Mavesækken
Mavesækken fungerer som beholder for maden og medvirker samtidig til fordøjelsen ved forskellige kemiske processer. Mavesækken begynder lige under vejrtrækningsmusklen (mellemgulvet eller diaphragma) og ligger under ribbensranden lidt til venstre. Det er en J-formet sæk, der ligger i forlængelse af spiserøret. På overgangen mellem spiserør og mavesæk er der en fortykkelse af den muskulatur, der findes i væggen. Dette kaldes den øvre mavemund. Denne fungerer som lukkemuskel (sphincter) og skal forhindre, at mad, drikke og særligt mavesyre kan løbe tilbage til spiserøret. Hvis lukkemusklen ikke fungerer godt nok, kan man få mavesyrerefluks med halsbrand og sure opstød.
Der kan være ca. 1 liter i mavesækken, og når den er fyldt, spiles den ud, mens den ligger sammenklappet, når den er tom. I mavesækkens væg er der muskulatur, der gør, at mavesækken kan ælte maveindholdet. Når man har spist, blander mavesækken maden godt sammen og får samtidig blandet maden med mavesaften.
Indersiden af mavesækken er beklædt med en særlig slimhinde, der producerer mavesaften. Mavesaften består af saltsyre og en række fordøjelsesenzymer, som skal nedbryde maden. Mavesaften produceres kontinuerligt, men produktionen øges, når man lugter, ser eller indtager mad. Desuden produceres et lag beskyttende slim, der skal forhindre, at mavesaften skader mavesækken selv. Mavesaften har en lav pH, der sørger for, at fordøjelsesenzymerne er mest aktive. Andre steder end i mavesækken vil denne lave pH være skadelig, som den f.eks. kan være, hvis man har mavesyrerefluks . Mavesaften kan under visse omstændigheder også skade mavesækken, så man får mavesår . Det kan opstå, hvis det beskyttende slimlag i mavesækken ødelægges, eller der produceres alt for meget syre.
Udover at blande mad og mavesaft medvirker mavesækkens bevægelser desuden til at skubbe maden videre ned i tolvfingertarmen i små portioner. Maden skubbes først videre, når den er godt blandet sammen med mavesaften. Hvor lang tid der går, før maden kommer videre, afhænger af, hvor meget fedt der er i maden. Et meget fedtholdigt måltid bearbejdes i lang tid i mavesækken.
Mellem mavesækken og tolvfingertarmen er der endnu en lukkemuskel (sphincter), der skal åbne, for at maden kan passere. Denne kaldes den nedre mavemund og er langt mere effektiv end den øvre mavemund. Nogle mennesker kan have problemer med, at den nedre mavemund bliver for snæver, så det næsten er umuligt for maden at passere videre ned i tarmsystemet. Dette kaldes forsnævring af den nedre mavemund (pylorusstenose) .
Tolvfingertarmen
Tolvfingertarmen er det første ca. 25 cm lange stykke af tyndtarmen og har fået sit navn, fordi længden svarer til tolv fingre, der lægges ved siden af hinanden. Den forløber C-formet efter overgangen fra mavesækken. Diameteren af tolvfingertarmen er 4-5 cm. Slimhinden i tolvfingertarmen er fint foldet for at øge overfladen. Jo større overfladen er, jo flere af madens næringsstoffer kan der optages igennem slimhinden. For yderligere at øge overfladen poser slimhinden også ud i små frynser, hvilket medfører, at slimhinden minder lidt om velour, når man kigger grundigt på den. Frynserne kaldes villi. Hver enkelt celle på overfladen af villi danner også en slags frynser, der kaldes mikrovilli. Disse er så små, at de kun kan ses i mikroskop.
I tolvfingertarmen udmunder udførselsgangen fra lever og galdeblære samt bugspytkirtlen. Fra lever og galdeblære kommer der galde, som er nødvendigt for, at man kan optage fedtstoffer. Fra bugspytkirtlen kommer der en lang række meget effektive fordøjelsesenzymer, der er nødvendige for, at man kan fordøje kulhydrater, fedt og proteiner. Tolvfingertarmen er således meget vigtig for evnen til at fordøje maden.
Når maden kommer fra mavesækken, er den blandet sammen med den sure mavesaft. For at slimhinden i tolvfingertarmen ikke påvirkes af syren, er der nogle små kirtler i slimhinden, som producerer basisk slim. Slimhinden i tolvfingertarmen kan dog godt påvirkes af syren, så der opstår et mavesår .
Efter tolvfingertarmen fortsætter madresterne videre gennem resten af tyndtarmen .