KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Rygerlunger) tema

KOL er en af de hyppigste lungesygdomme i Danmark, og op mod 200.000 mennesker lever med sygdommen. Dertil kommer dem, der har sygdommen, men hvor den endnu ikke er diagnosticeret. Ca. 3000 mennesker dør hvert år som følge af KOL i Danmark. KOL ses sjældent inden 60-års alderen og ses næsten udelukkende hos rygere.

Definition og årsager af KOL

Forurening eller mange års arbejde i støvfyldte omgivelser kan dog ligeledes medføre KOL. Sygdommen er langt mere almindelig i storbyer end på landet.

KOL betyder, at man har en kronisk obstruktion af luftvejene, der skyldes kronisk bronkitis og/eller lungeemfysem . Kronisk bronkitis fører til ardannelse i og forsnævring af bronkierne, og lungeemfysem fører til ødelæggelse af lungernes elastiske væv. Begge dele medfører i sidste ende obstruktion af luftvejene med nedsat luftskifte. Ved KOL ses oftest elementer fra begge sygdomme, og da begge sygdomme hovedsageligt skyldes rygning, kaldes KOL også for rygerlunger.

Før man taler om KOL, skal hastigheden, hvormed man ånder luften ud, være væsentligt nedsat (dette måles ved en lungefunktionsundersøgelse). Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, har man pr. definition ikke KOL. Det vil sige, at man godt kan have kronisk bronkitis eller lungeemfysem uden at have KOL.

En del personer, der lider af KOL har også samtidigt astma . Dette er også en obstruktiv lungesygdom, men den er ikke kronisk.

Symptomer på KOL

De hyppigste symptomer er:
  • Åndenød (dyspnø) samt pibende vejrtrækning.
  • Hoste.
  • Opspyt af slim.
  • Blåfarvning (cyanose) af hud og læber. Dette er en følge af iltmangel og ses først sent i forløbet som et tegn på fremskreden sygdom.

Forholdsregler og diagnose

Da KOL hyppigst skyldes rygning, er det vigtigste, man kan gøre for at undgå KOL, at stoppe med at ryge. Det er almindeligt, at rygere oplever morgenhoste/tobakshoste, men hvis denne forværres, eller vejrtrækningsbesvær støder til, skal man tage det alvorligt og kontakte sin læge. Desuden skal man undgå passiv rygning samt meget forurenede eller støvfyldte omgivelser.

Diagnosen stilles på først og fremmest ved at bestemme lungefunktionen, og for at man har KOL, skal denne undersøgelse vise nedsat udåndingshastighed. Desuden tages et røntgenbillede af lungerne, primært for at udelukke andre lidelser i lungerne som lungebetændelse eller lungekræft . Ofte kan det være svært at skelne mellem KOL og astma (også fordi man kan have astma samtidigt med KOL). Men ved astma er lungeobstruktionen ikke permanent, og desuden har man ved astma ofte anfald af åndenød om natten eller efter kontakt med visse allergener (allergifremkaldende ting).

Behandling af KOL samt forløb og komplikationer

KOL medfører gradvis ødelæggelse af lungevævet. Der findes ingen helbredende behandling, og den tabte lungefunktion kan ikke genetableres. Ved behandlingen af KOL gælder det derfor om at bremse sygdommens udvikling og dermed forhindre yderligere tab af lungefunktion. Dette kan kun gøres ved at stoppe med at ryge, og derfor er rygestop den vigtigste behandling af KOL.

Mange med KOL oplever flere gange om året en akut forværring af sygdommen, en såkaldt eksacerbation. Hovedsymptomet ved disse eksacerbationer er svær åndenød, så indlæggelse på hospital ofte er nødvendigt. Desuden kan også ses hoste, store mængder opspyt samt feber. Disse forværringer skyldes ofte virale eller bakterielle infektioner i øvre eller nedre luftveje. Desuden kan de udløses af andre sygdomme, der påvirker åndedrættet, ændringer i klimaet eller kraftig luftforurening.

