Kroppens egen 'sukkerfabrik' Artikel

Putter man god mad i maven, producerer kroppen selv de sukkermængder, den har brug for. En sukkernarkoman benytter sig generelt sjældent af kroppens egen 'sukkerfabrik'.


De kortsigtede løsninger

Når blodsukkeret falder, og symptomer som træthed, apati og koncentrationsproblemer banker på, får sukkernarkomanen trang til at pumpe store mængder sukker direkte ind blodbanerne. Midler er der nok af: Cola, sodavand, slik, sukker, spiritus og kager i lange baner. Løsningen er kortsigtet, for efter kort tid styrtdykker blodsukkeret, symptomerne vender tilbage, og proceduren må gentages.

Sukker er som benzin på et bål

Om Frede Bräuner

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole.

Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave..
At indtage store sukkermængder svarer til at fyre op i en kakkelovn med benzin. Ilden vil flamme kraftigt op og gå hurtigt ud igen. For at holde varmen skal man hele tiden hælde på. En person med lavt blodsukker har det på samme måde. Han skal hele tiden hælde sukker på for at holde blodsukkeret og dampen oppe.

Vælg mad som holder kroppens blodsukker stabilt

Det er naturligvis langt bedre at fyre op i kakkelovnen med noget godt brænde og dermed holde en rolig og konstant varme i en lang periode. Man slipper derved for at ‘hælde på’ hele tiden. Kroppen fungerer på tilsvarende måde. En portion havregryn kan, som godt brænde, holde hele formiddagen.

Vi oplever derfor sukkernarkomaner som 'små kakkelovne', hele tiden tiggende om at få 'hældt på'. "Må jeg få noget saftevand, giv mig en sodavand, jeg vil have noget slik." Især sodavandsflaskerne med skruelåg ser man blive brugt som en form for sukkerdrop for kroppen.

Organismen kan tilsyneladende ikke klare at få sukker hurtigt og direkte ind i blodbanerne. Det er der ikke noget underligt i, for går vi blot 200 år tilbage i historien, fandtes der stort set ikke raffineret sukker, som vi kender det i dag.

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen " Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.
Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.