Manglende tænder Artikel

Blivende tænder der mangler eller tabes tidligt kan senere medføre problemer af forskellig art, hvis man ikke tager passende forholdsregler. Blivende tænder kan mangle af forskellige årsager. En af de mest almindelige årsager er, at der mangler anlæg til tanden. Det gælder især tænderne på hver side af de to fortænder i overmunden og de forreste små kindtænder i undermunden.

En anden årsag er at tænderne ikke bryder frem pga. pladsmangel. De ligger da 'indpakket' i kæbebenet, men er fuldt udviklede. Dette forekommer oftest i forbindelse med hjørnetænderne, præmolarerne og visdomstænderne.

Tidligere var det almindeligt, at man trak kariesangrebne tænder ud. I dag kan man derfor se midaldrende mennesker med mellemrum mellem de forreste kindtænder efter udtrukne præmolarer eller molarer. Den almindeligste årsag er at man har mistet tanden som følge af tandløsning eller i forbindelse med en ulykke.

Manglende tænder på grund af manglende anlæg eller tænder, der ikke kan bryde frem pga. pladsmangel giver sjældent gener. Hvis man som barn eller voksen derimod taber en tand som følge af en ulykke, eller hvis man trækker en tand ud i voksenalderen, så der opstår et hul i tandrækken, kan der efterhånden opstå problemer med tygningen. Den modstående tand i den anden kæbe har nemlig en tendens til at vokse ned i hullet efter den manglende tand. Tyggebevægelser er både vertikale og horisontale. Hvis en tand er for lang, kan tygningen ikke foregå horisontalt. Man kan i visse tilfælde få problemer i kæbeledet eftersom man tygger forkert. Der kan også opstå en spændingstilstand i ansigtets muskulatur.

De tænder som står nærmest mellemrummet har også en tendens til at hælde ind i mellemrummet. Madrester sætter sig på den måde let fast mellem den hældende tand og tandkødet og det kan være vanskeligt at holde stedet rent. Dette medfører en øget risiko for karies og betændelse i tandkødet .

Ved regelmæssige tandlægebesøg opdager man f.eks. tænder der ikke bryder normalt frem og kan behandle tilstanden. Ved regelmæssigt eftersyn kan man også undgå så store skader på tænderne, at de må trækkes ud og ovenstående problemer opstår. Har man svært ved at tygge eller oplever, at kæberne låser, bør man gå til tandlæge.

Mangler der tandanlæg og dette opdages tidligt, kan man ved tand-regulering flytte nabotænderne, så de udfylder de opståede mellemrum. Er det tilfældet med tænderne ved siden af de to fortænder, kan man flytte hjørnetænderne frem og slibe dem, så de kommer til at se ud som fortænder. Derefter flytter man kindtænderne frem. Tænder der ikke bryder frem pga. pladsmangel behandles med tandregulering, hvor man kan være nødt til at trække nogle blivende tænder ud og derefter hjælpe tandfrembruddet på vej med en bøjle, der trækker tanden hen i hullet.

Hvis man må trække en stærkt skadet tand ud på en voksen, kan man erstatte den med en partialprotese eller en bro. Herved udfylder man mellemrummet efter tanden, så nabotænderne ikke vipper ned i det. Den modstående tand i den anden kæbe får da også modbid og vokser derfor ikke ned i mellemrummet. I visse tilfælde har man også mulighed for at transplantere visdomstænder frem i tandrækken for at erstatte en tabt tand. Desuden kan man ændre visdomstandens udseende ved at slibe den og forsyne den med en krone. Man kan også erstatte en manglende tand med et implantat.