Hvad er en kikkertundersøgelse?
Kikkertundersøgelse, også kaldet en skopi, er en procedure, hvor man har mulighed for at se indersiden af forskellige hulrum i kroppen. Det drejer sig om blæren, spiserøret, mavesækken, tarmen og leddene. Under indgrebet har man mulighed for at stille diagnoser og tage vævsprøver (biopsier), og nogle gange kan man med det samme behandle de tilstande, man finder.
Hvordan foregår en kikkertundersøgelse?
Kikkertundersøgelser foretages med et langt metalrør. Ved blære- og ledundersøgelser er røret stift, mens det ved undersøgelser i mavetarm-kanalen er bøjeligt. For enden af røret sidder et lille kamera, som er koblet til et fjernsyn. Her kan lægen følge med i, hvor langt man er nået, og hvad man finder. På røret er også koblet små instrumenter, der kan tage bittesmå vævsprøver, fjerne udvækster (polypper) eller kræftknuder og stoppe blødninger.
Hvilke typer kikkertundersøgelser findes der?
Kikkertundersøgelse af blæren (Cystoskopi)
Undersøgelsen foregår som regel i lokalbedøvelse (bedøvende gele fyldes i urinrøret) og tager 10-15 minutter. Et 25 cm langt, tyndt rør føres ind gennem urinrøret, og blæren fyldes med vand. Man undersøger slimhinden for udvækster (polypper), uregelmæssigheder, sår og tumorer og ser efter, om der er sten i blæren .
Kikkertundersøgelse af led (Artroskopi)
En kikkertundersøgelse af led, en artroskopi, kan foretages i alle kroppens større led, men langt de fleste er i knæleddet. En artroskopi kan finde årsagen til symptomer som hævelse, smerter, nedsat bevægelighed, aflåsninger osv. Man kan også behandle en del tilstande under indgrebet.
Undersøgelsen foregår i en form for lokalbedøvelse, så man er vågen og kan følge med på skærmen under indgrebet, hvis man har lyst. Instrumenterne føres ind gennem små snit i huden, og leddet fyldes med sterilt vand. Herefter kan man undersøge hele knæleddet, man kan fjerne "mus" (fremmedlegemer i leddet), reparere eller fjerne menisker og lave korsbånd. Undersøgelsen tager ½ til 1 ½ time, og man behøver ikke indlægges i forbindelse med en artroskopi.
Kikkertundersøgelse af luftvejene (bronkoskopi)
En bronkoskopi laves ved sygdomme i lungerne, oftest ved mistanke om lungekræft. Undersøgelsen laves i lokalbedøvelse, og der gives beroligende medicin inden. Et tyndt, bøjeligt rør føres gennem mund eller næse ned til stemmelæberne, der bedøves med spray/væske. Herefter føres slangen ned gennem luftrøret til bronkierne. Her tages vævsprøver (biopsier), og der skylles med lidt vand, som så senere undersøges for celler og bakterier, etc.
Man hoster måske lidt undervejs, og grundet røret kan man ikke tale under undersøgelsen, men der er masser af plads til at trække vejret uden gener. Undersøgelsen tager ca. en halv time, og man behøver ikke at indlægges.
Kikkertundersøgelse af mavesæk og spiserør (Gastroskopi)
Gastroskopien er en meget udbredt undersøgelse, der kan diagnosticere og behandle et hav af sygdomme. Undersøgelsen foregår som regel i lokalbedøvelse (evt. kombineret med beroligende medicin), man ligger på siden, og et tyndt, bøjeligt rør føres ned gennem spiserøret og ned i mavesækken og den allerøverste del af tolvfindertarmen. Her kan man se og fjerne udvækster (polypper), stoppe blødende mavesår og andre blødninger, og man kan se kræftsvulster og tage prøver fra dem. I spiserøret kan man udvide forsnævringer, undersøge for mavesyrereflux og spiserørsbrok .
Ved galdesten kan man lave en "udvidet" gastroskopi, kaldet en ERCP, hvor man fører en tynd sonde ind i galdevejene. Her kan man (ved hjælp af røntgen) se galdesten og ved hjælp af sonden fjerne dem.
Kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi, sigmoideoskopi og anoskopi)
Undersøgelser af tyktarmen foregår enten som en koloskopi (hele tyktarmen) eller en sigmoideoskopi (tyktarmens nederste 60 cm). Kikkertundersøgelsen kan afklare symptomer som smerter, blod eller slim i afføringen eller ændret afføringsmønster. I 9 ud af 10 tilfælde kan man finde årsagen, og mange tilstande kan oven i købet behandles under indgrebet. Tarmbetændelser og andre kroniske sygdomme kan følges jævnligt med undersøgelsen, og ved kræftknuder kan man udvide tarmen og dermed afhjælpe symptomerne. Undersøgelsen kan være ubehagelig, og derfor gives enten bedøvelse eller beroligende medicin inden.
Anoskopi er en hurtig undersøgelse, hvor man med et kort, stift rør undersøger det nederste af endetarmen. Undersøgelsen bruges f.eks. til at afklare grunden til blod i afføringen og ved hæmorider .
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 31.07.06