Hvad er en lumbalpunktur?
Rygmarven er en samling af nervefibre, der løber fra hjernen ned igennem rygsøjlen. Der er tale om de nerver, der bl.a. skal ud til arme og ben. Rygmarven ligger godt beskyttet af rygsøjlen, men for yderligere at beskytte de vigtige nervefibre ligger rygmarven omgivet af væske, kaldet rygmarvsvæsken eller cerebrospinalvæsken. Det er denne væske, og ikke selve rygmarven, der tages en prøve af ved en lumbalpunktur, hvorfor det ofte anvendte udtryk "rygmarvsprøve" er forkert og ikke bør benyttes. Man må i øvrigt ikke forveksle rygmarven med knoglemarven .
Hvad kan man se ved en lumbalpunktur?
Rygmarvsvæsken er i forbindelse med hjernevæsken, som ligger i kraniet og beskytter hjernen mod slag og stød og lignende. I hjernevæsken findes en masse proteiner, sukker, antistoffer (infektions-bekæmpende stoffer) og celler fra immunforsvaret. Mængden af disse stoffer kan ændre sig ved forskellige sygdomme. Ved forskellige kræftformer kan der findes kræftceller i væsken, ved visse infektioner (f.eks. meningitis) kan der findes bakterier eller virus i væsken og ved blødninger i hjernen (subarachnoidalblødninger) , kan der findes blod i væsken. Ved nogle hjernesygdomme kan man også give medicin ind i væsken. Undersøgelsen benyttes altså til mange forskellige ting.
Hvordan foregår en lumbalpunktur?
Man ligger enten på siden eller sidder op på en briks eller en sengekant. Det vigtigste er, at man kan krumme ryggen rigtig meget. Bagerst på ryghvirvlerne sidder nemlig nogle fremspring (dem man kan se under huden ned langs ryggen) og her skal nålen igennem. Nogen gange lægger man lokalbedøvelse, men det er ikke nødvendigt, da nålen til lumbalpunktur ikke er tykkere end en bedøvelsesnål. Herefter venter man lige så stille på, at rygmarvsvæsken drypper ud i nogle glas. Når undersøgelsen er færdig skal man ligge lidt og hvile sig.
Gør en lumbalpunktur ondt?
En lumbalpunktur gør sjældent mere ondt end en almindelig blodprøve. Nogen gange får man dog hovedpine efter undersøgelsen. Det skyldes, at der stadig siver lidt væske ud af det hul som nålen har lavet. Som regel vil hullet lukke sig af sig selv. Hvis hovedpinen fortsætter kan lægen lægge lidt blod ind omkring hullet, så det lukker til igen.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 31.07.06