Definition og årsager
Arteriovenøse malformationer er misdannelser af hjernens blodårer, således at der er abnorme forbindelser mellem de arterielle blodårer (pulsårer, der fører iltet blod) og de venøse blodårer (blodårer, der fører uiltet blod) i hjernen. Den hyppigste misdannelse er, at blodårerne danner et fintmasket net af små rør med meget tynd væg. Misdannelserne er oftest medfødte og kan variere meget i størrelse og udformning. De ses hyppigere hos mænd end kvinder.
Misdannelser af hjernens blodårer giver symptomer enten som følge af, at blodet ikke kan komme igennem blodårerne, eller som følge af at blodet ledes en forkert vej igennem blodårerne, så nogle blodårer ikke gennemstrømmes af blod. Begge dele resulterer i, at en del af hjernen ikke får ilt og næringsstoffer nok. De misdannede blodårer er desuden mere skrøbelige end normale blodårer, således at der er stor risiko for, at de går i stykker og forårsager blødning ud i hjernevævet (se Slagtilfælde) .
Symptomer på misdannelser af hjernens blodårer
Symptomerne opstår oftest i barne- eller ungdomsårene og kan være følgende:
- Hjerneblødning (se Slagtilfælde og Apopleksi - blodprop eller blødning ), hvilket ses hos ca. halvdelen.
- Epilepsi .
- Hovedpine, der ligner migræne .
- Føleforstyrrelser eller lammelser: Dette kan ses i anfald af minutter til timers varighed eller som en langsomt fremadskridende proces.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man oplever et eller flere af ovenstående symptomer, bør man straks søge læge. Indtil man er set af en læge, bør man forholde sig i ro. Lægen kan stille diagnosen ved at lave en CT-scanning , hvor der inden scanning sprøjtes et kontraststof ind i en åre, eller en MR-scanning . På billederne fra scanningen kan man se, hvordan blodårerne ser ud, og en misdannelse vil ofte være meget tydelig.
Behandling af misdannelser af hjernens blodårer
For at undgå at der opstår iltmangel i områder af hjernen, og pga. den store risiko for hjerneblødning, er det vigtigt at få fjernet de misdannede blodkar. Dette kan gøres ved:
- Operation: De abnorme kar fjernes, men der er risiko for at skade det omkringliggende hjernevæv.
- Embolisering: Her går man via et kateter ind gennem blodårerne, indtil man er ved det misdannede område. Her sætter man så en prop i de misdannede blodårer, således at blodet ikke kan komme derud.
- Stråler: Man kan meget præcist ramme de misdannede blodårer med stråler, så blodårerne går til grunde.
Valg af metode er afhængig af størrelse, udformning, beliggenhed samt de øvrige blodårers mulighed for at lede blodet gennem det område, hvor misdannelsen findes. Ofte bruges i dag en kombination af de forskellige metoder.
Forløb og komplikationer
Nogle mennesker oplever ingen symptomer og opdager derfor aldrig, at de har en misdannelse af blodårerne i hjernen. Da misdannelsen ofte ikke giver symptomer, før der pludselig opstår en blødning eller blodprop i dem, er der risiko for alvorlig skade på hjernen eller dødsfald. Det er således en meget alvorlig tilstand, der skal behandles så snart, den opdages.