Udover rygestop er det kun muligt at behandle symptomerne. Behandlingen afhænger af, om sygdommen er stabil eller er akut forværret. Så længe sygdommen ikke er akut forværret, minder behandlingen meget om den behandling, der gives ved kronisk bronkitis med inhalation af medicin, der udvider bronkierne (afslapper muskulaturen i bronkierne), og derved tillader mere luft at nå ned i lungerne.
Det er kontroversielt, om steroider har nogen effekt ved KOL, så længe sygdommen ikke er akut forværret. Steroider dæmper inflammation, der er en irritationstilstand med samtidig hævelse. Derved mindskes en evt. hævelse af slimhinden i luftvejene. Dette tillader mere luft at komme ud til de nedre, tyndeste luftveje, hvor udvekslingen mellem kuldioxid og ilt til blodet sker. Altså skal der være en hævelse af slimhinden, for at der er effekt af steroider. Men det tyder på, at behandling med steroider kan forebygge en del eksacerbationer hos patienter, der er meget generet af KOL.
Ved eksacerbationer gives der ilt, medicin der udvider bronkierne samt steroidbehandling. Sidstnævnte kan også gives ved inhalation. Desuden gives antibiotisk behandling, hvis forværringen skyldes infektion med bakterier. Nogle gange gives også antibiotisk behandling i tilfælde af virusinfektioner, selvom dette ikke umiddelbart hjælper. Dette hænger sammen med, at under en virusinfektion er immunforsvaret svækket, og risikoen for udvikling af infektion med bakterier er større end ellers.
Desuden er det vigtigt at forsøge at opretholde en god åndedrætsfunktion. Dette kan gøres dels ved at lave forskellige åndedrætsøvelser (lungefysioterapi), dels kan motion, i det omfang det er muligt, hjælpe.
Ved permanent iltmangel tilbydes iltbehandling i hjemmet. Dette er den eneste behandling, der har vist sig at kunne forlænge overlevelsen hos KOL-patienter med permanent iltmangel. Iltbehandling i hjemmet tilbydes dog kun til folk, der er stoppet med at ryge, da det kan være farligt at ryge i nærheden af en iltbeholder.
Da KOL skyldes kronisk bronkitis og/eller lungeemfysem, er KOL også forbundet med samme komplikationer, som der ses ved disse sygdomme (se kronisk bronkitis og l ungeemfysem ).

Prognose ved KOL

Som nævnt medfører KOL et gradvist og uopretteligt tab af lungevæv og dermed lungefunktion. Der er en øget dødelighed blandt personer med KOL. Dette skyldes dels den øgede tendens til lungeinfektioner, dels at tabet af lungevæv betyder, at man har nedsat evne til at ilte blodet. Tabet af lungevæv bremses dog væsentligt, hvis man holder op med at ryge. Så hvis sygdommen ikke er alt for fremskreden, kan man derfor leve mange år med KOL og have god livskvalitet uden mange begrænsninger.

KOL er en af de hyppigste lungesygdomme i Danmark, og op mod 200.000 mennesker lever med sygdommen. Dertil kommer dem, der har sygdommen, men hvor den endnu ikke er diagnosticeret. Ca. 3000 mennesker dør hvert år som følge af KOL i Danmark. KOL ses sjældent inden 60-års alderen og ses næsten udelukkende hos rygere.

Definition og årsager af KOL

Forurening eller mange års arbejde i støvfyldte omgivelser kan dog ligeledes medføre KOL. Sygdommen er langt mere almindelig i storbyer end på landet.

KOL betyder, at man har en kronisk obstruktion af luftvejene, der skyldes kronisk bronkitis og/eller lungeemfysem . Kronisk bronkitis fører til ardannelse i og forsnævring af bronkierne, og lungeemfysem fører til ødelæggelse af lungernes elastiske væv. Begge dele medfører i sidste ende obstruktion af luftvejene med nedsat luftskifte. Ved KOL ses oftest elementer fra begge sygdomme, og da begge sygdomme hovedsageligt skyldes rygning, kaldes KOL også for rygerlunger.

Før man taler om KOL, skal hastigheden, hvormed man ånder luften ud, være væsentligt nedsat (dette måles ved en lungefunktionsundersøgelse). Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, har man pr. definition ikke KOL. Det vil sige, at man godt kan have kronisk bronkitis eller lungeemfysem uden at have KOL.

En del personer, der lider af KOL har også samtidigt astma . Dette er også en obstruktiv lungesygdom, men den er ikke kronisk.

Symptomer på KOL

De hyppigste symptomer er:
  • Åndenød (dyspnø) samt pibende vejrtrækning.
  • Hoste.
  • Opspyt af slim.
  • Blåfarvning (cyanose) af hud og læber. Dette er en følge af iltmangel og ses først sent i forløbet som et tegn på fremskreden sygdom.

Forholdsregler og diagnose

Da KOL hyppigst skyldes rygning, er det vigtigste, man kan gøre for at undgå KOL, at stoppe med at ryge. Det er almindeligt, at rygere oplever morgenhoste/tobakshoste, men hvis denne forværres, eller vejrtrækningsbesvær støder til, skal man tage det alvorligt og kontakte sin læge. Desuden skal man undgå passiv rygning samt meget forurenede eller støvfyldte omgivelser.

Diagnosen stilles på først og fremmest ved at bestemme lungefunktionen, og for at man har KOL, skal denne undersøgelse vise nedsat udåndingshastighed. Desuden tages et røntgenbillede af lungerne, primært for at udelukke andre lidelser i lungerne som lungebetændelse eller lungekræft . Ofte kan det være svært at skelne mellem KOL og astma (også fordi man kan have astma samtidigt med KOL). Men ved astma er lungeobstruktionen ikke permanent, og desuden har man ved astma ofte anfald af åndenød om natten eller efter kontakt med visse allergener (allergifremkaldende ting).

