Først knogleskør symptomer efter de 50
Knoglebrud pga. knogleskørhed viser sig sjældent før 50 års alderen, men risikoen for knoglebrud herunder hoftebrud stiger støt i takt med, at vi bliver ældre.
Når vi når over 85 år, vil ca. 47 kvinder ud af 1000 udvikle hoftebrud, og andelen af mænd med hoftebrud vil være steget til ca. 31.
Mandehørm
I nogle mandemiljøer er det populært at lægge arm for at finde ud af, hvem der har de stærkeste armmuskler!
Der er ligefrem lavet en film om denne alt for oversete, men vigtige sportsgren: "Over the top" med Sylvester Stallone i hovedrollen.
Faktisk er det sket, at selv om armmusklerne kunne holde til belastningen, så brækkede armen ved albuen under en sådan dyst.
I princippet kan alle - selv om de ikke lægger arm - komme ud for noget tilsvarende efter et knoglebrud, hvor musklerne genvinder deres gamle styrke langt hurtige end knoglerne og således øger risikoen for nye brud.
Faktorer hos mænd, der øger risikoen for udvikling af knogleskørhed, kan være manglende motion, et stort alkoholforbrug, rygning; det kan skyldes dårlige kostvaner eller en dårlig tarmfunktion, der medfører at næringsstoffer til knoglerne ikke optages, hormonelle ubalancer, som kan være medfødte eller forårsaget af medicinsk behandling; eller det kan skyldes anden sygdom eller andre arvelige forhold.
Alligevel grundlægges knogleskørhed langt tidligere i livet end efter de 50, hvor det drejer sig om de livsstilsrelaterede årsager.
Årsag og virkning
Når vi nu kender årsagen eller årsagerne til knogleskørhed, er det også meget nemmere at gøre noget ved det.
I mange tilfælde er sammenhængen mellem problemet og det, der bør gøres, ret indlysende: Rygning - lad være med at ryge, motion - bevæg dig mere, og dårlig ernæring - spis sundere, for at nævne nogle eksempler.
Kalk er ikke nok
Hvor ville det være dejlig nemt, hvis ovenstående enkle princip også gjaldt for kalktilskud, så vi blot kunne spise en daglig kalktablet for at få stærkere knogler. Vi har dog længe vidst, at så nemt er det desværre ikke.
Også i denne sammenhæng har det vist sig, at såkaldte mikronæringsstoffer er lige så vigtige, som de kendte makromineraler calcium og magnesium: Kalk er meget vigtigt for knoglesundheden, men andre mineraler og vitaminer er mindst lige så vigtige, selv om den andel, vi har brug for af disse stoffer, er mindre.
Kalk og D-vitamin sammen er bedre end solokalk, men også her mangler vigtige næringsstoffer.
Læs også: Kalkmaskinen
Rigtige mænd tager et dagligt kosttilskud - især hvis det er nemt
Mange mænd gider ikke bruge for meget tid på det der med kosttilskud for at forebygge knogleskørhed i alderdommen. Det er ofte konen eller kæresten, der fungerer som "pillepusher". De ser på kvaliteten.
Mænd skal bare have det overstået, ikke sandt? - og det skal være nemt. Åbn munden og hæld et par tabletter ned til et af dagens måltider - så er den klaret.
I svære tilfælde, hvor kalken - om man så må sige - nærmest står i kø for at komme ud af knoglerne, skal der dog mere til. Enten kan man forøge dosis således, at kalkindtagelsen kommer op på mindst 1 gram daglig, magnesiumindtagelsen bør være det halve eller lidt over.
D-vitaminindtagelsen bør ligge på 20-25 µg og de øvrige næringsstoffer bør mindst være det maksimalt tilladte i kosttilskud.