Definition og årsager
Hvis mave-tarmsystemet irriteres tilstrækkeligt, uanset om det er fødevarer eller infektion, er sygdomsbilledet det samme: Opkastninger og diarréer med et stort væske- og salttab (se Mave-tarminfektion angående generelle oplysninger).
Dårlig håndhygiejne, forurenet vand og mad med mere er som regel de store smittekilder. Mave-tarminfektion opstår hyppigere hos børn, som får modermælkserstatning, end hos børn som ammes. Børn, der ammes, får med modermælken beskyttende antistoffer, som er gode at have i kampen mod infektioner.
Symptomer på mave-tarm-infektion hos børn
Symptomerne er, som førnævnt, diarré og opkastninger resulterende i væskemangel og saltbalance-forstyrrelser. Afføringerne er hyppige (somme tider 1-2 gange i timen), vandige og grønlige i farven. De alvorlige symptomer afhænger i høj grad af, hvor dehydreret barnet er:
Let dehydrering:
- Barnet er tørstigt.
- Uroligt og grædende.
- Hudens elasticitet er normal (kan vurderes på mavens forside).
Moderat dehydrering:
- Tørstig, urolig og irritabel.
- Tiltagende træt og slap.
- Indsunkne øjne og fontanelle .
- Nedsat hudelasticitet.
- Tør mundslimhinde, nedsat urinmængde.
- Hurtig puls.
Svær dehydrering:
- Som ved moderat dehydrering, men med svag, hurtig puls og faldende blodtryk.
- Kolde lemmer, let blålige.
- Døsig evt. til bevidstløshed.
Barnet kan have feber, men temperaturforhøjelse er langtfra altid til stede ved en mave-tarminfektion.
Komplikationer ved mave-tarm-infektion hos børn
De fleste tilfælde af mave-tarminfektion hos børn er milde og lette at kurere. Et stort væsketab hos spædbørn er dog en alvorlig tilstand, som kan få meget alvorlige konsekvenser med skader på hjerne og nyrer eller endog (sjældent i Danmark) med døden til følge.
Behandling af mave-tarm-infektion hos børn
Mave-tarminfektioner er hyppige, og lette tilfælde kan med fordel behandles i hjemmet. Vigtigt er det dog, at man altid straks skal søge læge, hvis der sker en pludselig forværring og/eller barnet viser alvorlige tegn på væsketab (se ovenfor).
Hjemme:
Hvis barnet ammes, er det vigtigt at fortsætte amningen, da modermælken tåles fint og indeholder vigtige antistoffer. Modermælken dækker som regel vedligeholdelsesbehovet, medens større tab ved opkastning og diarré skal dækkes med en salt- og sukkerholdig væske, som kan blandes i enhver husholdning:
- 1 strøget teskefuld groft køkkensalt ( ca. 3,5 g)
- 8-10 teskefulde rørsukker (40-50 g)
- Opløst i 1 liter vand og tilsat lidt frugtsaft som smag.
Man kan også købe pulver til opløsning på apoteket. Pulveret har et afpasset indhold af salt og sukker. Det er vigtigt at veje barnet med korte intervaller (timer) og bleerne før og efter skift. Ovennævnte blanding gives til barnet i en mængde svarende til den tabte vægt (1g = 1 ml). Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man som tommelfingerregel give ca. 10 ml blanding for hver tynd afføring.
Hvis barnet får modermælkserstatning, kan det anbefales at være tilbageholdende med denne, da tarmens slimhinde ikke helt er klar til at få normal kost de første par dage efter diarréens debut. Modermælkserstatningen kan gives i en 50% fortynding de første dage.
Hos lægen:
Hvis man er usikker eller urolig over barnets tilstand, bør man søge hjælp hos sundhedsplejersken eller lægen. I milde tilfælde giver man ingen behandling, men begrænser sig til diæt og rigelig væsketilførsel. I svære tilfælde kræves indlæggelse, hvor barnets tilstand holdes under opsyn for at undgå komplikationer. Man kan tilføre barnet væske og næring gennem et drop i blodbanen.
I de allerfleste tilfælde kommer barnet sig uden mén.