Mellemørebetændelse starter ofte med en forkølelse, hvor det eustakiske rør lukker til, så sekretet ikke kan få afløb. Sekretet bliver stående inde i mellemøret, og er der bakterier eller virus i, giver det god grobund for vækst. Der bliver nu så lidt plads i mellemøret, at det presser på trommehinden, hvilket er smertefuldt, og barnet vil græde trøstesløst, fordi det er forpint. Barnet får feber og som altid, når barnet har en infektion et sted i kroppen, kan der ses en reaktion fra maven i form af tynd afføring.
Der er dog også børn, som ikke viser tydelige tegn på, hvad der er i vejen. De er måske blot lidt pylrede og spiser ikke så meget.
Mellemørebetændelse kan udvikle sig meget hurtigt, så bliv ikke skuffet, hvis du har haft en læge til at kigge i øret, og han har sagt, at det ser fint ud, og få timer efter kigger en anden læge i ørerne og konstaterer mellemørebetændelse.
Få altid en læge til at kigge på barnet, hvis det har feber, og du har indtryk af, at det gør ondt i ørerne. Smerterne ses især ved, at barnet tager sig til ørerne eller græder, når det bliver lagt ned. |
Hvis der går hul på trommehinden, flyder der gul-grøn betændelse, pus, ud ad øregangen. Det evt. grædende barn vil samtidig falde til ro, for nu er presset og smerten aftaget. Er der gået hul på trommehinden, skal du holde øje med, om der fortsat kommer udflåd fra øret. Hvis udflåddet ophører, og barnet samtidigt får feber igen, er det tegn på, at det atter er lukket til, og du må kontakte lægen.
Hvis øreflåddet ophører, temperaturen er normal, og barnet får det alment bedre, er det tegn på, at barnet er ved at blive rask.
Behandling:
Om lægen vælger at give antibiotika, afhænger af, om barnet har feber, smerter, er forkølet og af sygdommens varighed. Men er det konstateret, hvad barnet fejler, kan du spørge, om det må få lidt smertestillende i form af en stikpille, men giv det aldrig selv uden at have konfereret med lægen.
Øredråber kan også gives mod øresmerterne.
Næsedråber gives for at få slimhinden i det eustakiske rør til at trække sig sammen, således, at der atter kan komme naturligt afløb fra mellemøret.
Dræn i ørerne kan blive nødvendigt, hvis barnet har haft flere gentagne mellemørebetændelser. Det er især børn i alderen 11/2-2 år med gentagne øreproblemer, der får indlagt dræn. Det er meget små rør, som sættes i trommehinden for at give afløb for betændelse og væske fra mellemøret.
Dræn har den ulempe, at det giver et lille ar på trommehinden, men hvis trommehinden selv sprænges flere gange, giver det også ar. Du kan naturligvis drøfte dette med din ørelæge.
3-4 uger efter en mellemørebetændelse er det altid klogt at få barnet kontrolleret for at sikre, at betændelsen er væk, og der ikke står væske i mellemøret.
Den nedsatte hørelse er midlertidig, så hørelsen normaliseres, når barnet er rask. Men så længe den står på, opleves det meget ubehageligt og anstrengende, så du må have tålmodighed med barnet, hvis det virker urimeligt. |
Væske i mellemøret kan ses som en efterreaktion på mellemørebetændelse, men kan også komme efter en almindelig forkølelse.
Barnet reagerer ofte ved at blive pylret, det spiser måske ikke, som det plejer, og protesterer over at blive lagt ned. Væske i mellemøret giver nedsat hørelse, så barnet ikke reagerer på lyde og snak, som det plejer. Står det på i længere tid, kan taleudviklingen forsinkes. Det ellers så aktive barn bliver måske meget stille i sin leg, hvorimod andre børn bliver mere vilde og agressive. Barnet kan reagere med ubehag, hvis du med en finger trykker den lille flap af det ydre øre ind mod øret. Genkender du nogle af disse symptomer, eller er du i tvivl, så få lægen til at se på barnets ører.
Behandling:
Behandlingen består i første omgang ofte i at give næsedråber og dernæst kontrollere, om dette hjælper.
Er det ikke nok, vælger ørelægen måske at lægge dræn i ørerne. Når drænene lægges i, vil ørelægen samtidigt suge det seje sekret ud. Så allerede samme dag vil du mærke en ændring hos barnet.
Drænene falder ud af sig selv efter et stykke tid. Et barn, der har smerter, har brug for megen omsorg. Der skal være en voksen hos det hele tiden, mens smerterne er der, og det er bedst, at det er mor eller far eller en anden voksen, som barnet har tillid til.
Det gør ondt at ligge ned, når der er tryk i ørerne, så lad barnet sidde op så meget som muligt. Det lille barn kan sidde op ad en person eller I kan lægge noget under madrassen, så den hæves i hovedenden, det større barn kan sidde op ad nogle puder. |
Feberen skal naturligvis bringes ned. Det gør du ved at klæde barnet af, og lade rummet være køligt og uden træk.
Barnet skal desuden have rigligt at drikke. Fast føde kan det sagtens undvære i den akutte fase.
Så længe barnet har hørenedsættelse, kan du tage barnet på skødet og tale ind i øret på det. Barnet har måske behov for at sove lidt mere i denne tid, fordi hørenedsættelse i sig selv er anstrengende, og barnets egen tale giver måske støjende lyde inde i hovedet. Det virker alt sammen meget trættende på barnet. Har barnet gentagne perioder med dårlige ører, påvirker det let barnets almene velbefindende og udvikling. Det er derfor vigtigt at forsøge helt at undgå ørelidelserne.
Da mellemørebetændelse og væske i mellemøret næsten altid starter med en forkølelse, gælder det om at forebygge, at barnet bliver forkølet ved at:
- sørge for god påklædning, især er varme fødder vigtigt.
- give en sund og alsididig kost.
- give de anbefalede vitaminer.
- barnet sover et sted, hvor der ikke er fugt og træk.
- boligen dagligt bliver luftet godt ud.
- barnet kommer ud i frisk luft hver dag.
- barnet får sit søvnbehov dækket.
- der ikke bliver røget i de rum barnet opholder sig i.