Kommer et led ud af sin normale position i hvile, kaldes det et ledskred (luksation). Ledkapslen vil blive beskadiget og skader på knogler, nerver, blodkar og ledbrusk kan forekomme. En læge bør tilse leddet og sætte det på plads. Typiske symptomer ved leddet er synlig fejlstilling, hævelse og rødmen, nedsat funktion og stærke smerter. Træning af omkringliggende muskulatur er vigtig som behandling, men også som forebyggelse af ny luksation.
Definition og årsag
Hvis disse grænser overskrides, kan der opstå små ledskred/ små forskydninger mellem knogleenderne i leddet (subluksationer) eller decideret ledskred (luksation), hvor f.eks. skulderen er "gået ud af led". Visse led, der ikke indeholder ledhule og ledkapsel (uægte led), kan også skride f.eks. ledene mellem ryghvivlerne.
Luksation ses overvejende i forbindelse med en ulykke, hvor ledfladerne tvinges unaturligt fra hinanden. Dette medfører forstrækninger og brist af ledbånd, hvormed den udsatte knogleende går af led. En luksation vil medføre en fejlstilling og ophævet funktion i ledet. Herudover kan der ses skader på omkringliggende ledkapsel, ledbrusk, muskler, blodkar og/eller nerver. Der kan ligeledes opstå knoglebrud (fraktur).
Ved medfødt hofteluksation er der en øget risiko for senere luksationer i hofteledet. Genetisk disponering for slappe ledkapsler (hypermobilitet) og dårligt bindevæv kan give øget forekomst af luksationer. Leddegigt kan også give risiko for ledskred.
Ved en luksation ødelægges ledkapslen. Den kan hele op med arvæv, der dog ikke er så stærkt som det oprindelige væv. Der er ligeledes risiko for, at kapslen bliver slappere end før. Dette giver en øget risiko for endnu en luksation i samme led.
I svære tilfælde kan der opstå en såkaldt "habituel luksation", hvor der skal meget lidt til før leddet lukserer. Det sker oftest i skulder og kæbeled.
Symptomer på ledskred
En luksation ledsages af følgende typiske symptomer:
- Synlig fejlstilling
- Hævelse og rødme
- Nedsat funktion af ledet
- Stærke smerter der opstår ved brud på ledkapslen
og/eller på grund af anden vævsødelæggelse og fejlstilling i ledet
Ved samtidig læsion af en nerve kan der være nedsat følesans og/eller muskelkraft i området.
Ledbruskskader kan give såkaldte mus i ledet, og ledet kan i så fald låse sig fast (aflåsning).
Ved læsion af et blodkar ses indre blødning.
Knoglebrud (frakturer) og muskelskader kan give symptomer som smerter og funktionsnedsættelse.
Ledbruskskader kan give såkaldte mus i ledet, og ledet kan i så fald låse sig fast (aflåsning).
Ved læsion af et blodkar ses indre blødning.
Knoglebrud (frakturer) og muskelskader kan give symptomer som smerter og funktionsnedsættelse.
Forholdsregler og diagnose
Har man tendens til ledskred i et eller flere led, er det uhyre vigtigt med grundig muskeltræning af de omkringliggende muskler. Man bør ligeledes undgå situationer, der kan bringe ledet i en yderposition og fremkalde et ledskred. Man kan være nødt til at undgå visse sportsgrene for at undgå gentagen luksation, hvorimod andre sportsgrene som f.eks. svømning og cykling kan være godt for muskeltræningen.
Ved led, hvor det er muligt (f.eks. fingerled), kan det være hensigtsmæssigt at bruge støttende bind eller tape i tilfælde af idrætsudøvelse.
Kommer man ud for et ledskred, skal ledet sættes på plads (reponeres). Det er vigtigt, at man ikke selv forsøger reponering, da der kan opstå yderligere skade på knogle eller andet væv især ved samtidig fraktur. Man bør derfor straks søge læge eller skadestue. Det er vigtigt ikke at spise eller drikke noget, da reponering evt. skal foretages i fuld bedøvelse, hvor det er vigtigt, at maven er tom.
Diagnosen stilles som oftest simpelt af læge pga. de stærke smerter, den nedsatte ledfunktion og synlig fejlstilling. Som oftest vil læge tage et røntgenbillede af ledet for at danne sig et overblik over ledskredet og for at udelukke evt. knoglefrakturer.
