Kostråd i forbindelse med prostataforstørrelse Artikel

Savpalmen og græskarkerner har vist sig at have positiv effekt på prostatabesvær. Effekten er langsomme end lægemidlerne, men uden bivirkninger som f.eks. impotens.


Savpalmen og græskarkerner

Hos mænd over 50-60års alderen kan forstørret prostata (blærehalskirtlen) give urinvejsbesvær. Årsagen er den tiltagende aldersbetingede forstørrelse af kirtlen, der er beliggende lige under urinblæren omkransende urinrøret. Når prostata vokser med alderen trykker den på urinrøret, og det kan blive besværligt at lade vandet eller at tømme blæren effektivt. Der findes lægemidler, der kan dæmpe denne udvikling og lindre ubehagene. Men en del patienter bryder sig ikke om lægemidlernes bivirkninger, som er impotens og svimmelhed.

I Tyskland og i Italien foretrækker lægerne og patienterne at bruge et naturlægemiddel lavet af savpalme-ekstrakt (Serenoa Repens) eller græskarkerner (Cucurbita Pepo L.). Flere videnskabelige undersøgelser har vist de to naturmidlers gode effektive virkning på vandladningsbesvær. Fordelen er, at der ikke er bivirkninger ved naturmidlerne og ingen impotens.

I en svensk undersøgelse lavet af B.E. Carbin med flere, blev der lavet en dobbeltblind randomiseret placebokontrolleret undersøgelse, der viste en positiv effekt på mænds urinudsondring (flow), resturinen i blæren (residualvolumen) og natlig vandladningsture, der blev mindsket betydeligt (signifikant) efter 3 måneders behandling. Resultatet af undersøgelsen var en betydelig bedring på de fleste besvær mænd med prostataforstørrelser har, når man brugte naturpræparatet Curbicin (indeholder Cucurbita Pepo L. og Sabal Serrulata = dværgpalmen).

Effekten af savpalmen og græskarkerner er ikke den samme som ved lægemidlerne, idet man har fundet, at naturstofferne ikke påvirker mænds kønshormon eller enzymer, der er relateret til hormonet. Hertil er effekten af naturstofferne langsommere end lægemidlerne. I flere lande anbefaler man naturmidlerne, som det første præparat man anvender, når problemerne ikke er kompliceret, og selvfølgelig i samråd med ens læge.

Savpalmen vokser i Mexico og i den sydlige USA. Det er frugterne man bruger til at lave en ekstrakt. Græskarkerner vokser i Middelhavslandene og i USA, Mexico og Mellemamerika. Man udvinder olien fra frøet i græskarrene. Det er pudsigt, at friske brændenælder (Urtica Dioica L.) også har en mild positiv effekt på prostatabesvær. En behandling skal pågå i mindst 3 måneder for at give effekt, og de fleste anbefaler årelang behandling med naturpræparaterne.