Lussingesyge (Erythema infectiosum) Artikel

Læs om lussingesyge. Hvad er Erythema infectiosum. Læs om den den femte sygdom i barndommen. Lussingesyge er en infektionssygdom. Få informantion om lussingesyge og behandling.


Definition og årsager


Lussingesyge (Erythema infectiosum eller Den 5. børnesygdom) er en almindelig infektionssygdom, forårsaget af et virus, ved navn parvovirus B19.

Sygdommen smitter via dråbesmitte (små partikler i luften) fra andre smittede personer, og medfører feber, muskelsmerter og et karakteristisk udslæt på kroppen og kinderne.

Sygdommen ses i mindre epidemier hvert 3. til 4. år og rammer oftest børn i skolealderen eller i daginstitutioner, hvilket er årsagen til navnet: Den femte børnesygdom.

Sygdommen har som regel et mildt forløb.

Symptomer på lussingesyge


Efter smitte med parvovirus B19, går der som regel 1-2 uger inden sygdommen viser sig. Det er dog vigtigt at bemærke, at de fleste mennesker ikke har særlig mange symptomer fra sygdommen. De almindeligste er symptomer som kan opstå er:
  • Almen sygdomsfornemmelse.

  • Feber.

  • Muskelsmerter.

  • Rødt udslæt på kinderne (deraf navnet lussingesyge), arme, ben og krop. Udslættet flyder som regel sammen på kinderne, som bliver helt røde.

  • Hos nogle optræder ledbetændelse.

Sygdomsfølelsen og udslættet forsvinder efter ca. en uge.

Forholdsregler og diagnose


Får man lussingesyge er det oftest en sygdom som skal forløbe af sig selv.

Er man i tvivl om, hvad man fejler, og har nogle af ovenstående symptomer, skal man gå til lægen. Lægen kan stille diagnosen på det karakteristiske billede af udslættet, samt måle antistoffer i blodet ved hjælp af en blodprøve.

Gravide bør gå til lægen, hvis de tror de har sygdommen, da man ikke altid kan udelukke, at der er tale om røde hunde , som kan være farligt under en graviditet.

Behandling af lussingesyge


Normalt behandles sygdommen ikke og kun i svære tilfælde, og hvis der er følgesygdomme, bør man behandle med medicin (immunglobulin).

Forløb og komplikationer


Sygdommen forløber mildt og går over af sig selv i langt de fleste tilfælde.

I sjældne tilfælde, især hos folk med nedsat immunforsvar, kan der opstå en knoglemarvs krise, hvilket betyder at knoglemarven stopper med at producere blodets celler . Der kan desuden opstå blodmangel .

Gravide overfører ikke sjældent lussingesyge til fostret, hvis de smittes i graviditeten. Dette kan i sjældne tilfælde medføre fosterdød. Sygdommen kan i sjældne tilfælde også medføre blodmangel, væskeophobning og død lige efter fødslen.