Ved led, hvor det er muligt (f.eks. fingerled), kan det være hensigtsmæssigt at bruge støttende bind eller tape i tilfælde af idrætsudøvelse.
Kommer man ud for et ledskred, skal ledet sættes på plads (reponeres). Det er vigtigt, at man ikke selv forsøger reponering, da der kan opstå yderligere skade på knogle eller andet væv især ved samtidig fraktur. Man bør derfor straks søge læge eller skadestue. Det er vigtigt ikke at spise eller drikke noget, da reponering evt. skal foretages i fuld bedøvelse, hvor det er vigtigt, at maven er tom.
Diagnosen stilles som oftest simpelt af læge pga. de stærke smerter, den nedsatte ledfunktion og synlig fejlstilling. Som oftest vil læge tage et røntgenbillede af ledet for at danne sig et overblik over ledskredet og for at udelukke evt. knoglefrakturer.
Behandling af ledskred
Behandlingen skal foretages af en læge. Patienter med hyppige luksationer er ofte selv i stand til at sætte leddet på plads. Men selv i disse tilfælde bør man opsøge skadestue mhp. at få taget et røntgenbillede, der kan vise, om der er opstået andre skader i forbindelse med luksationen.
Afhængigt af, hvilke led der er lukseret, vil lægen vælge en passende bedøvelse. For store led som hofte- og skulderled kan det være nødvendigt at lægge patienten i fuld narkose for at få de store muskler omkring ledet til at slappe af. Fingerledsluksationer kan behandles i en lille lokalbedøvelse, hvor den enkelte finger bedøves.
Efter reponering fikseres ledet med skinne, gips eller slynge. Fikseringen skal ikke være langvarig (maks. tre uger), da dette kan give indskrænkninger i ledets bevægelighed.
Herefter opstartes genoptræning evt. i samråd med en fysioterapeut. Korrekt genoptræning er meget vigtig som forebyggelse for gentagne ledskred.
Visse luksationer kan være så alvorlige, at det kræver operation for at bringe ledfladerne på plads igen. Har man tendens til gentagne ledskred, kan en operation, hvor ledbånd og ledkapsel opstrammes, være en mulighed.
Læsioner på nerve, kar og/eller knogle kræver ofte hurtig operation.
Afhængigt af, hvilke led der er lukseret, vil lægen vælge en passende bedøvelse. For store led som hofte- og skulderled kan det være nødvendigt at lægge patienten i fuld narkose for at få de store muskler omkring ledet til at slappe af. Fingerledsluksationer kan behandles i en lille lokalbedøvelse, hvor den enkelte finger bedøves.
Efter reponering fikseres ledet med skinne, gips eller slynge. Fikseringen skal ikke være langvarig (maks. tre uger), da dette kan give indskrænkninger i ledets bevægelighed.
Herefter opstartes genoptræning evt. i samråd med en fysioterapeut. Korrekt genoptræning er meget vigtig som forebyggelse for gentagne ledskred.
Visse luksationer kan være så alvorlige, at det kræver operation for at bringe ledfladerne på plads igen. Har man tendens til gentagne ledskred, kan en operation, hvor ledbånd og ledkapsel opstrammes, være en mulighed.
Læsioner på nerve, kar og/eller knogle kræver ofte hurtig operation.
Komplikationer og forløb
Ved en luksation kan man frygte, at det udvikler sig til en habituel tilstand, hvor ledet lukserer ved selv en meget lille belastning. Dette kan være invaliderende, og hver episode er meget smertefuld.
Ved ledskred i ryghvirvlerne kan rygmarven blive skadet, hvilket kan føre til lammelser (se skader på rygmarven ).
Skader på nerver til arm eller ben ses ved hhv. skulder- og hofteluksation.
Slutstadiet efter en luksation er ofte slidgigt (artrose), hvilket tager mange år, før det udvikles.
Ved et ukompliceret ledskred og korrekt genoptræning er det ofte muligt at få fuld funktion og bevægelighed tilbage i ledet.
Ved ledskred i ryghvirvlerne kan rygmarven blive skadet, hvilket kan føre til lammelser (se skader på rygmarven ).
Skader på nerver til arm eller ben ses ved hhv. skulder- og hofteluksation.
Slutstadiet efter en luksation er ofte slidgigt (artrose), hvilket tager mange år, før det udvikles.
Ved et ukompliceret ledskred og korrekt genoptræning er det ofte muligt at få fuld funktion og bevægelighed tilbage i ledet.