Alkoholisme behandlet efter Minnesotamodellen
Betegnelsen bruges her i Norden efter den verdensdel hvor behandlingen er opstået, dvs. i staten Minnesota, USA.
Behandlingsmetoden bygger på, at alkoholisme er en sygdom i sig selv, en primær sygdom, at alkoholismen medfører både fysiske, psykiske og sociale nederlag.
En del af behandlingsfilosofien kommer fra, Anonyme Alkoholikere og AA's 12 trins program bruges i behandlingen.
Behandlingsmetoden går ud fra at en alkoholiker aldrig kan få lært at drikke socialt igen. Hvis vedkommende atter begynder at drikke, vil den kroniske udvikling fortsætte med fatale følger.
Alkoholisme kræver en særlig livsform, hvori indstillingen til alkohol og andre rusmidler har en betydelig plads. Behandling af alkoholisme betyder ændring af den gamle livsstil, som ikke mere passer med et ædru liv.
For at undgå frustration og angst for en afholdenhed på livstid, lover alkoholikeren sig selv at være ædru en dag ad gangen. Dagen i morgen kan vi Ikke gøre noget ved og når den kommer, så hedder den dagen l dag.
Alkoholikeren skal være 100% ansvarlig for sit liv og holde op med at søge syndebukke alle andre steder.
Et godt forhold til Anonyme Alkoholikere er en forudsætning for at alkoholikeren vil kunne bibeholde den efter behandlingen opnåede ædruelighed.
Alkoholisme er en familiesygdom og derfor bør familien deltage i familiebehandling. Pårørende til patienter, under behandling på Frederiksberg Centeret, får vederlagsfrit adgang til at komme i en uges familiebehandling på stedet, hvor særligt uddannet personale tager sig af netop denne, alt for oversete, gruppe.
Alkoholisme bliver anerkendt som en sygdom
Det diskuteres stadig, både blandt professionelle og andre, om alkoholisme er en biologisk sygdom, om den opstår på grund af en anden primær sygdom, om den er et tegn på manglende viljestyrke og selvdisciplin, hvor stor betydning det sociale opvækstmiljø har, eller om det skyldes noget helt fjerde. Hvor om alting er, - tyder flere og mere tilbundsgående videnskabelige undersøgelser på, at den biologiske faktor spiller en ikke uvæsentlig rolle.
Vi skal helt frem til årene efter 1930 før behandlerne for alvor begynder at lytte til forskerne, der taler for at alkoholisme er en psykisk, fysisk og social lidelse. På samme tid - i 1935 - blev Anonyme Alkoholikere dannet.
Fra 1950 sker der en rivende udvikling i USA med hensyn til forskning omkring- og behandling af alkoholikere og andre kemisk afhængige. Det amerikanske lægeforbund (The American Medical Association), Det engelske lægeforbund (The British Medical Association), FN's Sundhedsorganisationen (WHO) samt adskillige landes regeringer og folketing har erklæret alkoholisme for en sygdom, med opfordring til at behandle den som sådan.
Året 1971 udsendte House of Delegates, American Medical Association, en erklæring vedrørende alkoholisme, der lød som følger "American Medical Association opfatter alkoholisme som en indviklet sygdom, sammensat af biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer og erkender, at de personer, der har sygdommen alkoholisme, bør behandles som patienter. The Association erkender, at der findes flere former for alkoholisme og at ethvert individ bør evalueres og behandles på en individuel måde".
Lidt historie
De mennesker, der arbejdede med behandling af alkoholikere i 40'erne og i begyndelsen af 50'erne, følte at deres arbejde var temmelig håbløst. De så de samme patienter komme igen uge efter uge, måned efter måned, men dog sjældent år efter år, fordi de fleste er i mellemtiden døde, eller blev lukket inde på psykiatriske afdelinger.
