Definition og årsager til livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft er en indvækst af ondartede kræftceller i livmoderhalsen, der stammer fra dennes inderste lag (slimhinden). Disse celler er som regel udviklet fra nogle celler, der har gennemgået en forandring fra almindelige livmoderhalsceller til en godartet celle-forandring. Det anbefales at læse artiklen om slimhindeforandringer i livmoderhalsen . Den vigtigste årsag til udviklingen af disse celler er HPV (humant papilloma virus).
Der opdages ca. 500 nye tilfælde af kræft i livmoderen årligt. De hyppigste aldersgrupper er 40-44 år og 65-69 år.
Der opdages ca. 500 nye tilfælde af kræft i livmoderen årligt. De hyppigste aldersgrupper er 40-44 år og 65-69 år.
Symptomer på kræft i livmoderhalsen
I modsætning til de godartede celleforandringer, kan kræft i livmoderhalsen give symptomer. De tidlige symptomer er pletblødninger eller frisk blødning ved samleje. Senere tilkommer udflåd, der kan være tyndtflydende, blodigt og ildelugtende.
Først sent i forløbet ses symptomer som smerter og gener fra indvækst i de omkringliggende organer.
Kvinder, der har gennemgået overgangsalderen, som begynder at have underlivsblødning, skal kontakte egen læge, da det kan være tegn på livmoderhalskræft.

Forholdsregler og diagnose
Diagnosen stilles ved mikroskopi af væv, der udtages ved keglesnit (conisatio). Herefter foretages en gynækologisk undersøgelse , der er lidt mere omfattende end normalt og derfor foregår fuld bedøvelse. Her vurderes, om der er følelige kræftknuder i skeden, endetarmen og de indre kønsorganer. Desuden anvendes CT scanning til at vurdere, om kræften har spredt sig til lymfeknuder og andre organer.
Behandling af kræft i livmoderhalsen
Behandlingen afhænger af, hvor fremskreden kræft kvinden har. Alle kræftformer inddeles i stadier. Livmoderhalskræft inddeles efter, hvor stor kræftknuden er, hvor dybt den er vokset, og hvilke organer den evt. er vokset ind i. Derudover undersøges det, om kræften har spredt sig med blodet til andre organer.
- Meget lidt fremskredne typer kan behandles udelukkende med keglesnit .
- Hvis der er tale om mere udbredt kræft, bortopereres livmoderen, og afhængig af stadium og alder fjernes mere eller mindre af de omkringliggende strukturer, herunder lymfeknuder.
- Hvis kræften er nået et mere fremskredet stadium, vil behandlingen være kemoterapi og strålebehandling.
Forløb og komplikationer
Forløbet af kræft i livmoderhalsen afhænger af, hvor fremskreden kræften er. Hvis den ikke behandles, vil den vokse ind i de omkringliggende organer, og medføre at disses funktioner nedsættes, hvilket i sidste ende kan medføre død.
Selv med behandling kan der have været indvækst i visse organer, hvilket kan føre til eksempelvis nedsat nyrefunktion. Ved nogle typer af operationer, hvor livmoderen fjernes, kan nogle nerver overskæres, og kvinden kan have vanskeligt ved at mærke, når blæren er fuld. Dette medfører problemer med at holde på vandet. Se inkontinens. Ved strålebehandling kan der forekomme påvirkning af de omkringliggende slimhinder (endetarm, blære og skede), og specielt skedens slimhinde kan blive tør.
Overlevelsen afhænger ligeledes af stadiet for kræftsygdommen. Ved meget milde former er prognosen ret god, mens de fremskredne former har en dårlig prognose.

Forebyggelse af kræft i livmoderhalsen
Den vigtigste form for forebyggelse er at følge de screeningsprogrammer der findes og således regelmæssigt få taget celleprøver. Idag tilbydes alle piger HPV vaccination, som en del af børnevaccinationsprogrammet. HPV vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft, men ikke fuldt ud.