Definition af koloskopi
Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen, hvor lægen bruger et koloskop til at udføre undersøgelsen.
Et koloskopet er en bøjelig fiberoptisk slange, som føres ind i tarmen gennem endetarmen, hvorved lægen undersøger tarmens inderside.
Inden kikkertundersøgelsen af tyktarmen
Inden selve undersøgelsen skal man udrenses, dvs. at man på apoteket har købt et udrensningssæt, eller at man evt. har fået et udleveret på afdelingen. Kirurgen kun kan danne sig et overblik i tarmen, når denne er helt tømt. Derfor er udrensningen af tarmen en meget vigtig del af undersøgelsen.
Der følger en vejledning med udrensningssættet, som bør følges meget nøje. Man bør ikke spise noget med kerner i f.eks. fuldkornsbrød i en uge før kikkertundersøgelsen. Man bør heller ikke spise jerntabletter i en uge inden.
Når man kommer til koloskopien, skal man være fastende i mindst 8 timer (fastetiden kan variere, så vær opmærksom herpå).
Hvis du tager insulin, blodfortyndende medicin eller NSAID skal du evt. kontakte egen læge eller kirurgen med henblik på pausering af dette inden undersøgelsen. Ved tvivl kontakt da egen læge.
Selve kikkertundersøgelsen af tyktarmen
Undersøgelsen foregår ved at læge eller sygeplejerske lægger en lille dropslange i en vene, oftest på håndryggen. Derigennem gives en smule smertestillende og noget beroligende.
Du bliver lagt på siden, uden underbenklæder (ofte under et tæppe) med knæene trukket op til maven.
Kirurgen laver en rektaleksploration (mærker efter i tarmen med en finger), og efterfølgende føres endoskopet op i endetarmen. Kirurgen fører nu endoskopet baglens igennem tyktarmen ved synets vejledning og ca. 10 cm op i tyndtarmen.
For at lette overblikket og fremførslen af endoskopet kan kirurgen blæse en smule luft i tarmen, skylle med vand og suge det ud igen.
Ofte vil en sygeplejerske hjælpe til ved at trykke på maven, for at lette fremførslen af endoskopet. Når endoskopet er i tyndtarmen, tækkes det forsigtigt tilbage, og slimhinden i hele tyktarmen undersøges nøje.
Kirurgen har mulighed for med en lille tang, via en arbejdskanal at tage en biopsi (en lille slimhindeprøve) ud. Det er smertefrit. Der kan være flere årsager til at tage en biopsi, men hvis kirurgen finder et betændt område, en polyp (forstadie til kræft) eller en kræftknude, kan dette vælges.
Der kan også tages en biopsi forskellige steder i tarmen, hvis patienten har symptomer, og lægen ikke umiddelbart kan finde årsagen i tarmen. Biopsier bliver sendt til patologisk afdeling, der under et mikroskop kan give en sandsynlig diagnose (histologisk diagnose).
Kirugen kan også vælge helt at fjerne polypper, og sende dem til histologi. Mange har små udposninger på tarmen, som kaldes divertikler, der er små svagheder i tarmvæggens muskulatur. Disse er som sådan fredelige.
Undersøgelsen kan give en smule ubehag og spænde lidt, især når der blæses luft i tarmen. Hvis det bliver slemt, kan lægen evt. supplere med lidt mere smertestillende og beroligende.
Hele undersøgelsen varer ca. ½ - 1 time.
Efter undersøgelse af tyktarmen
Den beroligende medicin virker i nogle timer efter undersøgelsen, og derfor bliver man ofte på afdelingen til observation.
Medicinen gør også, at man ikke kan køre bil efterfølgende, så det er derfor smart at have planlagt kørelejlighed. Efter undersøgelsen vil man føle, at man har meget luft i tarmen, hvilket er helt normalt.
Er undersøgelsen normal, får man ofte svaret inden man tager hjem. Er der taget vævsprøver kan der gå nogle uger før man får svar på disse, enten ved en konsultation hos lægen, eller per brev/telefon.
Koloskopi kan bl.a. laves ved mistanke om, eller på baggrund af:
- Diverticulitis
- Mb. Chron
- Colitis ulcerosa
- Polypper
- Strikturer
- Irriteret tyktarm
- Langvarig diarr
- Blodmangel (anæmi)
- Tarmkræft screening
- Mistanke om kræft efter scanning
Risikoen ved koloskopi
Der er altid en risiko ved at få lavet et indgreb, men risikoen er meget lille. Der opstår blødning fra slimhinden hos ca. 1 ud af 1.000, og hvis der er fjernet polypper eller foretaget anden behandling under undersøgelsen, kan der opstå blødning eller sjældent hul på tarmen.
Hvis der i døgnet efter undersøgelsen opstår svære mavesmerter, blødning fra tarmen eller feber kontakt da afdelingen eller akutstue.
Andre teknikker til undersøgelse af dele af tyktarmen
Der findes andre undersøgelsesmetoder til undersøgelse af tyktarmen. Det kommer an på hvilke symptomer man har, hvilken undersøgelse lægen vælger at benytte.
Ud over koloskopi kan der foretages:
- Rektoskopi (de første 15-20 cm af tarmen) foregår med et stift rektoskop.
- Sigmoideoskopi, hvor et fleksibelt endoskop føres ca. 50 cm op i tarmen. Den venstre del af tyktarmen, der hedder Sigmoideum undersøges.
Til begge disse undersøgelser er udrensningsproceduren mindre omfattende, og kan ofte klares med et klyx inden (stimulerer tarmen til tømning for afføring og luft i løbet af minutter til en ½ time).