Minnesotamodellen, Minnesotabehandling eller Minnesotakur er alle betegnelser for behandling af alkoholisme eller andre former for misbrug i Norden.
Navnet hentyder til, at behandlingskonceptet blev udviklet i staten Minnesota i USA fra 1948-50.
Minnesotabehandling bygger på, at ædru alkoholikeres erfaringer kan hjælpe andre med at løse deres problemer med afhængighed. Minnesotabehandling gives dermed af ædru alkoholikere til behandling af nuværende alkoholikere, dog i samarbejde med læger, sygeplejersker, psykologer og andre terapeuter.
Det diskuteres stadig om alkoholisme er en biologisk betinget sygdom, om den opstår pga. en anden primær sygdom, om den er et tegn på manglende viljestyrke og selvdisciplin, hvor stor betydning det sociale opvækstmiljø har, eller om det skyldes noget andet.
Flere videnskabelige undersøgelser peger dog på, at den biologiske faktor spiller en ikke uvæsentlig rolle.
Hvad kan behandles med Minnesotamodellen?
Minnesotamodellen har til formål at hjælpe alkoholikere, pillemisbrugere og stofmisbrugere til et liv uden alkohol og andre stemningsændrende stoffer.
Behandlingen arbejder på at bryde benægtelsen og hjælpe patienten til at stille sin egen diagnose, f.eks. alkoholisme. Mange misbrugere er låst fast i deres modstand mod at indrømme og acceptere deres misbrug.
Hvordan foregår en behandling med Minnesotamodellen?
Minnesotabehandlingen anvendes af et multidisciplinært team bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, familieterapeuter og ædru alkoholikere, der fungerer som rådgivere og sygevagter.
Alle skal have en fyldestgørende uddannelse og have speciel viden om kemisk afhængigheder som sygdomslignende tilstand. De ædru alkoholikere skal derudover have tilknytning til Anonyme Alkoholikere eller andre selvhjælpsgrupper baseret på de 12 trin.
Minnesotamodellen arbejder udfra Anonyme Alkoholikeres 12-trins program, og behandlingen arbejder primært med elementer fra 1. til 5. trin:
- I 1. trin erkender misbrugeren sin magtesløshed overfor afhængigheden og dens konsekvenser
- I 2. trin bliver man overbevist om, at der findes et håb og en løsning
- I 3.trin beslutter man sig til at handle anderledes end det man plejer og udfra nye foreslag
- I 4.trin erkender man ærligt hvad afhængigheden har kostet en selv og andre
- I 5.trin deler man åbent om afhængighedens konsekvenser over for den personlige misbrugsterapeut
På de fleste behandlingssteder kan man blive indlagt akut, hvor behandlingen ofte indledes med en afgiftnings- og undersøgelsesfase, der kan variere fra få dage til flere uger afhængig af misbrugets art. Man kan også i denne fase undersøge, om patienten er alkoholiker eller har andre psykiske diagnoser.
Alkoholmisbrug kræver 2-7 dages afrusning, pillemisbrug nogle ugers afgiftning. Da abstinensbehandling er en alvorlig sag, foretages afgiftningen af sygeplejerske under lægelig kontrol, og der er fast døgnvagt i sygeafdelingen.
Døgnbehandling vil som udgangspunkt være afgiftningsperioden plus 4-5 ugers koncentreret behandling, men den samlede behandlingslængde vil variere fra person til person. Det samlede behandlerteam lægger en individuel behandlingsplan, der tager stilling til behandlingslængden og behandlingens forløb.
Behandlingen foregår i et kontrolleret og omsorgsfuldt miljø, hvor patienterne lærer om afhængigheder og udveksler erfaringer om deres fælles problem. Der findes ikke fjernsyn eller aviser hos alle behandlingscentre, og forbindelsen med omverdenen begrænses til et minimum hos de fleste døgnbehandlings institutioner. Der er aktiviteter fra morgen til aften 6-7 dage om ugen.
Hvis en afgiftning/afrusning finder sted under den ambulante behandling, f.eks. ved et samarbejde imellem et sygehus, en praktiserende læge og en privatklinik, kan helt op til 95% af alle alkoholikere opnå gode resultater gennem den ambulante behandling.