Kunstige sødestoffer giver ikke kræft Artikel

Det kunstige sødemiddel Aspartam er blevet beskyldt for at være både kræftfremkaldende og generelt sundhedsskadeligt. Nye undersøgelser frikender nu produktet. Aspartam findes i sær i light sodavand.

I mere end 20 år har vi diskuteret om det kunstige sødemiddel Aspartam er kræftfremkaldende. Samtidig har det fået skyld for at være medvirkende til for tidligt fødte børn og meget andet. Langt om længe er der noget der tyder på, at Aspartam endelig bliver helt frikendt for alle disse ikke 100 % underbyggede påstande.

Aspartam ikke skadeligt i tilladte mængder

Det ventes, at produktet til sommer bliver helt frikendt. Det er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som har bedt en gruppe forskere om at revurdere sødestoffet. Undersøgelsen er stadig i gang, men alt tyder på, at Aspartam ikke er usundt i de tilladte mængder.

Aspartam findes især i light sodavand og er kendt som det sødestof, der giver den mest ægte sødme set i forhold til sukker. Aspartam findes også under navnet Nutra Sweet og søder ca. 200 gange så meget som sukker.

Godt nyt til dem der passer på kalorierne

Dette er rigtig gode nyheder til den store procentdel af os, som har et par kilo for meget på sidebenene og gerne vil nyde en sodavand i ny og næ. En light sodavand helt uden kalorier og som ikke længere er specielt usund kan give stor tilfredsstillelse i en hverdag, hvor kalorietælling og påpasselighed ellers er en del af dagsordenen.

Læs også:
Light produkter - er det et sundere valg?

Man kan derfor uden problemer nyde en halv liter sodavand hver dag. For at nærme sig grænseværdierne for, hvad der begynder at blive usundt, skal der flere hele liter light sodavand til dagligt. Det ved de fleste godt, ikke er sundt.

Du finder også Aspartam i fx sukkerfri marmelade, sukkerfri slik, light saft, enkelte morgenmadsprodukter og light yoghurt.
Så nyd din sunde livsstil med næsten kaloriefrie produkter med god samvittighed.