Arbejdsmedicin er en lægevidenskabelig disciplin, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem arbejdet og helbredstilstanden. Formålet er at skabe et forbedret arbejdsmiljø for de ansatte ved at pege på generelle arbejdsmiljøforhold og helbredsrisici, med henblik på at fremme administrative og politiske initiativer til forbedring af de ansattes vilkår.
Arbejdsmedicinerens uddannelse
Uddannelsen til arbejdsmediciner hører under speciallæge uddannelsen. En arbejdsmediciner er derfor en uddannet læge, der har specialiseret sig inden for arbejdsmedicin.
Den færdiguddannede arbejdsmediciner kan især finde ansættelse hos Bedriftssundhedstjenesten, i Arbejdstilsynet og på universiteter. Arbejdsmedicineren er således en atypisk læge.
Arbejdsområder
Hovedopgaven er sygdomsforebyggelse, der består af, at analysere og identificere bestemte sygdomme, sygdomsgrupper eller symptomer, der er opstået i relation til forhold på arbejdspladsen.
Som arbejdsmediciner beskæftiger man sig især med følgende spørgsmål:
- Er der nogle særlige forhold i arbejdsmiljøet, der gør folk syge?
- Kan man gøre noget for at forhindre disse sygdomsfremkaldende faktorer?
Identifikation består i at beskrive en øget risiko for bestemte sygdomme som resultat af bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet. Det vigtigste redskab i denne analyse er epidemiologien, der anvender analysen af hyppigheder og risikostørrelser som grundlag for, at beskrive forskelle i sygelighed inden for forskellige fag, brancher eller virksomheder.
Arbejdsmedicin gør yderligere brug af toksikologi, arbejdsfysiologi, kendskab til fysiske helbredseffekter og psykiske belastninger.
Der foretages en grundig levneds- og arbejdsbeskrivelse af den enkelte patient, en klinisk undersøgelse inklusive de nødvendige supplerende undersøgelser. Samtidig indgår arbejdsmedicinerens detaljerede viden om arbejdsmiljøet, som kræver et godt kendskab til den industrielle udvikling, teknologi, arbejdsorganisering og samfundsmæssige forhold.
Forebyggelse inden for arbejdsmedicin betyder dels individuel vejledning af den syge person om risikoforhold i arbejdet, skånehensyn, mulighed for omplacering, sygemelding, førtidspensionering, muligheder for arbejdsskadeerstatning, samt dels vejledning af de enkelte virksomheder og arbejdspladser om forbedringer i arbejdsmiljøet.