De ældres generelle fysiske formåen falder med alderen, og det er derfor meget vigtig at følge deres funktionsniveau, fordi selv små forringelser kan være med til at immobilisere og hindre det sædvanlige sociale liv, ofte med ensomhed til følge.
Både for lægen og for patienten vil der være behov for at kunne følge effekten af den fysiske aktivitet, hvad enten det drejer sig om type 2 diabetes eller behandling af et fysisk funktionstab. For personer, der er raske, vil monitoreringsbehovet ofte være mindre vigtigt for lægen, og de fleste vil nok overlade det til motionisten selv.
Konditest
Raske personer, der dyrker motion og ønsker at kunne monitorere kondition eller styrke, vil ofte være tilknyttet idrætsklubber eller træningscentre, og der vil naturligt være trænere dér, som kan være behjælpelige f.eks. med konditionsmåling.
Motionister, der træner målrettet, vil sjældent have behov for vejledning af lægen i denne sammenhæng. De er fuldt ud orienterede om pulsure, maksimal iltoptagelse og diverse test. Skulle der imidlertid være behov for vejledning med henblik på en simpel konditionstest, kan Coopers test anbefales. Trods forskellige begrænsninger er den anvendelig, og den er let at udføre uden udstyr.
Det kræver et sted, hvor man kan løbe i 12 minutter, helst en bane af 2-400 meters længde. Den bygger på, at der er en sammenhæng mellem den strækning, man kan løbe, og den maksimale iltoptagelse. Man kan selv udregne sit kondital. Løb så langt du kan presse dig til på 12 minutter, og mål den tilbagelagte distance. Indsæt derefter distancen i meter i nedenstående formel:
8,05 + 0,0159 x distancen = dit kondital
En anden mulighed er at klikke ind på hjemmesiden www.motion-online.dk . Her kan man indtaste sin vægt og den tilbagelagte strækning, hvorefter iltoptagelsen og konditallet beregnes automatisk.
Monitorering af effekten af motion bliver meget relevant for lægen, når vi ser på hele rækken af metaboliske sygdomme, eller når der er tale om en genoptræning. Lægen kan tit få værdifulde oplysninger ved at aftale ganske enkle monitoreringsmetoder med patienten. Lad patienten tage tid på den daglige tur til indkøbscentret. Hvor mange trapper kan klares uden pause? Hvor tunge byrder kan løftes i hverdagen? Hvor lang er gangdistancen uden pause? Der er talrige andre muligheder. Lad patienten skrive resultaterne ned og hold så øje med ændringer, som kan være tegn på begyndende sygdom og/eller nedsat fysisk aktivitet.
Funktionstest
Som nævnt i starten af dette kapitel er det meget vigtigt at holde øje med de ældres funktionsniveau. Det kan være en lang og besværlig proces at komme tilbage til en tilstand, hvor man er selvhjulpen, hvis man først har mistet muskelstyrke, balanceevnen og muligheden for at bibeholde sine sociale kontakter. Ensomheden bliver ofte i sig selv til en barriere, som afholder den ældre fra at genoptage sit sociale liv. Der er flere simple funktionstest, som kan udføres i klinikken uden ret mange hjælpemidler.
REJSE SæTTE SIG-testen
Formålet med testen er at vurdere styrken i underkroppen. Stolen placeres op ad væggen, så den ikke flytter sig.
Deltageren sidder midt på stolen med strakt ryg, fødderne fladt på gulvet og holder armene mod brystet, krydsede ved håndleddene. På kommandoen "start" begynder tidtagningen til 30 sekunder, og deltageren rejser sig til fuldt oprejst stilling og sætter sig ned igen, så mange gange det er muligt i de 30 sekunder. Deltageren må ikke gøre det hurtigere, end at han stadig føler sig sikker. Vær opmærksom på balanceproblemer. Stop ved smerter. Antallet af "oprejsninger" sammenlignes med referenceværdierne, se skemaet herover, og bruges til at monitorere personens egen udvikling. Altså om deltagerens præstation er faldende.
GÅ FREM OG TILBAGE-testen
Formålet med testen er at vurdere adræthed og dynamisk balance. Stolen placeres op ad væggen. I nøjagtig 2,45 meters afstand fra stolens forkant anbringes en kegle eller lignende. Deltageren sidder midt på stolen med strakt ryg, fødderne fladt på gulvet og hænderne på lårene. Den ene fod placeres lidt foran den anden. På kommandoen "start" rejser deltageren sig fra stolen, går så hurtigt som muligt - men stadigt sikkert - rundt om keglen og tilbage igen og sætter sig. Uret startes præcist på kommandoen "start", også selv om personen ikke er kommet i gang. Stop uret nøjagtig, når personen igen sidder på stolen. Gennemfør testen 2 gange og brug den hurtigste tid, mål med 1/10 sekunds nøjagtighed (stopur). Stå mellem stolen og keglen med henblik på at hjælpe, hvis deltageren skulle få balanceproblemer. Sammenlign med referenceværdierne.
