Mitralklappen sidder i hjertets venstre side og skal forhindre, at blodet løber tilbage til hjertet, når hjertet trækker sig sammen. Ved mitralprolaps bøjer klappen lidt ind i venstre forkammer i hjertet. Symptomer kan forekomme og kan både være milde og kraftige: svimmelhed, besvimmelsesanfald, skarpe venstresidige brystsmerter og hjertebanken. Tilstanden er hyppigst hos unge eller midaldrende kvinder.
Definition og årsager
Mitralklappen, der sidder i venstre side af hjertet, mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, lukker normalt tæt, når hjertet sammentrækkes for at pumpe blod ud i kroppen og forhindrer således blodet i at løbe baglæns (se hjerteklapperne). Ved mitralprolaps er mitralklappen en smule deformeret og bøjer tilbage i venstre forkammer. Dette tillader muligvis en lille smule blod i at løbe baglæns til forkammeret (se mitralinsufficiens ). Mitralprolaps er almindeligt, og det opstår hyppigst hos unge eller midaldrende kvinder. Ofte uden der kan fastslås en tilgrundliggende årsag.
Symptomer på mitralprolaps
Mitralprolaps giver ofte ikke symptomer, og de fleste mennesker er uvidende om, at de har tilstanden. Hvis der er symptomer, er de ofte svingende i intensitet og kan inkludere:
- Svimmelhed
- Besvimelsesanfald
- Skarpe venstresidige brystsmerter
- Hjertebanken
Diagnosticering af mitralprolaps
Diagnosen stiller lægen ved at lytte til hjertet i et stetoskop, hvor man kan høre en karakteristisk mislyd og via et EKG, som måler hjertets elektriske udladninger. Diagnosen mitralprolaps stiller man som regel endeligt ved at undersøge hjerteklappernes bevægelser ved en ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi). Hvis der samtidig er episoder med hjertebanken, kan man supplere med en 24-timers EKG måling.
Behandling af mitralprolaps
De fleste med mitralprolaps behøver ingen behandling. Hvis der opstår komplikationer f.eks. i form af uregelmæssig hjerterytme, kan medicin modvirke dette. Tilstanden har normalt ingen indflydelse på den forventede levetid, men i yderst sjældne tilfælde kan der udvikles mitralinsufficiens, som kan have betydning for prognosen.
Som ved andre sygdomme i hjerteklapperne er der risiko for bakteriel endokarditis i forbindelse med kirurgiske indgreb og tandudtrækning, og det er derfor vigtigt at oplyse sin læge eller tandlæge om tilstanden. Ved sådanne indgreb behandles der forebyggende med antibiotika, så de bakterier, der uvilkårligt vil blive overført til blodet i forbindelse med indgrebet, har sværere ved at hæfte sig fast til den syge hjerteklap.
Som ved andre sygdomme i hjerteklapperne er der risiko for bakteriel endokarditis i forbindelse med kirurgiske indgreb og tandudtrækning, og det er derfor vigtigt at oplyse sin læge eller tandlæge om tilstanden. Ved sådanne indgreb behandles der forebyggende med antibiotika, så de bakterier, der uvilkårligt vil blive overført til blodet i forbindelse med indgrebet, har sværere ved at hæfte sig fast til den syge hjerteklap.