Kryptorkisme (Retentio testis, Non-descensus testis) Artikel

Kryptorkisme er en tilstand, hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Kryptorkisme giver ingen symptomer, udover at testiklerne ikke kan mærkes i pungen. Kryptorkisme behandles primært med operation. Drengebørn over 4 år behandles ofte med hormonbehandling.

Definition og årsager


Kryptorkisme er en tilstand, hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Udviklingsmæssigt anlægges testiklerne i bughulen, hvorefter de vandrer ned og frem gennem bugvæggen ved lysken til deres endelige placering i pungen. Kryptorkisme ses hos 2-4% af alle drengebørn, men hos mange kommer testiklerne på plads indenfor 1. leveår. Hvis de ikke kommer på plads inden for det første år, er chancerne for at det sker af sig selv små.

Kryptorkisme kan være isoleret eller ledsaget af anden sygdom. Specielt drejer det sig om:

  • Hypospadi: En misdannelse af urinrøret og evt. penis og pungen, hvor urinrøret ikke som normalt udmunder på spidsen af penishovedet, men derimod på undersiden af penishovedet, penis eller på pungen.

  • Misdannelse af pungen.

  • Spina bifida (rygmarvsbrok).

  • Hypogonadotrop hypogonadisme: En tilstand, hvor testiklernes udvikling er ændret, fordi der er mangelfuld hormonpåvirkning af testiklerne fra strukturer i hjernen.

Symptomer på kryptorkisme

Kryptorkisme giver ingen symptomer, udover at testiklerne ikke kan mærkes i pungen.

Forholdsregler og diagnose


Hvis man finder ud af, at en eller begge af ens barns testikler ikke befinder sig i pungen, bør man søge læge med henblik på behandling. Lægen stiller diagnosen ved at undersøge pungen. Det er også vigtigt at undersøge højt i lysken, fordi barnet kan have en tilstand, der hedder retraktile testes, hvor testiklerne egentlig er på plads, men kan trække sig op i lysken.

Mange børn med kryptorkisme bliver opdaget ved rutinemæssig lægeundersøgelse umiddelbart efter fødslen. Hvis lægen finder kryptorkisme, skal barnet undersøges igen i 5-6 måneders alderen og 12 måneder efter fødselen for at se, om testiklerne er kommet på plads af sig selv. Hvis der fortsat er kryptorkisme, vil man henvise til en kirurgisk specialafdeling. Her vil man ved hjælp af en kikkertoperation forsøge at finde ud af, hvor i lysken testiklerne befinder sig. Ofte vil man flytte testiklen/testiklerne på plads i pungen med det samme.

Behandling af kryptorkisme

Inden 4 års alderen er operation den foretrukne behandling. Hvis det er begge testikler, der ikke findes i pungen, vil man operere, når drengen er 1½ år. Hvis det kun er den ene testikel, vil man operere inden 4 års alderen. Operationen bør foregå på en specialafdeling med erfaring indenfor området.

Hvis barnet er over 4 år vil man foretrække hormonbehandling med hCG (humant chorion gonadotropin, graviditetshormon) eller gonadotropin releasing hormone. Denne behandling har ingen kendte langtidsbivirkninger og vil få testiklerne på plads hos 25%. En anden fordel ved hormonbehandlingen er, at den efterfølgende kirurgiske behandling, hvis testiklerne ikke kommer på plads, bliver nemmere. Hormonbehandlingen forudsætter dog, at der ikke er nogen hindring, som f.eks. lyskebrok , på deres vej fra bughulen ned gennem lyskekanalen til pungen.

Forløb og komplikationer


Kirurgisk behandling er ikke uden risici. Der er ca. 5% risiko for beskadigelse af testiklen (testisatrofi). Der er derimod også risici ved at lade testiklen blive, hvor den er. Næsten alle mænd med vedvarende kryptorkisme har nedsat eller helt ophævet fertilitet . Dette gælder kun 60% af opererede for begge testikler og 10% af opererede for én testikel.

Mænd, der har haft kryptorkisme, har en 4 gange større risiko for testikelkræft uanset, om de er blevet opereret eller ej. Derfor vælger man at undersøge testiklerne med en vævsprøve hos drenge, der bliver opereret efter 12 års alderen.