BALANCETEST OG -ØVELSE
1. Kan personen gå på en linje, der er ca. 1,5 meter lang? Fødderne skal sættes lige foran hinanden.
2. Deltageren skal stå med den ene fod lige foran den anden. Hvis det er svært, kan personen sætte foden lidt skråt til siden. Stå stille så længe, det er muligt, dog højst i 30 sekunder. Skift ben.
3. Deltageren skal stå på ét ben. Det andet skal være bøjet let uden at røre standbenet. Stå så længe som muligt, dog højst i et minut.
Testene kan regelmæssigt foretages af klinikpersonalet, inden patienten kommer ind til konsultationen. Det vil give et godt grundlag for at tale om evt. yderligere træning.
Referenceværdier for Rejse sætte sig-test: Antal gange
Alder: 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89
Kvinder: 12-17 11-16 10-15 10-15 9-14 8-13
Mænd: 14-19 12-18 12-17 11-17 10-15 8-14
Referenceværdier for Gå frem og tilbage-test: Sekunder
Alder: 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94
Kvinder: 4,4-6 4,8-6,4 4,9-7,1 5,2-7,4 5,7-8,7 6,2-9,6 7,3-11,6
Mænd: 3,8-56 4,3-5,9 4,4-6,2 4,6-7,2 5,2-7,6 5,5-8,9 6,2-10
Referenceværdierne stammer fra ældre hjemmeboende, som klarer sig selv og har en gangfunktion (uden permanent afhængighed af ganghjælpemidler).
Kilde: Rikh & Jones: Senior fitness test, FADL’s forlag, primo 2004.
SYGDOMSGRUPPE 1
Metaboliske sygdomme
Lægen skal måle alle de sædvanlige parametre, når det drejer sig om de metaboliske sygdomme. Fastelipid-status, faste-blodsukker, vægt, blodtryk efter samme retningslinjer som sædvanligt. Målingerne kan bruges til at motivere patienten til at fortsætte eller intensivere motionsaktiviteterne.
SYGDOMSGRUPPE 2
Arteriosklerotiske sygdomme
Når det drejer sig om claudicatio intermittens monitoreres gangdistancen, som patienten er i stand til at tilbagelægge uden pause.
Ved iskæmisk hjertesygdom må man vurdere konditionen og funktionsniveauet ud fra patientens oplysninger om, hvor stor belastning, der er mulig, f.eks. cykle- eller gangdistance. Hos disse patienter vil der ofte være brug for mere struktureret træning og monitorering, f.eks. hos fysioterapeut med regelmæssig konditionsmåling.
Apoplexipatienter monitoreres ved at bedømme deres fysiske funktionsniveau.Afhængig af sværhedsgraden af sequelae kan lægen enten vha. simple test og spørgsmål til patientens daglige liv selv vurdere, om tilstanden er acceptabel. Ofte vil der være behov for vurdering hos fysioterapeut eller rheumatologisk ambulatorium.
SYGDOMSGRUPPE 3
Bevægeapparat sygdomme
Her gælder det om at danne sig et billede af patientens daglige funktionsniveau vha. spørgsmål og simple tests. Det drejer sig både om at vurdere muskelstyrke, kondition, balance, koordination og smerteniveau. Hvis lægen ikke selv er i stand til denne vurdering, vil fysioterapeuten specifikt kunne vurdere enkeltfunktioner og bevægemønstre. Til en mindre specifik vurdering af funktionsniveauet, kan lægen anvende nogle simple tests. Ved osteoporose kan man evt. foretage BMD målinger.
SYGDOMSGRUPPE 4
Psykiske sygdomme
Opfølgningen af disse patienter består i en vurdering af patientens psykiske velbefindende og relationerne til sociale kontakter.Vurdering af kondition og styrke giver indtryk af indsatsens størrelse.
SYGDOMSGRUPPE 5
Lungesygdomme
Ved KOL monitoreres gangdistancen jævnligt, mens effekten af fysisk aktivitet på astma vurderes ved antallet af astmaanfald, specielt anstrengelsesudløste tilfælde. Konditionsmåling kan også komme på tale.