Definition og årsager
Knoglebetændelse er en infektion med bakterier i knoglevævet. Typisk har der forinden været infektion et andet sted i kroppen, hvorfra bakterierne har spredt sig med blodet til knoglerne. I sjældne tilfælde kan knoglebetændelse ses efter knoglebrud eller operation i knogler. Hos nyfødte er det som regel streptokokker, der forårsager infektionen, mens det hos større børn og voksne oftere er stafylokokker .
Knoglebetændelse ses hyppigst i enderne af de lange rørknogler som f.eks. lårbenet eller overarmen. Herfra kan betændelsen særligt hos børn under 2 år sprede sig til det nærliggende led. Mennesker, der er i dårlig ernæringstilstand, har nedsat immunforsvar eller udbredt sygdom, er i særlig risiko for at få knoglebetændelse.
Symptomer på knoglebetændelse
- Feber (ses ikke altid hos børn under 1 år).
- Smerter i den del af knoglen, hvor betændelsen sidder.
- Manglende lyst til at bruge den arm eller det ben, hvor betændelsen sidder.
- Hævelse, rødme og varme af huden over den del af knoglen, hvor betændelsen sidder.
Forholdsregler og diagnose
Ved mistanke om knoglebetændelse bør man straks søge læge, idet hurtig behandling er vigtig. Lægen vil tage blodprøver, hvor særligt 2 prøver, der siger noget om infektion i kroppen, ofte vil være forhøjede (CRP og sænkningsreaktion). En blodprøve sendes desuden til dyrkning, for at man kan finde ud af, hvilke bakterier der har forårsaget knoglebetændelsen.
Et røntgenbillede vil kunne vise forandringer i knoglen, men ofte er disse først synlige efter flere ugers knoglebetændelse. I stedet kan man lave en knogleskintigrafi, hvor man sprøjter radioaktivt mærket sporstof ind i en åre, og efter et par timer tager billeder af knoglerne med et særligt gammakamera. Hvis der er knoglebetændelse, vil et område i en knogle lyse særligt op på billedet. Man kan også lave en MR-scanning af knoglerne.
Når lægen ved hjælp af ovenstående undersøgelser har set et område, hvor der er mistanke betændelse, vil han pode eller tage en biopsi fra knoglen, som skal sendes til mikroskopisk undersøgelse samt undersøgelse for hvilken bakterie, der er i knoglen (en dyrkning)
Behandling af knoglebetændelse
Der skal hurtigst muligt gives antibiotika direkte ind i en blodåre (intravenøst). Dette skal gives i 8-12 uger, indtil infektionstallene (CRP, sænkningsreaktion og leukocytter) er normale. Derfor skal der under behandlingen jævnligt tages blodprøver, for at man kan kontrollere effekten af behandlingen. Da antibiotikaen skal gives direkte i en åre, er det ofte nødvendigt at være indlagt under behandlingen. Den angrebne legemsdel lægges ofte i gips for at sikre, at den holdes i ro.
I mange tilfælde kan antibiotikaen ikke trænge ind til betændelsen, fordi denne ligger indkapslet som en byld i knoglen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at operere for at få renset op i knoglevævet og få skabt afløb for betændelsen.
Forløb og komplikationer
Hvis behandling med antibiotika påbegyndes hurtigt, heler knoglen som regel fint, og der kommer ikke nogle følger af knoglebetændelse. Hvis knoglebetændelsen varer længe, kan den ødelægge knoglevævet, og særligt hos børn kan den ødelægge vækstskiven i knoglen, således at knoglen ikke kan vokse mere. Betændelsen kan også sprede sig ind i leddet og ødelægge dette.