Definition og årsager
Kronisk pancreatitis er en vedvarende betændelsestilstand, opstået i bugspytkirtlen , med varierende grader af vævsbeskadigelse til følge. Kirtlens væv ødelægges, og dens produktion af fordøjelsesenzymer til nedbrydning af maden i tarmen, og vigtige hormoner som insulin, mindskes gradvist. Tilstanden kan udvikles langsomt over flere år, før den giver symptomer, men kan også opstå efter et eller flere tilfælde af akut bugspytkirtelbetændelse .
Sygdommen er relativt sjælden. Den ses næsten aldrig hos børn, (undtagen børn, der lider af cystisk fibrose ) men debuterer hyppigst i 40-45-års-alderen. Forekomsten er mere end dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvinder.
Den altovervejende årsag til kronisk pankreatitis er betydeligt alkoholforbrug gennem nogle år. Derudover mener man, at sygdommen kan ses som en forlængelse af sygdomsmekanismen bag akut bugspytkirtelbetændelse, og derfor har flere årsager tilfælles med denne. Det gælder f.eks. galdesten forhøjet fedtindhold (triglycerider) i blodet, forhøjet kalkindhold (calcium) i blodet, og visse arvelige tilstande. Dog er nogle af disse kun formodede årsager og dækker formentlig kun få procent af tilfældene.
Tidligere var galdesten en hyppigere årsag, men i dag forårsager galdesten kun sjældent kronisk sygdom i bugspytkirtlen (formentlig pga. mere aggressiv behandling af galdesten). I 25-30% af tilfældene findes årsagen til en kronisk pancreatitis ikke.
Symptomer på kronisk bugspytkirtelbetændelse
Tilstanden kan i den tidlige fase have få eller ingen symptomer. Med tiden forværres tilstanden og symptomerne. Hyppigst ses:
- Mavesmerter. Det første og det overvejende symptom. Disse er ofte voldsomme og som regel især til stede efter måltider (enkelte oplever konstante smerter). De er oftest lokaliseret opadtil i maven eller under venstre ribbenskant, men kan i øvrigt brede sig til hele maven. Ofte mærkes udstråling til ryggen. Enkelte får aldrig smerter.
- Vægttab.
- Diaré og/eller fedtholdig afføring (steatoré). Nedsat produktion af enzymer fra pancreas gør, at fedtet i kosten ikke optages tilstrækkeligt i tarmen og udskilles med afføringen, der bliver fedtet og flydende.
Diagnose
Diagnosen kan være vanskelig at stille. Der findes forskellige blodprøver, som kan understøtte mistanken om pancreatitis, og i nogle tilfælde kan man med sikkerhed stille diagnosen efter en røntgen - eller ultralydsundersøgelse , der viser forkalkninger i kirtlen. Før brugte man hyppigt en kikkertundersøgelse (ERCP) til diagnostisk vurdering, men på grund af ubehag og komplikationer er man efterhånden gået over til en særlig MR-scanning kaldet MRCP.
Disse metoder er dog ikke altid nok. Man kan desuden foretage en undersøgelse af bugspytkirtlens produktion af fordøjelsesenzymer og hormoner (test for sukkersyge pga. insulinmangel). Disse kan vise nedsat funktion af kirtlen, hvilket giver mistanke om kronisk pancreatitis, især hvis der har været et stort alkoholforbrug og er symptomer som mavesmerter.
Behandling af kronisk bugspytkirtelbetændelse
Behandlingen går på tre ting. Behandling af årsager, behandling af komplikationer (se nedenfor) og behandling af symptomer. Behandlingen kan ikke rette op på de skader, som allerede måtte være sket, men i nogle tilfælde lægge en dæmper på betændelsesreaktionen og dermed bremse eller standse yderligere vævsbeskadigelse og komplikations-udvikling.
Årsagsbehandling
Hvis årsagen er alkohol, kan total afholdenhed formentlig standse sygdommens udvikling og ofte mindske smerterne betydeligt. Forhøjet calcium eller fedtstoffer i blodet kan også behandles med god effekt. Hvis årsagen er galdesten, kan disse bortopereres og galdeblæren fjernes, effekten af dette på sygdommens udvikling er dog ikke afklaret.
Komplikationsbehandling
Eventuelle komplikationer (beskrives nedenfor) behandles så vidt muligt. Cyster punkteres og udtømmes med en nål, og tilstoppende forkalkninger i kirtlens gangsystem bortopereres. Enzymmanglen behandles med en diæt og evt. enzymtilskud i tabletform. Nedsat insulinproduktion behandles som sukkersyge i øvrigt, dog er det sjældent nødvendigt at give insulin, og der behandles i stedet med diæt og medicin som ved type 2 diabetes .
Symptombehandling
Symptomernes behandling går især på smertedækning. Ofte er det nødvendigt at bruge morfin eller lignende stærke præparater. Man har forsøgt at smertelindre gennem forskellige kirurgiske indgreb og f.eks. fjerne dele af den beskadigede kirtel. Effekten er varierende.
Forløb og komplikationer
Forløbet af kronisk bugspytkirtelbetændelse er meget varierende. Der ses alt fra milde forløb, næsten uden symptomer og med kun let påvirkning af kirtlens funktion, til meget smertefulde forløb, af flere års varighed, med mange komplikationer og evt. total funktionsdefekt af pancreas.
Sygdomsfølger og komplikationer til sygdommen er blandt andet:
- Funktionstab af bugspytkirtlen indtræder som nævnt gradvist og bevirker nedsat produktion af nødvendige fordøjelsesenzymer til tarmen. Dette kan føre til forstyrret næringsoptagelse ( malabsorption ). Bugspytkirtlen producerer desuden det vigtige hormon insulin, og nedsat produktion kan føre til sukkersyge .
- Forkalkninger i pancreas, som ses hyppigere jo længere sygdommen har varet. Disse kan blokere gangsystemet i kirtlen og give smerter.
- Cyster (væskefyldte blærer) kan opstå i bugspytkirtlen og forværre mavesmerterne.
- Mavesår kan opstå i tolvfingertarmen (ulcus duodeni), når pancreassaften ikke længere produceres i tilstrækkelige mængder til at neutralisere mavesyren.
- Blokering af galdevejene kan forekomme, da bugspytkirtlen og galdevejene fra leveren har fælles udløb til tarmen. Betændelsesreaktionen kan i sjældne tilfælde lukke af for galden og give gulsot .
- Øget risiko for kræftsygdom . Personer med kronisk pankreatitis har af ukendt årsag generelt forøget hyppighed af cancersygdomme.
Kronisk pancreatitis er en alvorlig sygdom og i mange tilfælde dødelig inden for en årrække. Dog lever mange længe med et mildt sygdomsbillede og normalt funktionsniveau i det daglige.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 30.11.06