Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling Artikel

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder - men hver fjerde, der får sygdommen, er en mand. Hos kvinder udvikles knogleskørhed især i forbindelse med den nedsatte østrogenproduktion efter overgangsalderen, mens mænds knogleskørhed i større grad er betinget af livsstil.


Knogleskørhed hos mænd hænger ofte sammen med livsstilDe fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der kun rammer kvinder. Det er imidlertid et faktum, at hver fjerde, der får sygdommen, er en mand. Hos kvinder udvikles knogleskørhed især i forbindelse med den nedsatte østrogenproduktion efter overgangsalderen, mens mænds knogleskørhed i større grad er betinget af livsstil.

Flere mænd får knogleskørhed

Knogleskørhed - osteoporose - optræder hyppigst hos kvinder, men i vores moderne og bekvemme velfærdssamfund ses tilstanden i stadig stigende grad hos mænd. Et samspil af faktorer som bl.a. rygning, for lidt motion og for meget alkohol - noget som mange danske mænd kan nikke genkendende til - gør mænd særligt udsatte for at få knogleskørhed.

Det ses kun sjældent, at personer - mænd eller kvinder - får knogleskørhed før de er fyldt 50 år, men derefter stiger risikoen stærkt med alderen. Herhjemme har 300.000 danskere knogleskørhed i en eller anden grad, og antallet af mænd med knogleskørhed er stigende.

Læs også: Forebyg knogleskørhed

Årsager til knogleskørhed hos mænd

Udover alkohol, rygning og for lidt motion er de hyppigste årsager til knogleskørhed hos mænd:
  • Behandling med binyrebarkhormoner (Prednisolon, Kortison) over længere tid
  • Lavt indhold af kvindelige kønshormoner (østrogen) i blodet
  • Lavt indhold af mandlige kønshormoner (testosteron) i blodet
  • Arvelige forhold
  • Mangelfuld optagelse af næringsstoffer fra tarmen eller fejlernæring
  • Andre sygdomme, f.eks. forhøjet stofskifte og leddegigt
Desuden gælder en række forhold for både mænd og kvinder i forbindelse med at udvikle knogleskørhed:
  • Lav kropsvægt i forhold til højden (BMI < 19)
  • Har sygdomme der kan medføre knogleskørhed
  • Leddegigt (reumatoid arthritis)
  • Kronisk nedsat nyrefunktion
  • Forhøjet niveau af hormon fra biskjoldbruskkirtlerne (primær hyperparathyreoidisme)
  • Nervøs spiseværing (anorexia nervosa)
  • Har fået foretaget organtransplantantion
  • Kræftsygdomme i knoglemarven (myelomatose)
  • Forhøjet niveau af hormon fra binyrerne (Cushings sygdom)
  • Osteogenesis imperfecta, en sjælden arvelig sygdom med mangelfuld udvikling af bl.a. knoglerne
  • Forøget antal af blodceller af typen mast-celler (Mastocytose)
Læs også: Forebyg knogleskørhed med motion

Knogleskørhed er ikke kun kalkmangel, men porøse knogler

Både hos mænd og kvinder med knogleskørhed er skelettet præget af nogle karakteristiske sygelige forandringer, der betyder, at knoglens styrke er kraftigt formindsket. Der ikke kun tale om almindelig kalkmangel, men derimod om en tilstand, hvor en stor del af knoglemassen er væk og knoglen derfor er så porøs, at der kan opstå brud selv ved simple løft eller et lille fald. Brud forårsaget af knogleskørhed ses oftest på underarmen, ryghvirvler eller lårbenshalsen.

Det er ofte ved brud som beskrevet ovenfor, at knogleskørheden opdages. Men hvis man er i risikogruppen (se risikofaktorerne ovenfor) og har mistanke om, at der måske kan være tale om, at knoglerne er blevet sygeligt svage, kan man få lavet en knoglescanning. Her måles knoglemineralindholdet i knoglerne. Hvis dette er meget lavt, har man knogleskørhed.

Hvis man får konstateret knogleskørhed, tilrådes det at påbegynde en behandling, der både skal genopbygge det tabte knoglevæv og forebygge, at knoglen eroderer yderligere.

Behandling af knogleskørhed hos mænd

Knoglebrud, som følge af knogleskørhed, behandles ens hos kvinder og mænd. Man giver også de samme generelle anbefalinger til mænd og kvinder i forbindelse med "basis-behandling" af knogleskørhed - dvs. de livsstilsmæssige faktorer, som man selv kan ændre på, fx kost- og motionsvaner.

Derimod er det ikke alle de behandlingsprincipper, man anvender hos kvinder, der også er velegnede til mænd med knogleskørhed. Man anvender eksempelvis ikke præparater med kvindeligt kønshormon (østrogen) til mænd.

Bisfosfonat til mænd

Undersøgelser viser, at man med bisfosfonat kan øge knoglemassen og nedsætte risikoen for knoglebrud betydeligt. Behandlingen giver gode resultater allerede efter det første år, men man bør fortsætte behandlingen i flere år for at være sikker på et godt og blivende resultat. Tal med din læge om tilskud til behandlingen.

Hvis man udover knogleskørheden lider af en anden sygdom, der har medført tab af knoglemassen og dermed udløst osteoporose, gælder det naturligvis om at behandle den grundlæggende sygdom. Stofskiftelidelser behandles med medicinske præparater, ernæringsmæssige mangler rettes og ved mangel på testosteron kan dette erstattes af medicinske præparater.

Forebyg knogleskørhed med motion og kost

Knoglerne styrkes ved fysisk aktivitet. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvilken form for motion der foretrækkes. Stavgang, løb, badminton, tennis, styrketræning eller golf er velegnede motionsformer, der ikke kræver det helt store for at komme i gang. Unge mennesker kan desuden forebygge knogleskørhed senere i livet ved dyrke vægtbelastende fysisk aktivitet som eksempelvis løb, boldspil eller gymnastik.

Samtidig med at sørge for at styrke kroppen med motion, er det også vigtigt, at kosten indeholder tilstrækkelig med de stoffer, der påvirker knoglerne i gavnlig retning - primært at kosten indeholder nok kalk. Sund, varieret mad med mælk, ost og andre mejeriprodukter forebygger således udviklingen af knogleskørhed. Endelig har rygestop også stor betydning, da det er bevist, at rygning ofte kan være medvirkende årsag til hoftebrud.