Karpal-tunnel Syndromet artikel

Karpal tunnelen er dannet af en række af håndleddets knogler, der danner en snæver fordybning. Denne fordybning er dækket af et meget stærkt ledbånd. I gennem tunnelen passere 9 sener fra underarmens muskler. De gør det muligt, at bevæge fingrene. Der passerer også en nerve der tager sig af følsomheden i tommel- pege- lang- og halvdelen af ringfingeren. Hvis karpal-tunnelen bliver irriteret, kan senerne svulme op og trykke på nerven der passerer. Det kan føre til en række forskellige symptomer, bl.a.:
  • Smerter
  • En brændende fornemmelse
  • Nedsat kraft
  • Nedsat bevægelighed
  • Nedsat følsomhed
  • Snurren
Symptomerne mærkes normalt i hånd og/eller underarmen. De udvikler sig oftest gradvist og er værst om natten og morgenen. Det kan nogle gange lette noget, at bevæge hånd og arm op over skulderen eller ud over sengekanten.

Det medfører ofte forværring, hvis man trykker eller banker på håndleddet på samme side som håndfladen Generelt skyldes symptomerne, at der er for stort tryk i tunnelen. Det ses fx nogle gange hos kvinder i overgangsalderen og gravide (de har forøget risiko for ophobning af væske i kroppen), hos gigtpatienter, eller ved knoglebrud. Den almindeligste årsag er dog overbelastning. Det vigtigste er at
  • variere sine bevægelser
  • undgå hårde belastninger
  • holde mange små pauser
Pas på med en kost, der kan skabe væskeophobning i kroppen. Det gælder især gravide og kvinder i overgangsalderen. Kiropraktisk behandling har som formål, at få led og muskler til at fungere, så normalt som muligt. Behandlingen er ofte effektiv ved karpal-tunnel syndromet. Symptomerne kan i øvrigt også ofte forveksles, eller blande sig, med symptomer, der stammer fra fx albue eller nakke, altså også områder en kiropraktor beskæftiger sig med.

Håndleddet må gerne bruges, men kun på en sådan måde, at symptomerne ikke forværres. Is lindrer nogle gange.
I takt med at man får det bedre, skal der gradvis mere træning til for at styrke håndleddet. Er der ophobet væske i kroppen, skal årsagen, når det er muligt, findes og fjernes.
Hvis man føler det er nødvendigt at tage medicin, må man højst gøre det et par dage uden at tale med sin læge. Det gælder også håndkøbsmedicin.
Her er nogle øvelser der kan lindre og forebygge.

1. Cirkelbevægelser med knyttet hånd.

Knyt hånden med tommelfingeren på ydersiden af pegefingeren. Lav så meget langsomme store cirkler i luften med hånden, så håndleddets får bedre bevægelighed. Først den ene vej rundt, så den anden. Øvelsen strækker også alle de sener og muskler der passerer håndleddet.

2. Bedestilling

Pres håndfladerne mod hinanden foran dig med strakte fingre der peger opad og bøjede albuer. Bevæg albuerne ud til siden og sænk så de sammenpressede hænder nedad til du kan mærke det strækker. Vent til du kan mærke strækket aftager og pres så lidt længere ned til det presser igen. Vent til presset forsvinder og fortsæt på samme måde til underarmene er vandrette. Det hele skal foregå meget langsomt. Øvelsen strækker underarmen og gør det lettere at bøje håndleddet bagover.

3. Stræk med foldede hænder

Fold hænderne foran dig og stræk armene frem, så håndfladerne vender fremad. Stræk langsomt ud, så du kan mærke det strækker- vent til fornemmelsen forsvinder. Løft så højre arm og sænk venstre, så du kan mærke et nyt stræk i håndleddet og vent igen til du kan mærke det forsvinder. Gentag med venstre arm der løftes.

4. Pres mod bord

Pres undersiden af fingrene mod fx en bordkant, så du kan mærke det strækker. Vent til det spænder af. Tryk så lidt hårdere og vent igen. Gentag med spredte fingre.
Denne artikel er opdateret 16.02.06

Karpal tunnelen er dannet af en række af håndleddets knogler, der danner en snæver fordybning. Denne fordybning er dækket af et meget stærkt ledbånd. I gennem tunnelen passere 9 sener fra underarmens muskler. De gør det muligt, at bevæge fingrene. Der passerer også en nerve der tager sig af følsomheden i tommel- pege- lang- og halvdelen af ringfingeren. Hvis karpal-tunnelen bliver irriteret, kan senerne svulme op og trykke på nerven der passerer. Det kan føre til en række forskellige symptomer, bl.a.:
  • Smerter
  • En brændende fornemmelse
  • Nedsat kraft
  • Nedsat bevægelighed
  • Nedsat følsomhed
  • Snurren
Symptomerne mærkes normalt i hånd og/eller underarmen. De udvikler sig oftest gradvist og er værst om natten og morgenen. Det kan nogle gange lette noget, at bevæge hånd og arm op over skulderen eller ud over sengekanten.