Behandling af KOL samt forløb og komplikationer

KOL medfører gradvis ødelæggelse af lungevævet. Der findes ingen helbredende behandling, og den tabte lungefunktion kan ikke genetableres. Ved behandlingen af KOL gælder det derfor om at bremse sygdommens udvikling og dermed forhindre yderligere tab af lungefunktion. Dette kan kun gøres ved at stoppe med at ryge, og derfor er rygestop den vigtigste behandling af KOL.

Mange med KOL oplever flere gange om året en akut forværring af sygdommen, en såkaldt eksacerbation. Hovedsymptomet ved disse eksacerbationer er svær åndenød, så indlæggelse på hospital ofte er nødvendigt. Desuden kan også ses hoste, store mængder opspyt samt feber. Disse forværringer skyldes ofte virale eller bakterielle infektioner i øvre eller nedre luftveje. Desuden kan de udløses af andre sygdomme, der påvirker åndedrættet, ændringer i klimaet eller kraftig luftforurening.

Udover rygestop er det kun muligt at behandle symptomerne. Behandlingen afhænger af, om sygdommen er stabil eller er akut forværret. Så længe sygdommen ikke er akut forværret, minder behandlingen meget om den behandling, der gives ved kronisk bronkitis med inhalation af medicin, der udvider bronkierne (afslapper muskulaturen i bronkierne), og derved tillader mere luft at nå ned i lungerne.
Det er kontroversielt, om steroider har nogen effekt ved KOL, så længe sygdommen ikke er akut forværret. Steroider dæmper inflammation, der er en irritationstilstand med samtidig hævelse. Derved mindskes en evt. hævelse af slimhinden i luftvejene. Dette tillader mere luft at komme ud til de nedre, tyndeste luftveje, hvor udvekslingen mellem kuldioxid og ilt til blodet sker. Altså skal der være en hævelse af slimhinden, for at der er effekt af steroider. Men det tyder på, at behandling med steroider kan forebygge en del eksacerbationer hos patienter, der er meget generet af KOL.
Ved eksacerbationer gives der ilt, medicin der udvider bronkierne samt steroidbehandling. Sidstnævnte kan også gives ved inhalation. Desuden gives antibiotisk behandling, hvis forværringen skyldes infektion med bakterier. Nogle gange gives også antibiotisk behandling i tilfælde af virusinfektioner, selvom dette ikke umiddelbart hjælper. Dette hænger sammen med, at under en virusinfektion er immunforsvaret svækket, og risikoen for udvikling af infektion med bakterier er større end ellers.
Desuden er det vigtigt at forsøge at opretholde en god åndedrætsfunktion. Dette kan gøres dels ved at lave forskellige åndedrætsøvelser (lungefysioterapi), dels kan motion, i det omfang det er muligt, hjælpe.
Ved permanent iltmangel tilbydes iltbehandling i hjemmet. Dette er den eneste behandling, der har vist sig at kunne forlænge overlevelsen hos KOL-patienter med permanent iltmangel. Iltbehandling i hjemmet tilbydes dog kun til folk, der er stoppet med at ryge, da det kan være farligt at ryge i nærheden af en iltbeholder.
Da KOL skyldes kronisk bronkitis og/eller lungeemfysem, er KOL også forbundet med samme komplikationer, som der ses ved disse sygdomme (se kronisk bronkitis og l ungeemfysem ).

Prognose ved KOL

Som nævnt medfører KOL et gradvist og uopretteligt tab af lungevæv og dermed lungefunktion. Der er en øget dødelighed blandt personer med KOL. Dette skyldes dels den øgede tendens til lungeinfektioner, dels at tabet af lungevæv betyder, at man har nedsat evne til at ilte blodet. Tabet af lungevæv bremses dog væsentligt, hvis man holder op med at ryge. Så hvis sygdommen ikke er alt for fremskreden, kan man derfor leve mange år med KOL og have god livskvalitet uden mange begrænsninger.

Artikler

artikel

Muskler, skelet og led

Vores muskler, skelet og led skal fungere optimalt, for at vi har en god li...

Redaktionen 17/01/2009
artikel

Hvordan vælger du den rigtige madras ?

Hvordan vælger du den rigtige madras. Først og fremmest skal din madras vær...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Inkontinens hos kvinder

Der er altså ingen grund til at fortvivle, hvis man er en af de 400.000 per...

Redaktionen 18/07/2008
artikel

Vuggedød

Vuggedød er en pludselig, uventet spædbarnsdød hos børn i alderen 0-12 måne...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Inkontinens- styrk bækkenbunden

Hvis du lider af urininkontinens og specielt af stressinkontinens er det vi...

Redaktionen 30/01/2012
artikel

Afføring

Brystbarnets afføring er gul, lugter syrlig og er lind i konsistensen.Nogle...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Åndedræt

Den nyfødtes vejrtrækning adskiller sig fra en almindelig vejrtrækning, for...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

APGAR score

Umiddelbart efter fødslen laver jordemoderen en vurdering af, om barnet er ...

Redaktionen 14/10/2003
artikel

Urge-inkontinens

Urge-inkontinens kaldes også trang inkontinens eller den overaktive blære. ...

Redaktionen 09/08/2005