Medfødte fejl i fordøjelsesorganerne tema

Der findes to typer misdannelser i fordøjelsesorganerne, atresi og stenose, som henholdsvis er en afbrydelse- eller en forsnævring af fordøjelseskanalen.


Fordøjelsesorganerne og deres funktion beskrives her .

Næring før og efter fødslen


Igennem livet i moderens mave får fosteret næring fra moderens blod. Det er derfor vanskeligt at se, om barnet har misdannelser i fordøjelseskanalen før fødslen. Efter fødslen, hvor fordøjelsesorganerne aktiveres, kan misdannelser med indflydelse på funktionen komme tydeligt til udtryk.

Misdannelsestyper i fordøjelsesorganerne


Fordøjelseskanalen rammes hovedsagelig af to typer misdannelser: Atresi og stenose.

Med atresi forstås, at der er en tillukning af et afsnit i en kanal, herunder fordøjelseskanalen. Dette betyder, at der ikke er passage i denne del af fordøjelsesystemet. Hyppigst findes spiserørsatresi , atresi i galdegangene , atresi i tarmene og misdannelse i endetarmsåbningen .

Med stenose forstås, at der er en forsnævring af en del af fordøjelseskanalen. Graden af forsnævringen har betydning for symptomerne hos barnet. De hyppigste er pylorusstenose og stenose i tarmene .

Risici ved fejl i fordøjelsesorganerne


Barnets evne til at nedbryde føden og optage den vigtige næring vanskeliggøres i høj grad ved misdannelser. Undertiden er dele af fordøjelseskanalen næsten helt tillukkede, hvilket gør, at barnet kaster meget op. Opkastet kan i værste fald komme ned i luftvejene og kvæle barnet eller forårsage lungebetændelse. Desuden medfører opkastninger også større væsketab, der kan være livsfarlige.


Artikler

artikel

Inspiration til seksualundervisning

Inspiration til seksualundervisning. Seksualundervisning og råd til læreren...

Redaktionen 06/07/2007
artikel

Diafragmabrok hos børn

Diafragmabrok er brok, der opstår i mellemgulvet, dvs. i musklen der adskil...

Redaktionen 02/08/2006