannet ud fra M.S. Nicholas Sampsidis oversigts folder: ”Herpes! Something can be done about it”, fra 1981.

Reference List

(1) Thein DJ, Hurt WC. Lysine as a prophylactic agent in the treatment of recurrent herpes simplex labialis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1984; 58(6):659-666.

(2) Algert SJ, Stubblefield NE, Grasse BJ, Shragg GP, Connor JD. Assessment of dietary intake of lysine and arginine in patients with herpes simplex. J Am Diet Assoc 1987; 87(11):1560-1561.