Gastroenterologi er læren om tarmsystemet og dets sygdomme og handler faktisk om alt lige fra mundhulen til endetarmen, inklusiv de tilhørende kirtler (spytkirtler, bugspytkirtlen, leveren samt de mange små kirtler, der findes i selve tarmen).
Den medicinske gastroenterologs uddannelse
Som alle andre læger har den medicinske gastroenterolog en bred medicinsk baggrund - og har herefter specialiseret sig inden for den medicinske gastroenterologi. Efter grunduddannelsen tager det yderligere 6 ½ - 7 ½ år at blive medicinsk gastroenterolog. En slags fællesuddannelse, der består af to år i en introduktionsstilling og to år i en undervisningsstilling. Hertil kommer 36 måneder som 1. reservelæge på en afdeling for medicinsk gastroenterologi; de seks af månederne kan dog erstattes af ansættelse på en mavetarmkirurgisk afdeling.
Den medicinske gastroenterolog har ikke egen klinik, men arbejder på hospitalernes mavemedicinske afdelinger, hvor han bl.a. foretager endoskopiske undersøgelser (kikkertundersøgelser), tager leverbiopsier samt andre højt specialiserede undersøgelser. Resultatet af anstrengelserne kan munde ud i, at patienten modtager en medicinsk eller kirurgisk behandling eller får besked om, at der er tale om et forbigående problem, som går i sig selv.
Nogle almindelig tarmsygdomme
I mavesækken æltes maden og udsættes for stærk syre. Dette slår de fleste bakterier ihjel, men enkelte kan overleve. En bakterie ved navn Helicobactor Pylori stortrives i mavens sure miljø. Denne bakterie, har man fundet ud af, bærer en stor del af skylden for forekomsten af mavesår. Denne forholdsvis nye opdagelse har revolutioneret behandlingen af mavesår. I øvrigt sidder mavesårene ofte slet ikke i selve mavesækken, men derimod i det første stykke af tyndtarmen: tolvfingertarmen.
Det er sjældent, at man fejler noget i tyndtarmen, men en vigtig sygdom er Morbus Crohn. Dette er en fuldstændig uforudsigelig betændelsessygdom, hvor man kan være rask i lange perioder for så pludselig at blive alvorligt syg, med svære blødninger fra tarmen..
I tyndtarmen munder udførselsgangene fra bugspytkirtlen og leveren. Bugspytkirtlen producerer et sekret, der svarer nogenlunde til mundhulens spyt, men kirtlen har desuden andre funktioner - især produktion af insulin til blodbanen. Af sygdomme opstået i bugspytkirtlen kan nævnes betændelse og kræft, men vigtigst er dog sukkersyge.
Leveren, som varetager et utal af funktioner, kan også blive syg. Vigtigst er hepatitis (leverbetændelse - der findes flere typer) skrumpelever og kræft.
De hyppigste sygdomme i tyktarmen er betændelsestilstande, polypper og divertikler (små udposninger) samt kræft. Som ved de øvrige mave-tarmsygdomme kan det blive nødvendigt at operere.