Koncentrationsevne og indlæringsevne Artikel

Lider et barn af vitamin- og mineralmangel, lavt blodsukker og allergier, vil konsekvensen blive koncentrationsbesvær i større eller mindre omfang. Koncentrationsproblemer kan ses som et symptom på alle andre symptomer, fordi alle 'dårligdomme' samler sig i netop dette symptom.

Lider et barn af vitamin- og mineralmangel, lavt blodsukker og allergier, vil konsekvensen blive koncentrationsbesvær i større eller mindre omfang. Koncentrationsproblemer kan ses som et symptom på alle andre symptomer, fordi alle 'dårligdomme' samler sig i netop dette symptom.
Kan et barn ikke koncentrere sig, kan det ikke lære eller reflektere over egne og andres tanker og oplevelser. Et barn uden evne til at koncentrere sig frarøves muligheden for at udvikle sig og bliver isoleret i en slags 'osteklokke'.

Jeg vil tilføje, at når jeg siger manglende koncentrationsevne, siger jeg også manglende psykisk og fysisk energi og udholdenhed eller kort og godt træthed.

Indlæringsevne og intelligens

Indlæringsevne er ofte ikke et spørgsmål om intelligens. Det afgørende er evnen til at koncentrere sig. Manglende koncentrationsevne viser sig på forskellige måder i forskellige situationer - i undervisningen, på fritidshjemmet og i hjemmet.

Som lærere oplever vi den manglende koncentrationsevne i stort set alle sammenhænge. Eleven har svært ved at modtage faglig undervisning, har problemer med at indgå i dialoger, svært ved at lytte, svært ved at færdiggøre sit arbejde og bliver let distraheret.

På fritidshjemmet kan den samme elev opleves som ham, der skøjter på overfladen uden at gøre noget færdigt, ham, der ingen faste venner har, og ham, der altid skaber problemer omkring sig.

Kort sagt: De aktiviteter, der kræver blot et minimum af koncentrationsevne, magter han ikke og melder fra på.

Kompensation for manglende koncentrationsevne

Vi oplever derfor eleven forsøge at kompensere for manglende koncentrationsevne ved et utal af påhit. Eleven må forsøge at få tiden til at gå, for tiden uden koncentrationsevne er lang. En time kan føles som en evighed. Det, man ikke magter, det, man ikke forstår, er kedeligt. Derfor er skolen, kammeraterne og indholdet i undervisningen kedeligt.

Vi har det alle på samme måde, når vi f.eks. bliver påduttet et foredrag eller en film, som vi enten ikke forstår eller ikke interesserer os for. Vi finder hurtigt på noget andet at lave, for tiden føles lang og dræbende. Man kan tegne små mænd, tælle får eller lave grimasser til en anden, der heller ikke forstår foredraget.

Elever med lav koncentrationsevne befinder sig i samme situation. De føler, at de er nødt til konstant at lave 'noget andet' for at få tiden til at gå, en adfærd, som vi i dagligdagen betragter som problematisk. Mennesker indretter ganske enkelt deres aktiviteter efter, hvad de magter koncentrationsmæssigt og har energi og overskud til.

Børn og unge med manglende koncentrationsevne magter ikke:

  • At lege en leg færdig.
  • At sidde stille en hel time.
  • At forstå, hvad læreren forklarer, og fuldføre en opgave.
  • At tænke på den samme ting i lang tid.
  • At følge med i en samtale.
  • At lære nye ord.
  • At læse en god bog.
  • At lære at dividere.
  • At lære matematik.
  • At feje et gulv.
  • At samle sin knallert.
  • At save et bræt lige over.
  • At male en væg, så det dækker.
  • At lave mad efter en opskrift.
  • At høre efter, hvad der bliver sagt.
  • At følge med i en god film.
  • At følge med i tv-avisen.
  • At lære at spille klaver.
  • At dyrke idræt.
  • At tænke over livet.
  • At få styr på sine problemer.
  • At forstå andres problemer.
  • At forstå en lang vittighed.
  • At regne ud, hvad folk mener.
  • At være sammen med mange forskellige mennesker på én gang.
  • At forstå, hvad sagsbehandleren og psykologen siger.
  • At lære noget af sig selv.

Børn og unge med lav koncentrationsevne magter:

  • At lave larm og ballade i skolen.
  • At ødelægge lege og aktiviteter for andre.
  • At starte mange projekter uden at færdiggøre dem.
  • At se hurtige actionfilm.
  • At drikke sig fulde og ryge sig skæve.
  • At fare hærgende rundt i byen.
  • At søge overfladiske venskaber og kontakter.

Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.