Overfølsomhed over for mad inddeles i:
- fødevare allergi og
- ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed
Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver anledning til reaktionerne.
Fødevareallergi
Ved fødevareallergi påvirker bestemte proteiner (allergener) i fødevarerne kroppens immunsystem.
Kroppen kan reagere ved at danne allergi-antistoffet IgE. Antistoffet retter sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk overfor. I sjældne tilfælde dannes ikke IgE, men allergien udløses på en anden måde.
Det er forskelligt hvor meget af allergenet der skal til for at fremkalde symptomer, men i nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer.
Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed
Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed sker der ikke nogen allergisk reaktion i kroppen. Reaktionen kan derfor ikke måles ved en allergitest.
Symptomerne her er som regel mildere og kommer senere end ved fødevareallergi og man skal ofte spise mere af fødevaren før der kommer symptomer. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er oftest en ikke-allergisk overfølsomhed.
Symptomer
Symptomerne kommer hver gang man får den fødevare man ikke kan tåle. Det kan dreje sig om svære vedvarende symptomer, og ofte er der flere forskellige symptomer samtidig.
I de fleste tilfælde af overfølsomhed over for mad viser symptomerne sig fra få minutter til 1-2 timer efter at man har spist det man ikke kan tåle, men der kan også gå længere tid.
Større børn og voksne får ofte kløe og evt. hævelse i mund og svælg som første reaktion, når de har spist noget de ikke kan tåle. Senere kan der komme symptomer fra øjne, næse, lunger, mave-tarm kanal og hud.
Allergi og forebyggelse
Allergi er arveligt, men ikke medfødt. Man arver ikke en bestemt allergi, men tilbøjeligheden til at udvikle allergi.
Mælkeallergi er den mest almindelige form for fødevareallergi hos børn. Herudover ses især allergi overfor æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr. Ca. 5-7 af alle børn får fødevareallergi, men mange vokser fra det. Fx kan 9 ud af 10 børn med mælkeallergi tåle mælk efter 3 års alderen, mens over halvdelen af børn med allergi overfor æg vokser fra allergien inden de fylder 5 år.
Blandt unge og voksne reagerer mange på nødder, frugter og grøntsager.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn ammes fuldt de første 6 måneder. Er det ikke muligt, og har dit barn særlig risiko for at udvikle allergi, kan du de første 4 måneder supplere eller erstatte amningen med en særlig ikke-allergifremkaldende modermælkserstatning. Amning kan forebygge især komælksallergi og formentlig også anden fødevareallergi.
Mælk
Omkring 2 af alle børn udvikler overfølsomhed over for mælk og er nødt til at undgå mælk, mejeriprodukter og mad som indeholder mælkeprotein.
Æg
Man kan være allergisk over for forskellige proteiner i æg. Nogle af proteinerne findes i blommen, men de vigtigste er i hviden. Man er nødt til helt at undgå æg og fødevarer med æg i, fordi man ikke kan være helt sikker på, at hvide og blomme er fuldstændig adskilt, og fordi allergifremkaldende stoffer i hviden ikke forsvinder, selvom ægget tilberedes.
Kød
Allergiske reaktioner over for kød er sjældne. Enkelte reagerer dog med mælkeallergi på okse- og kalvekød, og få med allergi over for æg, får symptomer af kyllinge- og hønsekød.
Fisk og skaldyr
De fleste mennesker med fiskeallergi har allergi over for næsten alle slags fisk. Fisk er varmestabile og ligesom i æg, ødelægges allergifremkaldende stoffer ikke ved tilberedning. Fiskeallergi varer ofte hele livet, allergi overfor skaldyr ses mest hos voksne.
Kornprodukter
Allergi over for korn er sjælden. Det er mest almindeligt kun at have allergi overfor en kornsort – oftest hvede, men man kan også være allergisk overfor rug, og kun i sjældne tilfælde over for havre, hirse, ris eller boghvede.
Jordnødder
Jordnødden er en bælgfrugt, hvorfor mennesker med jordnøddeallergi også får allergiske symptomer, når de spiser andre bælgfrugter som grønne ærter, bønner, linser, bønnespirer.
Nødder
Hvis der opstår symptomer når man spiser fx hasselnødder, har man oftest pollenallergi. Ved pollenallergi kan en række fødevarer krydsreagere med pollen. Dette betyder at symptomerne opstår, fordi kroppen ikke kan kende forskel på de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevaren.
Frugt, grøntsager og krydderier
Symptomer ved indtag af frugt eller grønt skyldes med stor sandsynlighed en krydsreaktion, som i forbindelse med nødder.
Tilsætningsstoffer
Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er vanskelig at undersøge, fordi der findes så mange forskellige og kun for få mennesker får denne form for allergi. Børn reagerer oftest med forværring af eksem eller nældefeber, men problemerne forsvinder næsten altid med alderen.
Diagnose og behandling
Det er nødvendigt med en diagnose ved mistanke om overfølsomhed over for mad, for at udelukke at symptomerne skyldes en anden sygdom.
Allergistoffet måles sædvanligvis ved en allergitest - enten en blodprøve eller en test på huden (priktest), som foretages hos lægen. Allergitesten er dog aldrig nok til at stille den endelige diagnose.
Endelig diagnose kan kræve flere prøver eller tests, men den er også vigtig at få, da man undgår eventuel fejlernæring eller blot unødigt besvær i hverdagen, hvis mistanken er forkert.
Der er ingen medicinsk behandling, kun at lade være med at spise den fødevare man ikke kan tåle, hvorfor det er vigtigt at bruge varedeklarationerne, for at være sikker på at undgå de fødevarer eller tilsætningsstoffer, man ikke kan tåle.
Du kan få rådgivning om mere omfattende kostændringer hos en klinisk diætist. Klik her og find den kliniske diætist der ligger tættest på dit hjem.
Læs desuden Fødevarestyrelsens rapport "Pollenallergi og mad" hér:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2006211/Rapport.pdf