Definition og årsager til kronisk nyresvigt
Kronisk nyresvigt betegner en vedvarende og ofte gradvist tiltagende forringelse af nyrernes funktion (modsat Akut nyreinsufficiens , som indtræder pludseligt).
Nyrerne har mange funktioner og er livsvigtige organer. Vigtigst sørger de for hele tiden at filtrere blodet og udskille affaldsstoffer, samt at regulere kroppens væske- og saltbalance ved at producere urin. Desuden producerer nyrerne hormoner, der bidrager til at regulere blodtrykket og dannelsen af røde blodceller.
Ved kronisk nyresvigt forringes disse funktioner. Affaldsstoffer, salt og væske ophobes i kroppen og blodtryk, og dannelsen af nyt blod forstyrres. Tilstanden kan ende med totalt nyresvigt , hvor dialyse eller nyretransplantation er nødvendig for at overleve.
Kronisk nyresvigt kan have mange årsager og kan være slutresultatet af en række forskellige nyresygdomme, f.eks. glomerulonefritis , kronisk nyrebækkenbetændelse og polycystiske nyrer . En hyppig årsag er nyrebeskadigelse som følge af længerevarende diabetes (diabetisk nefropati). Hos ganske få procent er årsagen til kronisk nyresvigt nedsat blodgennemstrømning gennem nyren og dermed iltmangel til nyrevævet. Dette kaldes iskæmisk nefropati og skyldes gradvis tilstopning af pulsåren til den ene eller begge nyrer pga. åreforkalkning .
Hos 20% er årsagen til det kroniske nyresvigt ukendt.
Symptomer på kronisk nyresvigt
Som nævnt tabes nyrefunktionen ofte gradvis og symptomerne begynder først at opstå, når over halvdelen af funktionen er gået tabt. Der kan være mange forskellige symptomer pga. nyrernes mange funktioner.
Typisk er det første tegn træthed pga. blodmangel, som opstår fordi nyrernes produktion af erytropoietin (EPO) nedsættes. EPO er et hormon, der stimulerer knoglemarven til at lave røde blodlegemer.
Når nyrefunktionen når ned på 10-15% tilkommer symptomer på ophobning af affaldsstoffer. Det drejer sig om madlede, kvalme og evt. opkastninger. Nogle får hudkløe og enkelte får ødelagt nogle af deres nerver, hvilket kan give føleforstyrrelser i fødderne. Desuden kan man få knoglesmerter og betændelse i hjertesækken med brystsmerter til følge. Mænd kan få impotens og dannelse af brystkirtelvæv, mens kvinders menstruationer kan ophøre. Til sidst kan man få væskeophobning i huden med hævelser, i lungerne med åndenød og i hjernen med hovedpine, evt. bevidsthedssløring og kramper som konsekvens.
80% har forhøjet blodtryk , enten som resultat af sygdommen, eller som en af de udløsende årsager.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man har en nyresygdom, er det vigtigt at være forsigtig mht. indtagelse af selv normalt ufarlige lægemidler. Meget medicin udskilles i nyrerne, og de kan tage skade og nyresygdommen forværres med nyresvigt til følge. Spørg derfor altid din læge, inden du tager ny medicin.
Diagnosen kronisk nyresvigt stilles ved en række blod- og urinundersøgelser. Man vil ofte foretage en scanning af nyrerne med ultralyd, CT eller MR. Denne vil som regel vise skrumpede nyrer.
Behandling og forløb af kronisk nyresvigt
Behandlingen består af kompliceret medicinsk behandling og er en specialistopgave, der skal varetages af en nyremedicinsk afdeling (nefrologisk afdeling). Kronisk nyresvigt kan desværre ikke helbredes, men man fokuserer på at forsinke sygdommen og dermed tabet af nyrefunktionen, bl.a. ved at benyttes bestemte blodtrykssænkende præparater.
Er årsagen åreforkalkning og iskæmisk nefropati, afhænger behandlingen af skadens omfang, når sygdommen opdages. I nogle tilfælde kan man, ved en karkirurgisk operation, genoprette blodforsyningen til nyren og standse nyreskadens udvikling.
Behandling af symptomerne foregår dels med medicin dels med kostomlægning til meget proteinfattig kost. Man tilfører hormoner, bl.a. EPO, for at holde bloddannelse og knoglestyrke ved lige.
Uanset behandling vil tilstanden som regel efterhånden nærme sig total nyresvigt , og dialysebehandling bliver nødvendig. Ved dialyse bliver blodet renset maskinelt i en slags kunstig nyre. Proceduren udføres jævnligt og forlænger den forventede levetid ved kronisk nyresvigt, men standser ikke sygdommen. Er man yngre eller midaldrende kan man blive skrevet op til en nyretransplantation , der kan forlænge levetiden til næsten det normale.
Streng overholdelse af diæt og regelmæssig lægekontrol og medicinregulering kan udskyde nødvendigheden for dialyse,og mange med kronisk nyresvigt lever et normalt liv i mange år.