Definition
Lyd består af lydbølger. Lydbølger opstår som vibrationer i f.eks. luft eller vand. Disse vibrationer overføres i øret til trommehinden, der sætter gang i rækken af øreknogler, som igen sender en bølge gennem væsken i det indre øre. Denne bølge bøjer nogle små hårceller, som så sender et nervesignal til hjernen. Hjernen opfatter og fortolker dette nervesignal som en lyd (se også Ørets opbygning og funktion ).
En lyds styrke måles i decibel (dB). Den laveste lyd, et menneske kan høre, er omkring 1 dB og den højeste omkring 140 dB. Normal tale har en styrke på omkring 50-60 dB. Man taler også om en lydbølges frekvens, hvilket vil sige, hvor mange svingninger lydbølgen har pr. sekund. En høj frekvens vil sige, at der er mange svingninger, hvorimod lyd med lav frekvens har få svingninger. Mennesket kan høre lyde med frekvenser mellem 20 og 20.000 hertz. En lyd med samme styrke kan opfattes forskelligt, hvis den har forskellig frekvens. Høj frekvens giver en høj tone, og lav frekvens giver en lav tone. En tone er en lyd, der har samme frekvens i en vis tid. Hvis lyd har en meget uregelmæssig frekvens taler man om støj.
I daglig tale er støj et meget højt lydniveau, der føles ubehageligt eller består af ubehagelige lyde. Det er dog til en vis grad individuelt, hvad der opfattes som støj, f.eks. er folks musiksmag jo meget forskellig. Generelt for støj gælder det, at det kan påvirke en person negativt. Det kan f.eks. være stressende at arbejde i omgivelser med meget støj, man kan få hovedpine og føle sig mere træt. Meget høj eller langvarig støj kan i værste fald føre til støjskader , der kan påvirke hørelsen permanent.
En høj lyd eller støj kan medføre smerte i øret. Man taler om, at der er en smertegrænse for lyd. Normalt er denne ved lyd over 85 dB, og særligt hvis det er en højfrekvent lyd. Hvis man arbejder i støjende omgivelser med lydstyrker over 85 dB, foreskriver lovgivningen, at man anvender høreværn.