Kronisk Bronkitis Artikel

Redaktionen 12/03/2007

Definition og årsager


Kronisk bronkitis betyder, at der er en permanent betændelsestilstand i slimhinden i bronkierne. Bronkierne er fortsættelsen af luftrøret. Deres funktion er at lede luften fra luftrøret ud til de to lunger og de mindre luftveje (bronkiolerne). Disse ender i alveolerne eller lungeblærerne, hvor udvekslingen af kuldioxid og ilt mellem blod og luft finder sted (se Lungerne ). Kronisk bronkitis giver hoste og opspyt, som skal have stået på i mindst tre måneder af et år i minimum to år i træk, før diagnosen kan stilles.

Kronisk bronkitis er en af de hyppigste lungesygdomme i Danmark. Den ses sjældent inden 60-års alderen og ses typisk hos rygere. Forurening eller mange års arbejde i støvfyldte omgivelser kan ligeledes medføre kronisk bronkitis. Sygdommen er langt mere almindelig i storbyer end på landet. Slimhinden i bronkierne er karakteriseret ved dels at have mange slimproducerende celler, dels ved at have mange celler med fimrehår. Fimrehårene er bevægelige og sørger for at transportere slim med uønskede partikler op i svælget, hvor det enten sluges eller kan spyttes ud.

Betændelsen i slimhinden medfører øget dannelse af slimproducerende celler samt nedbrydning af celler med fimrehår, hvilket betyder nedsat mulighed for at fjerne slim og uønskede partikler. Dette giver anledning til at bakterier har lettere ved at inficere slimhinden samt lettere ved at fastholde infektionen.

Sygdommen starter typisk med flere mindre anfald af akut bronkitis

med hoste og opspyt af slim. Disse anfald skader slimhinden, og under ophelingen dannes arvæv. Dette bevirker, at de små luftveje forsnævres, samt at slimhinden bliver mere udsat ved yderligere anfald.

En obstruktiv lungelidelse defineres som en lidelse i lungerne, hvor luftskiftet er nedsat. Kronisk bronkitis er til at begynde med ikke en obstruktiv lungelidelse, men med tiden skades bronkierne så meget at luftskiftet nedsættes, og man udvikler KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) . Ved KOL optræder kronisk bronkitis oftest sammen med emfysem . KOL kaldes også for rygerlunger.

Symptomer på kronisk bronkitis


De hyppigste symptomer er:

  • Hoste.

  • Opspyt af slim.

  • Åndenød (dyspnø) samt pibende vejrtrækning.

  • Blåfarvning (cyanose) af hud og læber. Dette er en følge af iltmangel og ses først sent i forløbet som et tegn på fremskreden sygdom.<?XML:NAMESPACE PREFIX = O />

Forholdsregler og diagnose


Da kronisk bronkitis hyppigst skyldes rygning, er det vigtigt straks at stoppe med at ryge , hvis man mærker ovenstående symptomer. Det er almindeligt at rygere oplever morgenhoste, tobakshoste, men hvis denne forværres eller vejrtrækningsbesvær støder til, skal man tage det alvorligt og kontakte læge. Desuden skal man undgå passiv rygning samt meget forurenede eller støvfyldte omgivelser. Diagnosen stilles på symptomerne samt sygehistorien, der oftest vil afsløre mangeårig rygning eller arbejde i støvfyldte omgivelser. Desuden tages et røntgenbillede

af lungerne.

Behandling af kronisk bronkitis


Behandlingen af kronisk bronkitis retter sig hovedsageligt mod symptomerne. Når der først er dannet arvæv, kan skaden ikke genoprettes. Hvis folk stadig ryger, kan der tilbydes hjælp til afvænning.
Infektioner i de øvre luftveje (som forkølelse

og influenza med flere) kan forværre sygdommen yderligere. Derfor er det vigtigt at forsøge at undgå personer, der nyser og hoster, i det omfang det er muligt. Får man en infektion i de øvre luftveje, skal den behandles med det samme, så risikoen for spredning til bronkier minimeres.

Behandlingen af symptomer kan ske på flere måder. Dels kan der gives medicin, der udvider bronkierne (afslapper muskulaturen i bronkierne), og derved tillader mere luft at nå ned i lungerne. Desuden gives antibiotisk behandling i forbindelse med bakterielle infektioner. Nogle gange gives også antibiotisk behandling i tilfælde af virusinfektioner, selvom dette ikke umiddelbart hjælper. Dette hænger sammen med, at under en virusinfektion er immunforsvaret svækket, og risikoen for udvikling af infektion med bakterier er større end ellers. Undertiden gives også forebyggende antibiotisk behandling, hvis det skønnes, at der af en eller anden grund er stor risiko for udvikling af infektion med bakterier.

Det er vigtigt at forsøge at opretholde en god åndedrætsfunktion. Dette kan gøres dels ved at lave forskellige åndedrætsøvelser (lungefysioterapi), dels ved at dyrke motion i det omfang det er muligt.

