Definition
Knoglemarven deles op i den gule og den røde knoglemarv.
Den røde knoglemarv:
I den røde knoglemarv foregår dannelsen af de røde blodlegemer (erytrocytter) og de hvide blodlegemer . Ligeledes sker dannelsen af blodpladerne (trombocytterne) i knoglemarven.
Samtlige celler bliver dannet ved delinger og specifik udvikling fra en fælles stamcelle .
Der er en meget stor blodgennemstrømning i marven, og dannelsen af cellerne foregår i rummet mellem de mindste blodkar (kapillærerne). Når cellerne er fuldmodnet, kan de vandre over i blodbanen, hvor de udøver deres specifikke funktioner.
Omsætningen af blodets celler er enormt, og f.eks. dannes der 2 millioner erytrocytter i sekundet. Denne blodcelledannelse styres af mange forskellige vækstfaktorer, og for erytrocytters vedkommende ligeledes erytropoietin (EPO). Dannelsen af røde blodlegemer kan f.eks. øges op til 10 gange i tilfælde af blødning eller hæmolyse (destruktion af de røde blodlegemer). Ved infektioner kan der tillige ses stigning i dannelsen af de hvide blodlegemer.
Hos voksne findes den røde knoglemarv primært i bækkenets, rygsøjlens og brystkassens knogler samt i den øverste del af overarmensknoglen og lårbenet. Resten af knoglerne i arme og ben indeholder primært den gule marv (se senere). Hos nyfødte og små børn er al knoglemarv rødt.
Ved knoglemarvsbiopsi (knoglemarvsundersøgelse) tages der typisk prøver fra den røde knoglemarv i bækkenet eller brystbenet for at bidrage til udredningen af en blodsygdom.
Den gule knoglemarv:
Den type knoglemarv består primært af fedt, og her sker der ingen dannelse af blodceller.
Blodcellesygdomme i knoglemarven
De efterfølgende afsnit handler om blodsygdomme, som påvirker blodcellerne i knoglemarven. Der kan både være tale om sygdomme, der påvirker alle cellelinjer, såsom aplastisk anæmi og polycytæmi , samt sygdomme, der kun har indvirkning på enkelte celletyper såsom myelomatose og agranulocytose .