Det medfører ofte forværring, hvis man trykker eller banker på håndleddet på samme side som håndfladen Generelt skyldes symptomerne, at der er for stort tryk i tunnelen. Det ses fx nogle gange hos kvinder i overgangsalderen og gravide (de har forøget risiko for ophobning af væske i kroppen), hos gigtpatienter, eller ved knoglebrud. Den almindeligste årsag er dog overbelastning. Det vigtigste er at
  • variere sine bevægelser
  • undgå hårde belastninger
  • holde mange små pauser
Pas på med en kost, der kan skabe væskeophobning i kroppen. Det gælder især gravide og kvinder i overgangsalderen. Kiropraktisk behandling har som formål, at få led og muskler til at fungere, så normalt som muligt. Behandlingen er ofte effektiv ved karpal-tunnel syndromet. Symptomerne kan i øvrigt også ofte forveksles, eller blande sig, med symptomer, der stammer fra fx albue eller nakke, altså også områder en kiropraktor beskæftiger sig med.

Håndleddet må gerne bruges, men kun på en sådan måde, at symptomerne ikke forværres. Is lindrer nogle gange.
I takt med at man får det bedre, skal der gradvis mere træning til for at styrke håndleddet. Er der ophobet væske i kroppen, skal årsagen, når det er muligt, findes og fjernes.
Hvis man føler det er nødvendigt at tage medicin, må man højst gøre det et par dage uden at tale med sin læge. Det gælder også håndkøbsmedicin.
Her er nogle øvelser der kan lindre og forebygge.

1. Cirkelbevægelser med knyttet hånd.

Knyt hånden med tommelfingeren på ydersiden af pegefingeren. Lav så meget langsomme store cirkler i luften med hånden, så håndleddets får bedre bevægelighed. Først den ene vej rundt, så den anden. Øvelsen strækker også alle de sener og muskler der passerer håndleddet.

2. Bedestilling

Pres håndfladerne mod hinanden foran dig med strakte fingre der peger opad og bøjede albuer. Bevæg albuerne ud til siden og sænk så de sammenpressede hænder nedad til du kan mærke det strækker. Vent til du kan mærke strækket aftager og pres så lidt længere ned til det presser igen. Vent til presset forsvinder og fortsæt på samme måde til underarmene er vandrette. Det hele skal foregå meget langsomt. Øvelsen strækker underarmen og gør det lettere at bøje håndleddet bagover.

3. Stræk med foldede hænder

Fold hænderne foran dig og stræk armene frem, så håndfladerne vender fremad. Stræk langsomt ud, så du kan mærke det strækker- vent til fornemmelsen forsvinder. Løft så højre arm og sænk venstre, så du kan mærke et nyt stræk i håndleddet og vent igen til du kan mærke det forsvinder. Gentag med venstre arm der løftes.

4. Pres mod bord

Pres undersiden af fingrene mod fx en bordkant, så du kan mærke det strækker. Vent til det spænder af. Tryk så lidt hårdere og vent igen. Gentag med spredte fingre.
Denne artikel er opdateret 16.02.06

Relaterede artikler

artikel

Børn, unge og rygproblemer

Stadig flere børn og unge har rygproblemer, og forskerne gør en stor indsat...

Redaktionen 14/01/2004
artikel

En Balancekunst

Muskler og led rundt om i kroppen sender beskeder til hjernen, om forhold d...

Redaktionen 14/01/2004
artikel

Hofteleddet - kroppens mest stabile

Hofteleddet er dannet mellem den øverste kugleformede del af lårbenet (ledh...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Is-behandling. Hvornår og hvordan.

I århundreder har man vidst, at lokal nedkøling kan være en effektiv behand...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Kiropraktorbehandling

Kiropraktorerne er autoriserede til manuelt at behandle biomekaniske funkti...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Knæet - kroppens største led

Ud over at være kroppens største led er knæene også placeret mellem kroppen...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Løft dit hoved!

Den opretstående stilling er meget krævende, og da kroppen ofte vil prøv...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Sidegevinster ved kiropraktisk behandling

Næsten alle der går til kiropraktor, kommer med problemer i bevægeapparatet...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Kæbeleddet

De to kæbeled fungerer sammen som om der kun var tale om et led. Underkæben...

Redaktionen 14/10/2003