Ved fremskreden sygdom, og deraf følgende permanent iltmangel, tilbydes iltbehandling, og mange med kronisk bronkitis har ilt i hjemmet. Dette tilbydes dog kun til folk, der er stoppet med at ryge, da det kan være farligt at ryge i nærheden af en iltbeholder.

Man må aldrig indtage hostestillende medicin, da dette medfører, at slimen bliver sejere, hvilket kan forværre sygdommen yderligere.

Forløb og komplikationer


Som nævnt begynder sygdommen ofte med flere anfald af kortere varighed. Efterhånden bliver symptomerne mere permanente. Ofte vil der dannes arvæv og de små luftveje forsnævres (obstrueres) permanent. I sådanne tilfælde har personen udviklet såkaldt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) , også kaldet rygerlunger. Dette er alvorligt og bevirker, at gradvist mindre luft efterhånden når lungerne. Personer med KOL udvikler derfor med tiden svær åndenød og blåfarvning af hud og læber (cyanose) pga. en udtalt iltmangel, som til sidst kan være dødelig.

Kronisk bronkitis kompliceres ofte af gentagne bakterielle infektioner i bronkierne ( akut bronkitis ). Under disse sker der en akut forværring af den obstruktive lungesygdom. Der er også stor risiko for at disse infektioner spreder sig til lungevævet og giver lungebetændelse . Lungebetændelse kan medføre ødelæggelse af lungevæv og dermed dannelse af arvæv. Dette bevirker, at gennemstrømningen af blod i lungerne kompromitteres og på længere sigt, at blodtrykket i lungekredsløbet stiger , hvilket videre kan medføre højresidig hjertesvigt . Ødelæggelsen af lungevæv kan også medføre lungeemfysem . Desuden er kronisk bronkitis associeret til øget forekomst af lungekræft . Dette er formodentlig et udtryk for mange års rygning, snarere end en egentlig sammenhæng mellem kronisk bronkitis og lungekræft.

Især ved meget nedsat lungefunktion (og KOL) er kronisk bronkitis således forbundet med en øget dødelighed. Udviklingen kan dog bremses ved rygestop . Hvis man stopper med at ryge, og sygdommen ikke er alt for fremskreden, kan man således leve mange år med kronisk bronkitis og have god livskvalitet uden mange begrænsninger.

Se relaterede artikler:



Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Lungeemfysem

Rygning og rygestop

Forebyggelse af KOL

Forebyg KOL med rygestop

Forebyg KOL med motion og vægttab




Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 12.03.07

Definition og årsager


Kronisk bronkitis betyder, at der er en permanent betændelsestilstand i slimhinden i bronkierne. Bronkierne er fortsættelsen af luftrøret. Deres funktion er at lede luften fra luftrøret ud til de to lunger og de mindre luftveje (bronkiolerne). Disse ender i alveolerne eller lungeblærerne, hvor udvekslingen af kuldioxid og ilt mellem blod og luft finder sted (se Lungerne ). Kronisk bronkitis giver hoste og opspyt, som skal have stået på i mindst tre måneder af et år i minimum to år i træk, før diagnosen kan stilles.

Kronisk bronkitis er en af de hyppigste lungesygdomme i Danmark. Den ses sjældent inden 60-års alderen og ses typisk hos rygere. Forurening eller mange års arbejde i støvfyldte omgivelser kan ligeledes medføre kronisk bronkitis. Sygdommen er langt mere almindelig i storbyer end på landet. Slimhinden i bronkierne er karakteriseret ved dels at have mange slimproducerende celler, dels ved at have mange celler med fimrehår. Fimrehårene er bevægelige og sørger for at transportere slim med uønskede partikler op i svælget, hvor det enten sluges eller kan spyttes ud.

Betændelsen i slimhinden medfører øget dannelse af slimproducerende celler samt nedbrydning af celler med fimrehår, hvilket betyder nedsat mulighed for at fjerne slim og uønskede partikler. Dette giver anledning til at bakterier har lettere ved at inficere slimhinden samt lettere ved at fastholde infektionen.

Sygdommen starter typisk med flere mindre anfald af akut bronkitis

med hoste og opspyt af slim. Disse anfald skader slimhinden, og under ophelingen dannes arvæv. Dette bevirker, at de små luftveje forsnævres, samt at slimhinden bliver mere udsat ved yderligere anfald.

En obstruktiv lungelidelse defineres som en lidelse i lungerne, hvor luftskiftet er nedsat. Kronisk bronkitis er til at begynde med ikke en obstruktiv lungelidelse, men med tiden skades bronkierne så meget at luftskiftet nedsættes, og man udvikler KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) . Ved KOL optræder kronisk bronkitis oftest sammen med emfysem . KOL kaldes også for rygerlunger.

Symptomer på kronisk bronkitis


De hyppigste symptomer er:

  • Hoste.

  • Opspyt af slim.

  • Åndenød (dyspnø) samt pibende vejrtrækning.

