Opbygning af lungerne og luftvejene
Lungerne er bløde, svampeagtige organer, der ligger beskyttet inde bag brystkassens skelet der består af rygsøjlen, ribbenene og brystbenet. Der er to lunger, som sammen udfylder næsten hele brysthulen. Imellem lungerne ligger bl.a. hjertet og de store blodårer, der går til og fra hjertet.
Lungehinderne:
Lungerne er omsluttet af lungehinderne, der normalt klistrer sig ind til indersiden af brystkassen. Imellem lungehinderne og brystkassen findes der en lille mængde væske, som gør, at lungerne kan bevæge sig modstandsfrit i forhold til brystvæggen, når man trækker vejret. Ved nogle sygdomme som f.eks. lungekræft, lungehindebetændelse , lungebetændelse eller hjertesvigt kan mængden af væske øges til flere liter, hvilket gør det svært at trække vejret.
Lungerne er selv meget elastiske, så imellem lungerne og lungehinderne er der en meget tynd væskefilm og en smule undertryk, der trækker lungerne ud til lungehinden. Når brystkassen udvides, trækkes lungehinderne med ud og pga. undertrykket suges lungerne med ud. Hvis der går hul på en lungehinde, mistes undertrykket mellem lungehinden og lungen, og lungen klapper sammen pga. sin egen elasticitet. Hos unge, høje, tynde mænd kan det ske spontant, men eller kan det skyldes fx. brækkede ribben. Symptomerne kan være milde, men åndenød og forpustethed og angst er hyppigt. En sammenklappet lunge kan i værste fald udvikles akut, og medføre døden.
Luftvejene:
Luften indåndes gennem svælget og ledes ned til lungerne gennem luftvejene, der begynder med luftrøret, som det største rør. Luftvejene ender i lungerne som et fint forgrenet rørsystem, der leder den indåndede luft ud i alle dele af lungerne.
Luftrøret deler sig i to store hovedbronkier, som så deler sig i et antal mindre rør, bronkierne. I bronkievæggene findes bruskringe, der sørger for, at bronkierne hele tiden er åbne. Når bronkierne bliver så små, at de ikke længere har en bruskring, kalder man dem bronkioler. I både bronkier og bronkioler er der en ring af muskulatur, der kan justere diameteren af røret. Det er øget aktivitet i denne muskulatur, som giver symptomer, hvis man har astma. Krampagtige sammentrækninger gør her diameteren af røret mindre, så der ikke kan passere så meget luft.
Lungeblærerne:
Bronkiolerne fortsætter med at dele sig i mindre og mindre grene, indtil de til sidst ender i nogle mikroskopiske luftblærer. Disse blærer kaldes alveoler. Henover alveolen ligger der et net af små tyndvæggede blodårer, som bringer blodet i meget tæt kontakt med den luft, der er i lungerne. Således kan udvekslingen af ilt og kuldioxid (CO2) mellem blod og luft finde sted. Væggen i alveolerne er meget tynd for at lette udvekslingen af gasser, men det betyder også, at de let kan klappe sammen. For at de kan holde sig åbne, produceres der et stof, som kaldes surfaktant. Surfaktant øger overfladespændingen af alveolen, så denne kan modstå trykændringer.
Lungernes funktion
Lungernes funktion er at forsyne blodet (og dermed hele kroppen) med ilt samt at udskille kuldioxid og andre affaldsstoffer. Dette sker ved ind- og udånding. Den meget tætte kontakt mellem lungehinderne og indersiden af brystkassen bevirker, at lungerne følger brystkassens bevægelser. Når brystkassen udvides vha. vejrtrækningsmuskulaturen, (primært når mellemgulvet trækkes sammen, og ned mod bughulen) hvorved brysthulen volumen forstørre udvides lungerne ligeledes, og der strømmer luft ned i lungerne. Det er det, der sker ved en normal indånding. Når brystkassen synker sammen igen, bliver lungerne mindre igen, og luften presses ud. Under indåndingen optages ilt fra luften i blodet, som så føres rundt i hele kroppen. Ved udånding luftes kuldioxid og andre affaldsstoffer ud med den luft, der udåndes.
Udover at forsyne kroppen med ilt, er lungerne også med til at regulere syre-base-balancen i kroppen. Hvis der er for meget syre, trækkes vejret hurtigere og dybere (hyperventilation) for at få mere kuldioxid ud af kroppen. Kuldioxid virker nemlig som en slags syre i blodet. Hvis der er for meget base, trækkes vejret langsommere og mere overfladisk for at holde på syren. Syre-base-forstyrrelser ses ved mange forskellige sygdomme som f.eks. nyresvigt og sukkersyge, men faktisk er det meget hyppigt en sygdom i lungerne, der skaber ubalancen. Hvis lungerne ikke kan lufte den normale kuldioxidmængde ud, opstår der forstyrrelser i syre-base-balancen. Dette ses f.eks. ved forværring af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Rygerlunger).
Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Marietta Nygaard og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 7/11 - 2007. Opdateret af B.Sc. Med. Thomas Piper Baastrup den 5/10 - 2015. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.