Cancer i spiserøret er en forholdsvis sjælden lidelse, og der diagnosticeres ca. 400 nye tilfælde om året. ¾-dele er over 60 år, når sygdommen opdages, og mænd rammes tre gange hyppigere end kvinder. I ca. halvdelen af tilfældene er canceren lokaliseret til den nederste tredjedel af spiserøret.
Definition og årsager

Man kender ikke den præcise årsag til, at cancer i spiserøret udvikles, men det ser ud til, at der en sammenhæng med rygning og stort alkoholindtag. Desuden er der 30 gange større risiko for cancer, hvis man har udviklet det såkaldte Barrets Esophagus efter længerevarende mavesyrerefluks .

Symptomer på kræft i spiserøret
Symptomerne er følger af forsnævring af spiserøret eller skyldes indvækst i nærliggende organer:
- Synkebesvær er hovedsymptomet (til at begynde med overfor fast føde, men senere også overfor flydende føde).
- Vægttab (som følge af synkebesværet).
- Opkastninger af ufordøjede føderester (eventuelt blodtilblandet).
- Smerter (pga. udvidelse af det forsnævrede spiserør under måltider eller som følge af indvækst i andre organer).
- Hæshed (kan optræde hvis kræften vokser ind i den nerve, der styrer strubens muskler).
Forholdsregler og diagnose
Hvis man har ovenstående symptomer, skal man søge læge. Hvis lægen mistænker kræft i spiserøret, bliver man henvist til sygehuset. Her laves der en kikkertundersøgelse af spiserøret med udtagning af en vævsprøve ( biopsi ). Hvis man mistænker, at canceren har spredt sig, laves der en CT-scanning (se billedundersøgelser ) for at vurdere spredningens omfang.
Behandling af kræft i spiserøret
Den eneste mulighed for helbredelse er operation. Det er imidlertid kun ca. 1/3- del, det er muligt at operere, idet kræften ofte har spredt sig på diagnosetidspunktet, og det er ikke alle, som opereres, der bliver helbredt. Eventuelt kombineres operationen med strålebehandling. Dette gøres især ved cancer i den øverste del af spiserøret, idet canceren kan være vanskelig at fjerne her. Undertiden gives strålebehandling også som palliativ behandling (symptom-lindrende men ikke helbredende behandling). Kemoterapi har ringe virkning på kræft i spiserøret.
Forløb og komplikationer
Man inddeler kræft i spiserøret i fire stadier på baggrund af udbredelse og spredning. I første stadie er canceren lokaliseret til slimhinden, mens canceren i stadie fire har den spredt sig til fjerntliggende lymfeknuder eller andre organer.
Cancer i spiserøret er alvorligt, og kun hvis det opdages tidligt, er der god mulighed for helbredelse. Prognosen er overordnet dårlig, særlig hvis canceren er i stadie tre eller fire.
Cancer i spiserøret er alvorligt, og kun hvis det opdages tidligt, er der god mulighed for helbredelse. Prognosen er overordnet dårlig, særlig hvis canceren er i stadie tre eller fire.