  • Blåfarvning (cyanose) af hud og læber. Dette er en følge af iltmangel og ses først sent i forløbet som et tegn på fremskreden sygdom.<?XML:NAMESPACE PREFIX = O />

Forholdsregler og diagnose


Da kronisk bronkitis hyppigst skyldes rygning, er det vigtigt straks at stoppe med at ryge , hvis man mærker ovenstående symptomer. Det er almindeligt at rygere oplever morgenhoste, tobakshoste, men hvis denne forværres eller vejrtrækningsbesvær støder til, skal man tage det alvorligt og kontakte læge. Desuden skal man undgå passiv rygning samt meget forurenede eller støvfyldte omgivelser. Diagnosen stilles på symptomerne samt sygehistorien, der oftest vil afsløre mangeårig rygning eller arbejde i støvfyldte omgivelser. Desuden tages et røntgenbillede

af lungerne.

Behandling af kronisk bronkitis


Behandlingen af kronisk bronkitis retter sig hovedsageligt mod symptomerne. Når der først er dannet arvæv, kan skaden ikke genoprettes. Hvis folk stadig ryger, kan der tilbydes hjælp til afvænning.
Infektioner i de øvre luftveje (som forkølelse

og influenza med flere) kan forværre sygdommen yderligere. Derfor er det vigtigt at forsøge at undgå personer, der nyser og hoster, i det omfang det er muligt. Får man en infektion i de øvre luftveje, skal den behandles med det samme, så risikoen for spredning til bronkier minimeres.

Behandlingen af symptomer kan ske på flere måder. Dels kan der gives medicin, der udvider bronkierne (afslapper muskulaturen i bronkierne), og derved tillader mere luft at nå ned i lungerne. Desuden gives antibiotisk behandling i forbindelse med bakterielle infektioner. Nogle gange gives også antibiotisk behandling i tilfælde af virusinfektioner, selvom dette ikke umiddelbart hjælper. Dette hænger sammen med, at under en virusinfektion er immunforsvaret svækket, og risikoen for udvikling af infektion med bakterier er større end ellers. Undertiden gives også forebyggende antibiotisk behandling, hvis det skønnes, at der af en eller anden grund er stor risiko for udvikling af infektion med bakterier.

Det er vigtigt at forsøge at opretholde en god åndedrætsfunktion. Dette kan gøres dels ved at lave forskellige åndedrætsøvelser (lungefysioterapi), dels ved at dyrke motion i det omfang det er muligt.

Ved fremskreden sygdom, og deraf følgende permanent iltmangel, tilbydes iltbehandling, og mange med kronisk bronkitis har ilt i hjemmet. Dette tilbydes dog kun til folk, der er stoppet med at ryge, da det kan være farligt at ryge i nærheden af en iltbeholder.

Man må aldrig indtage hostestillende medicin, da dette medfører, at slimen bliver sejere, hvilket kan forværre sygdommen yderligere.

Forløb og komplikationer


Som nævnt begynder sygdommen ofte med flere anfald af kortere varighed. Efterhånden bliver symptomerne mere permanente. Ofte vil der dannes arvæv og de små luftveje forsnævres (obstrueres) permanent. I sådanne tilfælde har personen udviklet såkaldt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) , også kaldet rygerlunger. Dette er alvorligt og bevirker, at gradvist mindre luft efterhånden når lungerne. Personer med KOL udvikler derfor med tiden svær åndenød og blåfarvning af hud og læber (cyanose) pga. en udtalt iltmangel, som til sidst kan være dødelig.

Kronisk bronkitis kompliceres ofte af gentagne bakterielle infektioner i bronkierne ( akut bronkitis ). Under disse sker der en akut forværring af den obstruktive lungesygdom. Der er også stor risiko for at disse infektioner spreder sig til lungevævet og giver lungebetændelse . Lungebetændelse kan medføre ødelæggelse af lungevæv og dermed dannelse af arvæv. Dette bevirker, at gennemstrømningen af blod i lungerne kompromitteres og på længere sigt, at blodtrykket i lungekredsløbet stiger , hvilket videre kan medføre højresidig hjertesvigt . Ødelæggelsen af lungevæv kan også medføre lungeemfysem . Desuden er kronisk bronkitis associeret til øget forekomst af lungekræft . Dette er formodentlig et udtryk for mange års rygning, snarere end en egentlig sammenhæng mellem kronisk bronkitis og lungekræft.

Især ved meget nedsat lungefunktion (og KOL) er kronisk bronkitis således forbundet med en øget dødelighed. Udviklingen kan dog bremses ved rygestop . Hvis man stopper med at ryge, og sygdommen ikke er alt for fremskreden, kan man således leve mange år med kronisk bronkitis og have god livskvalitet uden mange begrænsninger.

Se relaterede artikler:



Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Lungeemfysem

Rygning og rygestop

Forebyggelse af KOL

Forebyg KOL med rygestop

Forebyg KOL med motion og vægttab




Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 12.03.07