Behandlingen, med de daværende metoder, så ikke ud til at hjælpe, og omkring hele behandlingen af kemisk afhængige herskede der en dyb pessimisme. Adskillige mente også, at alkoholikere i almindelighed var totalt håbløse at hjælpe.
l 1948, 1949 og 1950 blev der oprettet 3 nye behandlingscentre for alkoholikere, uafhængige af hinanden, i staten Minnesota i USA. De var alle under stærk indflydelse af en lille gruppe ædru alkoholikere, der kom fra den organisation, vi i dag kender som AA (Anonyme Alkoholikere). To af behandlingscentrene havde til hensigt at bruge ædru alkoholikere som behandlere dvs. terapeuter. Gennem arbejdet med alkoholikerne,
skulle disse videregive kernen i den livsfilosofi der findes i Anonyme Alkoholikeres 12 trin. Det tredje var et statshospital, der havde behandlet både kemisk afhængige og mentalt syge patienter, side om side, i godt 30 år. Dette hospital ændrede sine behandlingsmetoder radikalt i 50'erne.
Adskillige stater i USA definerer alkoholisme på følgende måde; ?en tilstand, hvad en person er ude at stand fil at tage vare på sig selv og sine interesser pga. vanemæssig og umådeholden indtagelse af alkohol, narkotika eller andre stimulanser?.
De kriterier, der bruges for optagelse på behandlingscentre som anvender Minnesota Modellen, er blandt andre, at hvis alkohol er det primære stof og hashrygning, kokain- eller pillemisbrug kommer i anden række, så hører vedkommende hjemme i behandling for alkoholikere. Hvis stoffer, som sædvanligvis sprøjtes , ryges eller sniffes, som f.eks. heroin kommer i første række i forhold til alkoholen, så er det andre behandlingsformer der skal til. Målsætningen er den samme: at hjælpe de afhængige ud af afhængigheden og være med til at planlægge et, for dem, nyt og værdigt liv med større livskvalitet.
Personalet- ædru alkoholikere
Det var et frivilligt program, for alkoholikeren noget af det vigtigste i hans/hendes stræben efter at holde sig ædru. Alene kammeratskabet i AA kunne få mange afhængige fil at vælge ædrueligheden. I AA's filosofi er det nødvendigt for de ædru alkoholikere, at "bringe budskabet videre", dvs. det budskab, at der findes en vej ud af afhængigheden ved at støtte sig til ædru alkoholikere. På grund af denne filosofi var AA'erne parat til at arbejde med aktive alkoholikere. De anså det som en hjælp for deres egen ædruelighed.
På behandlingscentrene i Minnesota fandtes der naturligvis læger, psykiatere, sygeplejersker, sygehjælpere, præster, socialrådgivere og psykologer. Disse professionelle finder vi stadigvæk på behandlingscentrene. Men disse specialister havde fundet ud af, at ædru alkoholikere, som også var medlemmer af AA, kunne bruges som bindeled imellem patienterne og det øvrige personale. Inden længe opnåede disse ædru alkoholikere den fortrolighed, som de professionelle specialister forgæves havde søgt.
På forbavsende kort tid, var der mange ædru alkoholikere blandt personalet, og da myndighederne i Minnesota i året 1954 gav tilladelse til at definere ansættelsesstillinger som "behandlere i alkoholisme", blev det ædru alkoholikere, der kom til at bestride de stillinger. Den livsholdning og filosofi de havde fået i AA, påvirkede hele behandlingsprogrammer. Såvel det øvrige personale som patienterne lærte om AA's livsanskuelse.
Det viste sig, kort og godt, at hvis en restitueret alkoholiker, én, der havde opnået en god og stabil ædruelighed gennem sin medvirken i AA, påtog sig jobbet som behandler, reagerede patienterne mere åbent og ærligt.
Behandlingsmuligheder i Danmark idag
I dag findes der en del behandlingscentre for alkoholikere, som bruger Minnesota Modellens principper. Alle, drives disse af private.
Den ambulante behandling på Frederiksberg Centeret, er det eneste privat ejede behandlingscenter der bruger lokaler, som er blevet stillet til rådighed af det offentlige, dvs. Frederiksberg Kommune.
Den ambulante behandlingsform vinder stærk frem i USA. Før i tiden mente man, at de afhængige kun kunne behandles på internate behandlingscentre, men nu har man fundet ud af, at omkring 85%-90% af alle alkoholikere kan opnå fine resultater ved den ambulante behandling. Hvis en afgiftning/afrusning finder sted under den ambulante behandling, f.eks. ved et samarbejde imellem et sygehus, en praktiserende læge og en privatklinik, kan helt op til 95% af alle alkoholikere opnå gode resultater gennem den ambulante behandling.