Hvad er mikroskopi og dyrkning?
Mikroskopi og dyrkning foretages på væske eller andet væv ved mistanke om infektion med mikroorganismer, dvs. bakterier, virus, svampe eller parasitter. Prøven tages for at bestemme, præcis hvilken mikroorganisme der er tale om, så behandlingen kan rettes specifikt mod denne.
Ved mikroskopi kan man se de største mikroorganismer, primært parasitter, svampe og bakterier. Man kan farve bakterierne, så de lettere kan ses i mikroskopet, og samtidig inddeles de i undergrupper efter, hvordan de farves.
Vira og specielle bakterier er vanskeligere at diagnosticere, idet de gemmer sig inden i kroppens celler. Her anvendes en almindelig blodprøve, hvori man kan undersøge, om der er antistoffer mod den pågældende mikroorganisme. Der kan også laves DNA opformering, hvor det udnyttes, at man kender DNA-sekvensen for de enkelte vira eller bakterier.
Dyrkning udføres typisk på bakterier, idet man udnytter, at skadelige bakterier kræver særlige vækstbetingelser. De kan derfor opdyrkes og adskilles fra kroppens egne sunde bakterier, der altid vil være til stede i små mængder i en prøve.
Forurening med store mængder sunde bakterier udgør af og til et problem i forbindelse med dyrkning, da de kan risikere at undertrykke de skadelige bakterier.
Hvornår foretages mikroskopi og dyrkning?
Ved mistanke om infektion med mikroorganismer kan der tages en prøve fra det angrebne område, f. eks.:
- Opspyt fra lungerne ved mistanke om lungebetændelse .
- Urin ved mistanke om infektioner i urinvejene, f.eks. blærebetændelse .
- Afføringsprøve ved mistanke om infektion i mavetarmkanalen .
- Bloddyrkning ved mistanke om bakterier eller svampe i blodet., se blodforgiftning .
- Udtagelse af prøvemateriale fra et inficeret sår, en slimhinde eller øregangen, en såkaldt podning.
- Rygmarvsvæske ved mistanke om hjernehindebetændelse (meningitis).
Hvordan foregår undersøgelsen?
Der udtages prøvemateriale fra det pågældende sted, og dette forsegles i en særlig beholder. Herefter sendes prøven til det relevante sted, f. eks. hospitalets mikrobiologiske afdeling eller Statens Seruminstitut.
Mikroskopi udføres umiddelbart efter en evt. farvning, og det er ofte muligt for den erfarne mikrobiolog at stille diagnosen direkte.
Bakterier opdyrkes i varmeskab ved 37 grader, da de bedst trives ved denne temperatur. Dyrkningen kan, alt efter hvilken bakterie der er tale om, tage mellem 2 døgn og 6 uger. Da forskellige mikroorganismer kræver forskellige vækstbetingelser, er det nødvendigt at bede om dyrkning for relevante grupper af bakterier, og der fås således kun positivt resultat, hvis mistanken viser sig at være begrundet.
Der udføres også en såkaldt resistensbestemmelse på mikroorganismen. Denne afslører, hvilke typer af antibiotika organismen er følsom overfor, så der kan anvendes den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 31.07.06